www.archive-dk-2012.com » DK » D » DYRENES-BESKYTTELSE

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 998 . Archive date: 2012-07.

  • Title: Dyrenes Beskyttelse | Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation.
    Descriptive info: .. Forsiden.. Nyheder.. Presse.. Downloads.. Webshop.. FAQ.. Kontakt.. Hvem er vi?.. Vision og profil.. Mission og værdier.. Politisk indsats.. Vedtægter.. Social profil.. Historie.. Organisation.. Bestyrelse.. Udvalg.. Repræsentantskab.. Sekretariat.. Udviklingscenter.. Ledige stillinger.. Beredskab.. Dyrenes Vagtcentral.. Kredsformænd.. Internater.. Plejestationer.. Dyreambulance.. Rådgivning.. Medier.. Medlemsbladene.. Web-tv.. Årsberetning.. Regnskab 2011.. Partnere.. Nationalt samarbejde.. Internationalt samarb.. Erhvervsmedlemmer.. Hvad gør vi?.. Landbrugsdyr.. Svin.. Kvæg.. Høns.. Slagtefjerkræ.. Mink.. Burræve.. Får.. Familiedyr.. Hunde.. Katte.. Mindre familiedyr.. Dyretestamente.. Heste.. Før du får hest.. Hestens adfærd.. Hestens pasning.. Træning af din hest.. Aflivning.. Lovgivning om heste.. Dyr i naturen.. Nødstedte vilde dyr.. Jagt.. Uønskede dyr.. Projekt Vildtvenlig Høst.. Forsøgsdyr.. Reduktion.. Forfinelse.. Erstatning.. Overflødige forsøg.. Aber i forsøg.. Kloning af dyr.. Lovgivning.. Underskriftsindsamling.. På tværs.. Dyreværnssager.. Lovportal.. Transport.. Aflivning af dyr.. Forbrugerrådgivning.. Zoologiske haver.. Cirkusdyr.. Årets Dyreven.. Mobil elefantklinik.. Hvad kan du gøre?.. Tilkald hjælp.. Ring 1812.. Anmeld vanrøgt.. Tilskadekomne dyr.. Ring til rådgivningen.. Få et hjemløst dyr.. Find et dyr.. Se Internater.. Savnede dyr.. Efterlys et dyr.. Se fundne dyr.. Se efterlyste dyr.. Efterlys ejeren.. Lev dyrevenligt.. I dit hjem.. Den dyrevenlige have.. I naturen.. Spis dyrevenligt.. Tegn forsikring.. Støt økonomisk.. Bliv medlem.. Bliv erhvervsmedlem.. Medlemsservice.. Opret egen indsamling.. Opret testamente.. Besøg webshop.. Tank benzin og støt.. Pengene går til.. Bliv aktiv.. Tilmeld nyhedsbrev.. Din  ...   fodre katte, mens man er i sommerhus.. Er du ekspert i din hest?.. Test din viden om hestens adfærd på www.. hestiharmoni.. 16-07-2012:.. De ufrivillige dyrefælder.. Nyhed.. Fælderne for vildtlevende dyr er mange – især her om sommeren.. Men faktisk kan små tiltag være med til at redde mange dyr fra at lide unødvendigt.. 09-07-2012:.. Nogle katte har et hjem i nærheden og har derfor ikke brug for at blive fordret af sommerhusgæster.. Andre katte er herreløse og vænner sig hurtigt til at blive fordret.. Men når sommerhusgæsterne tager hjem, stopper fodringen, og katten får derfor sværere ved at klare sig selv.. 05-07-2012:.. I disse dage får DB dagligt rigtig mange henvendelser om mågeunger.. Måger yngler normalt ved kysterne, men i de senere år har flere og flere sølv- og stormmåger fundet ud af at bruge flade tage i industriområder og lignende steder som yngleplads.. 04-07-2012:.. At rejse er at spise - men ikke alt.. Generel.. Dyrenes Beskyttelse bringer her en liste over 10 ting, som enhver dyreven skal være varsom med at sætte til livs på sommerferien.. 1 af 63.. ››.. Hjemløse dyr.. Pasningsvejledninger.. Dyrenes Beskyttelse · Alhambravej 15 · 1826 Frederiksberg C · Tlf.. 33 28 70 00 ·.. db@dyrenesbeskyttelse.. Webmaster.. Copyright..

    Original link path: /
    Open archive

  • Title: Pressemeddelelser og nyhedslister | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: Hjem.. ».. Dyr i zoologiske anlæg.. Dyretransport.. Dyreværnssag.. Familiedyr generelt.. Fjerkræ.. Landbrugsdyr generelt.. Pelsdyr.. Pressemeddelelser og nyhedslister.. 18-06-2012:.. Brænd bålet - ikke dyrene.. Pressemeddelelse.. I løbet af foråret vokser Sankt Hans bålene frem.. Mange dyr bliver tiltrukket af de store kvasbunker, og for både fugle, pindsvin og mus og endda kattekillingekuld er det et herligt sted at gemme sig.. 15-06-2012:.. Lad fugleungerne være.. Netop nu forlader mange fugleunger rederne - det bedste du kan gøre for dem, er at lade dem være i fred.. Grise med krølle på halen redder dansk landbrug fra fallit.. Dyrenes Beskyttelse har fundet en redning til det danske, hårdt pressede landbrug.. Hjælpen kommer fra en overraskende kant; nemlig de lige så pressede og udnyttede landbrugsdyr..  ...   tilbage, så husk at tage hensyn til dit dyr.. Et dyr efterladt i den bagende sol kan nemlig få katastrofale konsekvenser.. Vær med til at befri høns på Facebook.. En stor kampagne er blevet lanceret, hvor du over sommeren med ét enkelt klik på Facebook kan slippe høns fri og give dem et værdigt og fritgående liv.. Hellmann’s Mayonnaise står bag kampagnen i et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, der skal sætte fokus på salg af æg fra burhøns.. 1 af 27.. sms* DYR til 1277 og støt med 100 kr.. Ring 90 56 50 50 og støt med 100 kr.. *.. Beløbet + alm.. sms-takst faktureres på din telefonregning.. Gironummer.. 600-3915.. Bankoverførsel.. Reg.. nr.. : 9541.. Kontonr.. : 0006003915.. Dyreinternater..

    Original link path: /nyheder
    Open archive

  • Title: Presserum | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: Pressemeddelelser.. Logoer.. Regnskab.. Presserum.. Dyrenes Beskyttelse står til rådighed for pressen med vores faglige viden og indsigt i dyrevelfærd og dyreværn.. Hverdage mellem klokken 9.. 00 og 16.. 00 kontaktes vores presseansvarlige Ida Just, tlf.. : 33 28 70 55.. Uden for vores daglige åbningstid kan vi kontaktes af pressen på tlf.. : 40 84 15 12.. Nyheder:.. Du kan søge i de.. nyheder.. , som vi tidligere har udsendt.. Du kan modtage vores nyhedsbrev direkte i din indbakke ved at.. tilmelde dig her..

    Original link path: /presse
    Open archive

  • Title: | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: Fauna.. Generelt.. Pasningsvejledning.. Konfliktadfærd.. Konfliktadfærd hos heste.. PDF-format.. Download PDF-læseren Adobe Reader.. , hvis du ikke har den installeret.. Adfærdsproblemer hos hunde.. Amazonpapegøje.. Sådan passer du din amazonpapegøje.. Årsberetning 2011.. Chinchilla.. Sådan passer du din chinchilla.. Den første tid med hunden.. Den første tid med hunden.. Flyt bålet før du tænder.. Forekomst af adfærdsproblemer hos familiehunde i Danmark.. Fritte/ilder.. Sådan passer du din fritte/ilder.. 1.. 2.. 3.. 4.. 5.. næste ».. sidste »..

    Original link path: /downloads
    Open archive

  • Title: FAQ | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: FAQ - ofte stillede spørgsmål:.. Spørgsmål og svar er hovedsageligt henvendt til folkeskolernes ældste klasser, og andre der laver projekter om dyrevelfærd.. Om foreningen og dens arbejde.. Hvordan og hvornår startede foreningen?.. Hvor mange medlemmer har I?.. Hvad er formålet med organisationen?.. Hvor får I penge fra?.. Hvad bruger I pengene på?.. Hvad gør Dyrenes Beskyttelse?.. Laver I lovene?.. Hvilke dyr hjælper I?.. Frivilligt arbejde, kredsformænd/foreningens opbygning.. Dyreværnssager, internater og vildtpleje.. Hvad er en dyreværnssag?.. Hvornår er det mishandling og hvornår er det vanrøgt?.. Hvorfor mishandler mennesker dyr?.. Hvor mange henvendelser får I om året?.. Hvilken slags henvendelser får I flest af?.. Hvad gør I når I får en henvendelse?.. Hvad sker der med de dyr I redder?.. Hvilken straf får man typisk for mishandling/vanrøgt?.. Udfører I også kontrol?.. Hvilke og hvor mange dyr får I ind på internaterne?.. Hvilke og hvor mange dyr får I ind på vildtplejestationerne?.. Transport af dyr.. Hvorfor transporterer man dyr?.. Hvilke dyr transporterer man?.. Hvad er problemet med dyretransporter?.. Lov om transport af dyr.. Hvor lang tid må dyr transporteres?.. Hvilke og hvor mange dyr transporteres typisk i Danmark?.. Hvad mener Dyrenes Beskyttelse om dyretransporter?.. Kampagne mod lange dyretransporter.. Hvad er formålet med forsøgsdyr?.. Er dyreforsøg dyremishandling? Er det etisk korrekt at lave disse forsøg?.. Mærker dyrene smerte og lider de nød?.. Hvilke dyr er særligt egnede til dyreforsøg? Hvorfor bruger man dyr?.. Er Dyrenes Beskyttelse imod dyreforsøg?.. Hvad gør I for at hjælpe dyrene?.. Hvad er problemet med at udføre forsøg på dyr?.. Hvilke og hvor mange dyr bruges til dyreforsøg?.. Er der nogle dyr der dør af det?.. Hvem fører kontrol med dyreforsøg?.. Tanken om at oprette en dyreværnsforening i Danmark skete i hjemmet hos daværende etatsråd Jacob Christopher Lembcke og hans kone Julie Albertine Augusta Lembcke i 1875.. Ægteparret var kendt for deres massive hjælp til fattige, og Jacob Lembcke var formand for flere godgørende selskaber.. Samtidig var deres villa på hjørnet af Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederiksberg et mødested for såvel videnskabsmænd, kunstnere og embedsmænd som af folk fra det private erhvervsliv.. Foreningen blev grundlagt den 20.. november 1875 og hed dengang og gør det stadig Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark.. Foreningens formål dengang var at stoppe den dårlige behandling af lænkehunde og heste i byen, og foreningen henvendte sig derfor med småskrifter til hundeejere, kuske, vognmænd, heste- og kvæghandlere osv.. I dag arbejder Dyrenes Beskyttelse mere bredt med mange forskellige slags sager, der involverer mange forskellige dyr, både husdyr og vilde dyr.. I dag ligger Dyrenes Beskyttelse sekretariat på Alhambravej 15 på Frederiksberg, hvor der er ca.. 35 ansatte.. Seks gange om året udkommer vores medlemsblade ”Dyrevennen” og ”Vild med Dyr”.. Ca.. 80.. 000 pr.. august 2011.. Dyrenes Beskyttelse er en dyreværnsforening.. Vi arbejder politisk for dyrevelfærd og hjælper nødstedte dyr.. Målet med foreningens arbejde er, at det enkelte dyrs behov respekteres og tilgodeses lige gyldig størrelse og vigtigheden af dette dyr.. En gråspurv, en kongeørn, et slagtesvin, en kat, en hund eller en forsøgsrotte bør altså beskyttes og hjælpes på lige fod.. Vi arbejder aktivt og engageret for at hjælpe dyr i nød.. I kan læse mere uddybende om vores formål i vores.. vedtægter.. Langt de fleste penge til organisationen kommer fra private donorer.. Det kan være legater, fonde eller gennem arv, gaver og medlemskontingenter.. Dyrenes Beskyttelse får ikke støtte fra staten eller kommunerne.. I 2011 havde vi en indkomst på ca.. 77 millioner.. Du kan se mere om vores.. regnskab.. Sådan brugte vi pengene i 2011:.. 29,7 % Lokalt dyreværnsarbejde.. 14,7 % Fauna.. 17,0 % Informationsvirksomhed.. 8,6 % Familiedyr og internater.. 5,3 % Landbrugsdyr.. 10,7 % Administration.. 5,2 % Politisk arbejde/samarbejdspartnere.. 8,3 % Indtægtsskabende aktiviteter.. 0,5 % Forsøgsdyr.. I kan læse mere om hvor mange penge der går til hvad og se vores.. Dyreværnssager: Vores kredsformænd kører ud til mishandlings- eller vanrøgtssager flere tusinde gange om året.. De løser de fleste sager uden at involvere politiet.. Dyreambulancen: Dyrenes Beskyttelse har en aftale med Falck, som kører dyreambulancen.. Falck kører syge eller tilskadekomne dyr til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer.. I Københavnsområdet køres dyreambulancen i nogle tilfælde af Dyrenes Beskyttelses egen dyreambulance.. Vildtplejestationer: Vi har 15 vildtplejestationer fordelt rundt omkring i landet.. På vildtplejestationerne tager de vilde dyr ind fra den danske natur, som er kommet til skade eller ikke er i stand til at klare sig.. Hvis det er muligt, plejes dyrene i en periode hvorefter de sættes tilbage i naturen.. Hvis dyrene er så skadet at de ikke længere vil kunne klare sig i naturen, bliver de aflivet.. Internater: Dyrenes Beskyttelse har 14 internater fordelt i landet.. Her kan private indlevere deres hund, kat, kanin eller marsvin mod betaling, hvis de ikke længere er i stand til at tage sig af dyret.. Internaterne formidler dyrene videre til en ny familie også mod betaling.. Alle katte over fire måneder vil blive neutraliserede.. Også dyr fra dyreværnssager formidles så vidt muligt videre gennem vores internater.. Ï 2010 formidlede vi 1.. 227 hunde og 2.. 806 katte gennem vores internater.. Politisk arbejde: Dyrenes Beskyttelse sidder med i forskellige politiske udvalg som rådgiver politikerne når nye love skal udformes eller gamle love skal ændres.. Medlemsblade:.. Dyrenes Beskyttelses medlemsblade.. udkommer seks gange om året.. I dem kan læse mere om os og vores arbejde.. Nej det er politikerne, der laver lovene.. Men vi sidder med i mange udvalg som rådgiver politikerne når nye love skal udarbejdes eller ændres.. I kan finde hele.. dyreværnsloven her.. Dyrenes Beskyttelse hjælper alle dyr, små som store og skelner altså ikke mellem hvor vigtige eller store dyrene er.. I 2010 kom der 2.. 552 dyr gennem vores vildtplejestationer.. Det er mange forskellige dyr, der hjælpes på stationerne.. De hyppigste dyr er gråænder (ællinger) og pindsvin.. Af kæledyr håndterer vi flest sager med katte, herefter kommer hunde.. Meget af Dyrenes Beskyttelses arbejde er bygget op omkring frivillig arbejdskraft.. Vi har ca.. 200 frivillige kredsformænd (kvinder og mænd), som tager sig af alle henvendelse vedr.. dyr i nød.. De tager sig hvert år af mange tusinde sager og arbejder altså helt frivilligt.. Kørsels- og telefonudgifter i forbindelse med arbejdet dækkes af Dyrenes Beskyttelse.. Vores kredsformænd løser hovedparten af dyreværnssagerne uden at skulle involvere politiet eller andre instanser.. Vores 15 vildtplejestationer drives også af frivillige, som dog får deres udgifter dækket i forbindelse med pleje af dyrene.. Der er også mennesker, der arbejder frivilligt på nogle af vores internater.. Når vi i Dyrenes Beskyttelse taler om dyreværnssager, så skelner vi mellem vanrøgt og mishandling, men fælles for begge begreber er, at der er tale om en overtrædelse af Dyreværnslovens §1: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.. Der findes mange flere paragraffer i dyreværnsloven om hvordan dyr skal behandles, og generelt kan man sige at hvis disse love (inkl.. §1 som nævnt ovenfor) ikke overholdes, er der tale om en dyreværnssag.. Man kan tale om mishandling eller vanrøgt af dyr.. Der er forskel på de to begreber.. Vanrøgt er når et dyr lider (f.. eks.. pga.. manglende dyrlægebehandling, forkert / for lidt foder eller generel mangel på pasning samt opfyldning af dyrets fysiske + psykiske behov).. Grunden til at dyret lider skyldes, at dyreejeren ikke er bevidst om, hvilke behov dyret har eller hvordan man skal passe det.. Det kan også skyldes mentale, sociale eller økonomiske problemer, der gør at dyreejeren ikke kan tage sig ordentligt af dyret.. Men vanrøgten er altså ikke bevidst – ejeren af dyret prøver ikke bevidst at påføre dyret lidelse.. Mishandling er når man gør dyr fortræd og er bevidst om det.. Eksempler på dette kunne være f.. at binde en hund til et træ i skoven og derefter efterlade den, så den sulter ihjel eller at sparke/slå eller på anden måde påføre dyret fysiske skader.. Heldigvis drejer dyreværnssagerne sig primært om vanrøgt, som er mindre slem - dog ser  ...   - her skal de dog hele vejen have adgang til vand.. Efter 24 timers transport skal de læsses af, have adgang til føde og vand, have mulighed for hvile i 24 timer, inden de transporteres videre.. Men i princippet kan man transportere dem så langt man vil, bare disse regler overholdes.. Det samme gælder for heste, der dog skal vandes og fodres hver 8.. time.. For kvæg gælder at de kan transporteres i 14 timer med en hvile-, spise- og drikkeperiode på en time hvorefter de kan transporteres i yderligere 14 timer.. Hvilke og hvor mange dyr transporteres typisk i Danmark?.. Det mest hyppige dyr, der transporteres er svin.. Danmark har en stor eksport af svin til f.. Tyskland.. I 2010 blev der i alt eksporteret over 8 millioner levende svin, søer og småsvin ud af Danmark.. Samtidigt blev der eksporteret over 20.. 000 stykker kvæg (avlsdyr, almindeligt kvæg og kalve) i 2010 (tallene er fra Landbrug og Fødevarer).. Hvad mener Dyrenes Beskyttelse om dyretransporter?.. Dyrenes Beskyttelse mener at transport af dyr bør begrænses mest muligt, da mange af dem er unødvendige.. Vi mener at dyrene bør opdrættes der hvor de fødes, og slagtes på det slagteri, der ligger nærmest.. På den måde kan man undgå lange transporter.. I dag har vi muligheden for og teknologien til at fryse kød og derefter transportere det.. Det vil være et rigtig godt alternativ til de lange dyretransporter.. I 2008 kørte Dyrenes Beskyttelse en kampagne mod lange dyretransporter.. Her samarbejdede vi med flere organisationer om kampagnen som kom til at hedde "Handle with Care".. Dette var en international kampagne som var koncentreret omkring mange forskellige slags dyretransporter rundt omkring i hele verdenen.. I den kampagne, som Dyrenes Beskyttelse deltog i, var nogle af hovedpunker (teksten er hentet fra.. www.. handlewithcare.. tv/dk.. ):.. I Europa har vi arbejdet for at forbedre håndhævelsen af den eksisterende EU-lovgivning, der begrænser transporternes varighed.. Antallet af heste, der bliver transporteret fra Spanien til Italien er nu på tilbagegang.. Koalitionen mobiliserede hurtigt national og international støtte, da nyheden kom ud, at New Zealand overvejede at genoptage eksporten af får til Saudi-Arabien.. Resultat: Planen blev sløjfet, og mindst 50.. 000 får om året slipper for en hele tre uger lang rejse.. Målrettet kampagnearbejde mod langtidstransporter af grise til Hawaii førte til, at omkring 3.. 000 grise slipper for ulidelige rejser til søs og på land.. Desuden er der rettet op på en fejlagtig mærkning af svinekød i de hawaiianske forretninger – mærkningen viste, at kød fra importerede dyr var ”Island Produced Pork”.. Dette skete som resultat af en klage fra koalitionen til Landbrugsministeriet.. Vi har kickstartet en politisk debat i Australien, om eksporten af får.. Et stigende antal parlamentsmedlemmer og nøglepersoner inden for industrien udtrykker nu offentligt deres modstand overfor transporter af levende dyr.. The International Halal Integrity Alliance bad WSPA om at udarbejde nogle retningslinjer for dyrevelfærd efter lange diskussioner med religiøse ledere i Mellemøsten.. Retningslinjerne skulle danne en fremtidig standard for halalslagtning globalt.. Standarden omfatter dyrs sundhed, håndtering, levevilkår, transport og slagtning.. Retningslinjerne er blevet godt modtaget og kan få betydning for dyr i 56 lande – en befolkning på i alt 1,5 milliarder.. I kan læse mere om kampagnen på.. Hvad er formålet med forsøgsdyr?.. Dyreforsøg bruges til mange forskellige formål.. Det kan være alt fra at teste allergiske reaktioner ved brug af shampoo, makeup eller cremer.. Det kan også være test af forskellige slags medicin eller behandling med f.. stråling eller kemoterapi.. I stedet for at teste disse ting på mennesker bruger man dyr som erstatning, da mange af dyrenes kropssystemer fungerer og responderer ligesom menneskelige systemer.. Er dyreforsøg dyremishandling? Er det etisk korrekt at lave disse forsøg?.. Dyreværnsloven fastsætter: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.. I sagens natur kan forsøgsdyr netop blive udsat for ubehagelige indgreb.. Forsøgsdyrene har derfor deres egen lov: Lov om Dyreforsøg.. I denne lov sættes der fokus på gavn af forsøgene, og forsøgsdyrene som helhed kan da også nyde godt af, at der stilles spørgsmål ved gavn af de forsøg, der søges om tilladelse til.. En del dyr undgår derved at blive brugt til forsøg, og nogle ubehagelige forsøg kan undgås.. er der ikke i Danmark givet tilladelse til at lave dyreforsøg med tobak og rygning.. Om det er etisk korrekt at lave dyreforsøg er en større filosofisk diskussion, man kan tage.. Traditionelt har vi en mere pragmatisk tilgang til sagen, idet smertebelastningen af dyr til forsøg bør begrænses mest muligt, det være sig ved at begrænse antal forsøg, bruge så få dyr som muligt, gøre forholdene for dyrene så gode som muligt, samtidig med forsøgene tilrettelægges optimalt, så man får mest mulig og brugbar viden ud af dem.. Det er videnskabeligt bevist at mange dyr kan føle smerte.. Man mener endda at fisk er i stand til at føle smerte.. I nogle dyreforsøg føler dyrene smerte eller irritation, som følge af det de udsættes for.. I nogle forsøg gøres dyr også syge og så tester man hvordan man kan helbrede denne sygdom med f.. medicin.. At få påført en sygdom kan også medføre en del ubehag og smerte.. Da mange forsøg udføres med henblik på at forbedre livskvaliteten for mennesker, f.. teste ny medicin, som skal bruges til mennesker, er det optimalt at bruge dyr, som ligner mennesker mest.. Altså ikke nødvendigvis dyr, der ligner mennesker af udseende, men dyr som har anatomi, fysiologi og stofskifteprocesser (metabolisme), der er sammenlignelige med menneskets.. minder et grisehjerte meget om menneskehjerte og på den måde kan man teste hvordan medicin eller behandling vil kunne fungere for mennesker med f.. hjerteproblemer.. Er Dyrenes Beskyttelse imod dyreforsøg?.. Se vores mission: Vi arbejder for afvikling af brug af forsøgsdyr.. Dyrenes Beskyttelse er imod overflødige dyreforsøg.. En verden uden forsøgsdyr vil være ideelt for os, og det er en verden Dyrenes Beskyttelse arbejder for at gøre virkelig.. Dog er vi også realistiske og erkender, at forsøgsdyr ikke kan afskaffes helt inden for en overskuelig fremtid.. I stedet arbejder vi aktivt for at finde alternativer og mindske antallet af forsøgsdyr, i den forbindelse anvendes begrebet de 3 R'er, der dækker over: reduction (reduktion), refinement (forfinelse) og replacement (erstatning).. Prøv at se lidt på hjemmesiden, søg på.. dyreforsøg.. Hvad er problemet med at udføre forsøg på dyr?.. I Dyreværnsloven §1 står der at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.. Hvis man kigger på mange dyreforsøg er denne paragraf ikke altid overholdt, da dyrene tit udsættes både for væsentlig ulempe og smerter.. I 2010 blev der brugt ca.. 272.. 000 dyr til dyreforsøg i Danmark.. Dette tal er faldet fra ca.. 350.. 000 i 1970.. Ud af de 272.. 000 dyr er ca.. 30.. 000 fisk mens resten udgøres af pattedyr.. I 2010 var det hyppigste brugte forsøgsdyr mus (ca.. 155.. 000 dyr), herefter kommer rotter (ca.. 70.. 000 dyr) og grise (ca.. 6.. 500 dyr).. Herudover bruges der hunde, katte og kaniner.. Før i tiden (1970) blev der også brugt et mindre antal aber, men dette er ikke blevet gjort siden 2000.. Der findes dog danske firmaer der laver forsøg på aber på licens i udlandet.. I kan finde alle tallene i.. årsberetningen fra Dyreforsøgstilsynet.. Ja, der er selvfølgelig dyr, der dør af det.. Alle forsøgsdyr dør eller bliver aflivet med undtagelse af få tilfælde, hvor det forsøges at rehabilitere dyrene.. Dette sker hovedsageligt med udslidte forsøgsaber, og dem har vi ikke nogle af i Danmark på nuværende tidspunkt, fordi der i Danmark ikke udføres forsøg på aber.. Der er tidligere forsøgsaber i Ree Park i Ebeltoft, de såkaldte Skt.. Hans Aber (læs om.. aber i forsøg.. ).. Mange dyr har fået påført en dødelig eller alvorlig sygdom, som de evt.. dør af, ellers aflives de undervejs eller efter endt behandling.. Det gør Dyreforsøgstilsynet..

    Original link path: /faq
    Open archive

  • Title: Kontakt | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: Kontaktoplysninger.. Sekretariat: Alhambravej 15.. 1826 Frederiksberg C.. tlf.. : 33 28 70 00.. fax: 33 25 14 60.. e-mail:.. Her finder du sekretariatsmedarbejdernes direkte numre.. Medlemsafdelingen.. Medlemsafdelingen træffes på tlf.. : 33 28 70 25.. man.. -tors.. kl.. 9.. 00-16.. 00.. Fre.. 00-15.. 30.. E-mail:.. medlem@dyrenesbeskyttelse.. Spørgsmål om  ...   : 33 28 70 00 eller send dit spørgsmål pr.. e-mail til:.. skrivomdyr@dyrenesbeskyttelse.. Vi rådgiver om, hvordan du kan hjælpe dyrene.. Vi kan ikke hjælpe med dyrlægefaglige spørgsmål.. Anmeld vanrøgt af dyr.. Anmeldelse af vanrøgt skal ske til.. :.. eller til Dyrenes Beskyttelses kredsformænd.. Se kontaktoversigten over kredsformænd..

    Original link path: /kontakt
    Open archive

  • Title: Hvem er vi? | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: Dyrenes Beskyttelse blev dannet i 1875.. Dyrenes Beskyttelse er Danmarks ældste og største dyreværnsorganisation med godt 80.. 000 medlemmer.. Vi arbejder for øget dyrevelfærd gennem politisk påvirkning både nationalt og internationalt, oplysningsarbejde og praktisk hjælp til dyr i nød.. Vi har 200 frivillige kredsformænd, der årligt deltager i 3.. 400  ...   afhængige af økonomisk støtte fra danske dyrevenner, da vi hovedsageligt er finansieret via private midler.. Dyrenes Beskyttelse arbejder for en harmonisk samhørighed mellem dyr, mennesker og natur.. I menuerne under dette punkt kan du læse videre om vores.. historie.. , vores.. organisation.. og hvilke mennesker der er engageret i Dyrenes Beskyttelse..

    Original link path: /hvem-er-vi
    Open archive

  • Title: Vision og profil | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: Dyrenes Beskyttelses repræsentantskab vedtog den 17.. april 2010 følgende vision:.. "Dyrenes Beskyttelse er førende inden for dyrevelfærd og sætter rammer for en harmonisk samhørighed imellem dyr, mennesker og natur.. ".. At være førende indenfor dyrevelfærd sætter ambitionsniveauet højt.. Vi vil være fagligt dygtige, være den største dyreværnsorganisation, så vi taler med en stærk stemme ift.. Folketinget og vi vil konstant arbejde for at sætte rammer for dyrevelfærd.. Rammerne skal være der hvor der er harmonisk samhørighed imellem dyr, mennesker og natur.. I dag er der mange steder den  ...   er blevet så utåleligt, at andre mennesker har følt det, som deres pligt at gribe ind.. Den industrialiserede landbrugsproduktion tilpasser dyret til de mest effektive produktionsforhold - uden hensyntagen til hvorledes dyrets naturlige behov tilgodeses.. Mennesket sætter rammerne for dyrenes velfærd.. Det er vores pligt at sætte disse rammer, så dyrene får deres naturlige behov tilgodeset.. Samtidig har Dyrenes Beskyttelse for første gang naturen med i foreningens vision.. Dyr og natur hænger uløseligt sammen og foreningen ønsker ligeledes at tage hensyn til dyrene og deres sammenhæng med naturen..

    Original link path: /hvem-er-vi/vision-og-profil
    Open archive

  • Title: Mission og værdier | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: Foreningens mission er, at:.. Arbejde for at dyrevelfærd indgår som en vigtig del i den offentlige debat.. Bibringe mennesker viden om dyrs behov og naturlige adfærd.. Yde hjælp til dyr i nød.. Arbejde for at sikre dyrs velfærd en høj beskyttelse i national og international lovgivning.. Indgå aftaler om god dyrevelfærd  ...   Samarbejde med virksomheder og organisationer med samme værdigrundlag som Dyrenes Beskyttelses.. Arbejde for at sikre, at dyreværnslovgivningen overholdes i ånd og bogstav.. Arbejde for afvikling af brug af forsøgsdyr.. Arbejde for at forbrugerne efterspørger produkter fra dyr, der har haft god dyrevelfærd.. Dyrenes Beskyttelse har fem værdier:.. Faglighed.. Engagement.. Respekt.. Åbenhed.. Loyalitet..

    Original link path: /hvem-er-vi/vision-og-profil/mission-og-v%C3%A6rdier
    Open archive

  • Title: Politisk indsats | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: Dyrevelfærdskonference.. Folkemødet.. Dyrenes Beskyttelse spiller en aktiv rolle, når rammerne for dyrevelfærden skal fastlægges.. Foreningen stiller faglig ekspertise til rådighed for regeringen, embedsmænd og politikere – både i Danmark og i EU.. Europæisk indflydelse.. EU fastsætter 80-90% af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet.. Dyrenes Beskyttelse har derfor valgt at få stor indflydelse på den europæiske dyrevelfærdspolitik gennem foreningens deltagelse i "Eurogroup for Animals" –  ...   er medlem af Executive Commitee for Eurogroup for Animals.. Den 29.. februar til den 1.. marts 2012 afholder EU-Kommissionen Dyrevelfærdskonference.. Dyrenes Beskyttelse har sendt en række af sine faglige eksperter til Bruxelles for at påvirke beslutningstagerne til at sikre en minimumslovgivning for alle dyr i Europa samt sikre, at den gældende lovgivning overholdes.. De faglige eksperter.. blogger.. fra Dyrevelfærdskonference.. Læs mere om konferencen..

    Original link path: /hvem-er-vi/vision-og-profil/politisk-indsats
    Open archive

  • Title: Vedtægter | Dyrenes Beskyttelse
    Descriptive info: Foreningens vedtægter er vedtaget på de ordinære repræsentantskabsmøder 12.. maj 2007, 17.. april 2010 og 21.. april 2011.. Foreningens visioner og mission.. § 1.. Foreningens navn er Dyrenes Beskyttelse.. § 2.. Foreningens vision er:.. Dyrenes Beskyttelse er førende inden for dyrevelfærd og sætter rammer for en harmonisk samhørighed imellem dyr, mennesker og natur.. § 3.. Foreningens medlemmer.. § 4.. Enhver, der tilslutter sig Foreningens formål, kan blive medlem.. Den, der handler mod Foreningens formål og derved skader Foreningens arbejde, kan af bestyrelsen nægtes optagelse i Foreningen eller ekskluderes af denne.. Bestyrelsen kan udnævne æresmedlemmer af Foreningen.. Kontingent.. § 5.. Foreningens kontingent fastsættes af repræsentantskabet, der kan vedtage regler om særligt kontingent for bestemte grupper medlemmer og om livsvarigt medlemskab mod betaling af engangskontingent.. Medlemmer, der ikke har betalt skyldigt kontingent, slettes af medlemslisten.. Medlemskredse.. § 6.. Danmark opdeles i medlemskredse, som lokalt arbejder for opfyldelse af Foreningens formål.. Inddelingen i kredse fastsættes af repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen.. Stk.. Til at koordinere arbejdet i kredsen og repræsentere Foreningen udadtil i lokalsamfundet kan kredsens medlemmer vælge en eller flere kredsformand på et valgmøde, hvor mindst 20 medlemmer skal være til stede og hvor der ikke kan stemmes ved fuldmagt.. Er der ikke opstillet flere kandidater til kredsformand, og begærer ingen af kredsens medlemmer valg, udpeger bestyrelsen en eller flere kredsformand efter indstilling fra den i § 7 nævnte områdeformand, der indstiller i samråd med områdets kredsformænd.. Forinden udpegning sker, skal det ledige hverv som kredsformand, og hvem det tænkes besat med, offentliggøres i Dyrevennen, og medlemmerne skal have mindst to uger til at gøre indsigelse i.. Valgte og udpegede kredsformænd skal godkendes af repræsentantskabet på førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde.. Hvis vedkommende områdeformand finder, at en kredsformand ikke varetager sit hverv på tilfredsstillende måde, kan bestyrelsen, efter at have indhentet udtalelse fra områdets kredsformænd, fratage ham hvervet.. Afgørelsen kan af den afsatte kredsformand indbringes på førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde.. Til at bistå kredsformandens arbejde, kan områdeformanden udpege en eller flere kredsassistenter efter indstilling fra kredsformanden.. Kredsassistenter har adgang til at deltage i områdemøder uden stemmeret.. Områdeformanden kan efter indstilling fra kredsformanden afsætte en kredsassistent.. Områder.. § 7.. Danmark inddeles i områder, der fastsættes af repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen.. Blandt områdets kredsformænd vælger disse en områdeformand for 3 år, som skal koordinere kredsformændenes arbejde i området samt repræsentere dette i bestyrelsen, jfr.. § 11.. Repræsentantskabet.. § 8.. Repræsentantskabet er Foreningens højeste myndighed.. Repræsentantskabet består af samtlige kredsformænd samt af de bestyrelsesmedlemmer, der ikke er kredsformænd.. § 9.. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes i april efter indkaldelse med mindst 14 dages varsel i Foreningens medlemsblad med angivelse af foreløbig dagsorden eller ved brev til samtlige repræsentanter.. Repræsentantskabsmødets dagsorden skal omfatte følgende:.. Valg af dirigent.. Budget.. Godkendelse af regnskab.. Regnskab.. Fastsættelse af kontingent.. Forslag fra bestyrelsen.. Indkomne forslag.. Valg af fagkyndige medlemmer til bestyrelsen, herunder eventuelt valg af præsident og vicepræsident.. Valg af revisor.. Eventuelt.. Forslag under stk.. 2 pkt.. 6 skal indsendes til Foreningens sekretariat senest den 1.. marts.. 7 indsendes som nævnt i § 12.. Kun tilstedeværende medlemmer af repræsentantskabet kan afgive stemme.. Alle afstemninger afgøres ved simpelt flertal, jf.. dog §§ 19-20 om vedtægtsændringer og om Foreningens opløsning.. Ethvert lovligt indvarslet ordinært repræsentantskabsmøde er beslutningsdygtigt.. § 10.. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde.. Desuden kan 20 kredsformænd skriftligt med angivelse af dagsorden forlange, at der skal afholdes ekstraordinært repræsentantskabsmøde senest 6 uger efter begæringens modtagelse.. Stk 2.. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde indkaldes med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden.. Indkaldelsen sker gennem medlemsbladet, dagspressen eller ved brev til samtlige medlemmer af repræsentantskabet.. Ethvert lovligt indkaldt ekstraordinært repræsentantskabsmøde er beslutningsdygtigt for så vidt angår dagsordenen.. Beslutninger truffet ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan af bestyrelsen sendes til urafstemning hos repræsentanterne.. Bestyrelsen.. Foreningen ledes mellem repræsentantskabsmøderne af en bestyrelse på.. op til 20.. medlemmer.. Op til 7 af bestyrelsens medlemmer vælges for 3 år på det ordinære repræsentantskabsmøde, efter at den siddende bestyrelse har stillet forslag til valget.. Disse bestyrelsesmedlemmer vælges blandt personer med fagområder, som er af betydning for Foreningens arbejde.. Genvalg kan finde sted.. Ved ledighed sker valg alene for resten af valgperioden.. De øvrige bestyrelsesmedlemmer udgøres af foreningens områdeformænd, der indtræder i bestyrelsen, når de bliver valgt på et områdemøde.. Såfremt præsident og vicepræsident ikke allerede er indvalgt i bestyrelsen, indtræder de i denne i deres valgperiode som ekstraordinære medlemmer, indtil de måtte blive indvalgt i bestyrelsen efter reglerne i § 7 og § 11 stk.. § 12.. Forslag fra bestyrelsen til de i § 11 stk.. 2 nævnte bestyrelsesmedlemmer med særlige fagområder skal være foreningens sekretariat i hænde senest den 1.. Umiddelbart derefter underretter sekretariatet skriftligt samtlige medlemmer af repræsentantskabet om indkomne forslag.. Ethvert medlem af repræsentantskabet har derefter adgang til at stille forslag om valg af andre kandidater til posterne som bestyrelsesmedlemmer med særlige fagområder.. Sådanne forslag skal være foreningens sekretariat i hænde senest den 15.. Umiddelbart derefter underretter sekretariatet skriftligt samtlige medlemmer af repræsentantskabet om forslagene.. § 13.. Bestyrelsesmøde afholdes mindst 4 gange årligt.. Bestyrelsesmøde indkaldes efter præsidentens bestemmelse skriftligt med angivelse af dagsorden og med mindst 14 dages frist.. 3 medlemmer af bestyrelsen kan forlange et bestyrelsesmøde afholdt ved skriftlig henvendelse til præsidenten, som derefter inden 14 dage skal indkalde bestyrelsen til møde som bestemt i stk.. Ethvert lovligt indkaldt bestyrelsesmøde er beslutningsdygtigt.. Beslutninger tages ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer, således at præsidentens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.. Der føres protokol over bestyrelsens møder, og referat udsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer snarest muligt efter mødet.. Bestyrelsen fastsætter og offentliggør sin forretningsorden.. Forretningsudvalg.. § 14.. Mellem bestyrelsesmøderne ledes Foreningen af et forretningsudvalg.. Bestyrelsen vælger snarest muligt efter det ordinære repræsentantskabsmøde 5 af sine medlemmer til forretningsudvalget.. Derudover er præsident og vicepræsident fødte medlemmer af udvalget.. Forretningsudvalget indkaldes af præsidenten, eller når 2 af dets medlemmer anmoder derom.. Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 4 medlemmer er til stede.. Beslutninger tages ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer således, at præsidentens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.. Der føres protokol over forretningsudvalgets møder.. Præsidium.. § 15.. Præsidenten, og i dennes fravær vicepræsidenten, leder og koordinerer bestyrelsens og forretningsudvalgets arbejde og har mellem disse møder den overordnede ledelse af Foreningens arbejde.. Præsident og vicepræsident vælges på det ordinære repræsentantskabsmøde for 3 år, efter at den siddende bestyrelse har stillet forslag til valget.. Skal præsident og vicepræsident vælges på samme repræsentantskabsmøde, vælges vicepræsidenten dog for 2 år.. Bestemmelserne i § 12 om opstilling til valg finder tilsvarende anvendelse.. Direktør og sekretariat.. § 16.. Foreningens direktør ansættes og afskediges af bestyrelsen.. Andet personale ansættes og afskediges af  ...   gennemføre, justere og afrapportere handlingsplanens afsnit om internater og familiedyr.. skal løbende tage stilling til konkrete sager inden for internater og familiedyr.. varetager den overordnede politiske ledelse af Dyrenes Beskyttelses internatsystem, herunder:.. træffe afgørelse om nye internater inden for bevillingsrammen.. deltage i det årlige møde for internatlederne.. stillingtagen til klager over internaterne.. Faunaudvalget.. skal gennemføre, justere og afrapportere handlingsplanens afsnit om fauna.. skal løbende tage stilling til konkrete sager inden for faunaområdet.. varetager den overordnede politiske ledelse af Dyrenes Beskyttelses net af plejestationer ved at godkende plejeprincipper.. Den praktiske tilrettelæggelse af vinterfuglefodring bliver gennemført i en særskilt organisering.. Forretningsudvalget er ansvarligt for forhandlinger af kontrakter.. Forsøgsdyrsudvalget.. skal gennemføre, justere og afrapportere handlingsplanens afsnit om forsøgsdyr.. skal løbende tage stilling til konkrete sager vedrørende forsøgsdyr.. Husdyrudvalget.. skal gennemføre, justere og afrapportere handlingsplanens afsnit om landbrugsdyr.. skal løbende tage stilling til konkrete sager inden for landbruget.. er ansvarligt for forhandlinger om kravene i mærket »Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse«.. Hesteudvalget.. skal gennemføre handlingsplanens afsnit om heste.. skal løbende tage stilling til konkrete sager vedrørende heste.. Standard forretningsorden for arbejdet i Dyrenes Beskyttelses områder.. Vedtaget på det ordinære repræsentantskabsmøde den 25.. april 2009.. Kapitel 1.. I henhold til vedtægterne for Dyrenes Beskyttelse § 7 inddeles Danmark i områder.. Blandt områdets kredsformænd vælger disse en områdeformand for 3 år, som koordinerer kredsformændenes arbejde i området og repræsenterer området i bestyrelsen.. Områdemøde.. Områderne afholder hvert år et møde i januar eller februar måned, hvor forslag til det i vedtægternes § 9 nævnte repræsentantskabsmøde udarbejdes, og indkomne forslag fra bestyrelsen drøftes.. Områderne afholder endvidere hvert år et efterårsmøde med deltagelse af internat- og plejestationsledere.. Områderne kan beslutte, at der skal afholdes yderligere møder/udflugter ud over de 2 obligatoriske.. Områdeformanden indkalder, såfremt 1/2 (halvdelen) af de stemmeberettigede kredsformænd skriftligt begærer det, til ekstraordinært områdemøde.. Direktøren for Dyrenes Beskyttelse stiller sekretariatsbistand til rådighed for områdeformanden.. Indkaldelse.. Områdemøde indkaldes med 14 dages varsel efter områdeformandens bestemmelse skriftligt af sekretariatet med angivelse af dagsorden, herunder om evt.. valg af områdeformand, indstilling af kredsformænd og forslag til behandling.. Indkaldelsen sendes til de stemmeberettigede kredsformænd, konstituerede kredsformænd, kredsassistenter og internat- og plejestationsledere, der giver meddelelse om deltagelse.. Valg af områdeformand.. Områdeformanden vælges på et områdemøde af de tilstedeværende stemmeberettigede kredsformænd ved simpelt flertal.. Kredsformænd, der ønsker at opstille til posten som områdeformand, skal senest 3 døgn før områdemødet meddele dette til den siddende områdeformand.. Kandidaturen meddeles skriftligt med kopi til sekretariat og foreningens præsidium.. Opstiller flere kredsformænd til posten som områdeformand deltager foreningens præsidium eller en repræsentant for forretningsudvalget i valghandlingen.. Der afholdes skriftlig afstemning med angivelse af navnet på den kandidat, der ønskes valgt.. Den kandidat, der får flest stemmer, er valgt.. Ved stemmelighed foretages fornyet skriftlig afstemning mellem de to kandidater med flest stemmer ved urafstemning blandt kredsformændene i området.. Halvdelen af områdets kredsformænd kan inden valgperiodens udløb skriftligt, med angivelse af navnet på de kandiderende kredsformænd, kræve ekstraordinært valg af områdeformand.. Valget afholdes inden 4 uger efter kravets fremsættelse på et områdemøde.. § 1, stk.. 3 og § 3, stk.. 2 finder anvendelse.. Ved valg af områdeformand er dagsordenspunktet om valg lukket for andre end de stemmeberettigede kredsformænd og repræsentanter fra foreningens forretningsudvalg.. Områdeformandens opgave.. Som led i områdeformandens koordinerende opgave efter vedtægternes § 7 påhviler det bl.. a.. denne.. • At koordinere arbejdet i området.. • at afvikle områdemøder.. • at sikre, at ledige tillidshverv som kredsformand og kredsassistent besættes.. • af varetage kontakten med de stedlige myndigheder og organisationer, herunder sikre, at henvendelse til myndighederne veterinærfagligt og juridisk er fagligt underbyggede, jfr.. § 6, stk.. • at behandle klager over kredsformænd og kredsassistenter.. • at udarbejde budget og foretage budgetopfølgning.. Kapitel 2.. I henhold til vedtægternes § 6 jfr.. § 7 opdeles områderne i kredse, der ledes af en kredsformand.. Valg af kredsformænd.. Områdeformanden opslår en ledig kreds i ”Dyrevennen” med angivelse af, hvor og hvornår der afholdes opstillingsmøde.. Opstillingsmødet afholdes med 14 dages varsel indenfor rimelig afstand til den ledige kreds.. Tilmelding til mødet foretages til områdeformanden senest 7 dage før afholdelse af mødet.. Såfremt der ikke 7 dage før afholdelse af opstillingsmødet er tilmeldt mindst 20 af foreningens medlemmer, kan områdeformanden vælge at aflyse mødet, hvorefter opstillingen og konstitution af nye kredsformænd foretages af områdeformanden og kredsformændene i forbindelse med de faste møder i området.. Områdeformanden skal forinden indstillingen af nye kredsformænd til Bestyrelsen foretage en vejledende afstemning i forbindelse med det ordinære områdemøde i januar/februar.. En konstitueret kredsformand kan ikke godkendes af repræsentantskabet, før vedkommende har gennemgået foreningens grundkursus for nye kredsformænd.. Godkendelsen kan som udgangspunkt alene foretages, såfremt den pågældende er til stede ved repræsentantskabsmødet.. Områdeformanden kan fratage en konstitueret kredsformand hvervet.. Beslutningen drøftes på det førstkommende ordinære områdemøde, hvor områdeformanden fremlægger sit beslutningsgrundlag.. Kredsformandens opgaver.. Kredsformændene koordinerer arbejdet i kredsen og repræsenterer foreningen udadtil i lokalsamfundet, jfr.. vedtægternes § 6, stk.. Kredsformændene behandler henvendelser om dyreværnssager i kredsen i overensstemmelse med de af repræsentantskabet vedtagne handleplaner.. Kredsformændene har kompetence til at henvise nødstedte dyr til dyrlægebehandling for Dyrenes Beskyttelses regning og til Dyrenes Beskyttelses internater.. Kredsformændene registrerer henvendelser om dyr i nød i dyreværnsregistret.. Kredsformændene er ansvarlige for at anmeldelser til politi og andre offentlige myndigheder vedrørende overholdelse af dyreværnsloven er veterinærfagligt og juridisk velunderbyggede.. Kopi af anmeldelser fremsendes til områdeformanden.. Dyrenes Beskyttelses dyreværnsinspektører bistår efter anmodning kredsformændene.. Kredsassistenter.. Kredsassistenter udpeges af områdeformanden efter indstilling fra den kredsformand, der ønsker assistancen i sin kreds.. Områdeformanden tilser, at kredsassistenter tilbydes og gennemfører foreningens kurser for kredsformænd herunder især ”grundkursus for nye kredsformænd”.. Områdeformanden vurderer løbende, om den enkelte kredsassistent skal tilbydes hvervet som kredsformand.. Dette drøftes årligt ved det ordinære områdemøde i efteråret.. Klager over kredsformænd.. Modtager Dyrenes Beskyttelse klage over en kredsformand, journaliseres klagen i sekretariatet, der anmoder kredsformanden og områdeformanden om en udtalelse vedrørende klagen.. Udtalelse afgives så vidt muligt inden 7 dage fra sekretariatets høring.. For at sikre en ensartet linje i klagesagsbehandlingen udarbejder sekretariatet udkast til svar til områdeformanden, der endeligt besvarer klagen med kopi af svaret til kredsformand og sekretariat, der henlægger sagen på journalnummer.. Klagesvar afgives så vidt muligt inden 14 dage efter klagens modtagelse.. Dyrenes Beskyttelses præsident fører tilsyn med klagesagsbehandlingen og modtager i hvert enkelt tilfælde kopi af klage og svar.. Såfremt der i området er utilfredshed med en kredsformands varetagelse af sit hverv, skal dette løbende dokumenteres i områdemødernes referater, således at Foreningens præsidium eller et medlem af forretningsudvalget har mulighed for at deltage i en lokal mægling.. Dokumentationen tjener ligeledes som beslutningsgrundlag for Bestyrelsen i forbindelse med en anmodning fra områdeformanden om at fratage en kredsformand sit hverv..

    Original link path: /hvem-er-vi/vision-og-profil/vedt%C3%A6gter
    Open archive


  • Archived pages: 998