www.archive-dk-2012.com » DK » E » ETNICITETOGHANDICAP

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 54 . Archive date: 2012-11.

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: .. Generelt.. Etniske minoriteter - hvem er de?.. Betydningen af kultur og religion.. Dansk handicappolitik.. Særlige barrierer.. Sprog.. Brugerinddragelse.. Viden om offentlige tilbud.. Kommunikation.. Interkulturel kommunikation.. Kommunikationsbarrierer.. 10 gode råd.. Kulturgram.. Spørgsmål du kan stille.. Tolkning.. Lovgivning om tolkning.. 12 gode råd om møder med tolk.. Etiske retningslinier for brug af tolk.. Sociale tilbud.. Sociale tilbud.. Lovgivning.. Formålet med indsatsen.. Hvordan sikres en god indsats?.. Koordinering og opfølgning.. Oversigt: 'hvem er hvem'.. Handleplaner - motorvej og biveje.. Regler for samarbejdet.. Pjecer.. Hvilke pjecer findes her?.. Sundhedsvæsenet.. Genetik.. Undersøgelser i graviditeten.. Forberedelse af møder.. Specialrådgivning.. Anke og klage.. Overgange.. Handicappolitik.. Uddannelse og arbejde.. Handicapforeninger.. Fritids- og ungdomstilbud.. Litteratur til fagfolk.. Litteratur.. Kontakt.. Link.. Forside.. Udskriv.. Sitemap.. Velkommen til.. www.. etnicitetoghandicap.. dk.. Her kan du finde viden om etniske minoriteter og handicapområdet.. Siden er henvendt til social- og sundhedspersonale, som gerne vil styrke samarbejdet med etniske minoritetsforældre med et barn med en funktionsnedsættelse.. Her kan du hente gode råd og hjælp til dig selv, og materialer, som du kan dele med familien.. Fokus er på at sikre den bedste tilrettelæggelse og hjælp til familien, i forhold til de første møder med sundheds- og socialsektoren, når diagnosen eller funktionsnedsættelsen konstateres.. Alt materiale kan printes direkte fra hjemmesiden.. Selvom siden primært er  ...   anden etnisk baggrund end dig.. Hvad du skal være særlig opmærksom på kan være barrierer for mødet.. F.. eks.. din egen viden og udgangspunkt, kommunikation, ords betydning, sprog, kultur og religion.. Hvordan du ved hjælp af interkulturel kommunikation og spørgsmål kan blive klogere og få viden fra borgeren selv.. Værktøj hvem er hvem , kulturgram, link til lovgivning, og materialer og pjecer.. Oversigt over den sociale lovgivning på handicapområdet med link til relevant lovgivning.. Gennemgang af resultater og forskning på området og en litteraturliste.. Link til viden i de statslige videnscentre på handicapområdet og andre aktører.. Sagt om siden.. "En rigtig god indgang, hvis man skal i gang med sager eller søger praksisviden på området.. ".. Videncenter for Bevægehandicap.. "At oplysningerne ikke bare er viden, men i høj grad anvisninger på, hvordan man handler i forhold til den viden.. ".. Socialrådgiver.. "Opsætningen er god, det er nemt at finde rundt i, og den giver oplysninger, man som sagsbehandler har brug for.. "Det er en flot hjemmeside som jeg synes der er brug for.. Jeg er meget imponeret over litteraturhenvisninger, samt henvisninger til lovgrundlag m.. m.. Sygeplejerske.. "Alletiders hjemmeside! Den er brugbar langt ud over handicapområdet.. Især det med kommunikation, 10 gode råd om kommunikation og kulturgrammet.. Phd.. Folkesundhedsvidenskab.. h-it..

    Original link path: /
    Open archive

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: ->.. Generelt.. Det er vigtigt at være opmærksom på, at etniske minoritetsfamilier med et handicappet barn langt fra er en homogen gruppe.. Der er f.. stor forskel på, om familierne er flygtninge, indvandrere, familiesammenførte eller børn af indvandrere, og hvilken baggrund de i øvrigt har, for eksempel i forhold til uddannelse og sprogkundskaber.. Familierne har derfor forskellige ressourcer.. Etnicitet i sig selv skaber ikke nødvendigvis en særlig udsathed eller behov for særlig opmærksomhed.. Undersøgelser viser, at etniske minoritetsfamiliers ønsker om tilbud og behov for information er lig den danske majoritets behov og ønsker, når deres barn får stillet en handicapdiagnose.. Med etniske minoriteter menes indvandrere og efterkommere fra  ...   halvdelen af alle udenlandske statsborgere og indvandrere/efterkommere findes i Hovedstadsregionen.. Du skal være opmærksom på, at denne måde at opgøre etnicitet ofte er meget langt fra families egen tolkning af etniciteten og dens betydning for deltagelse i.. behandlings- og sociale tilbud.. Tolkningen af etnicitet er individuel og må afdækkes ved at spørge den enkelte familie.. Etniske minoriteter.. Etniske minoritetsfamilier med et handicappet barn er ikke en homogen gruppe.. De store indvandrer- og flygtningegrupper kommer fra Pakistan, Tyrkiet, ex-Jugoslavien, Mellemøsten og Somalia.. De samme ønsker.. Etniske minoritetsfamiliers ønsker om tilbud og behov for information er lig den danske majoritets behov og ønsker, når deres barn får stillet en handicapdiagnose..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=2
    Open archive

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: Tilgængelighed til handicaptilbud, både i forhold til viden og kommunikation, er ofte reelle barrierer for mange forældre, men kan forveksles med kulturelle barrierer, især hvis der er kommunikationsmæssige problemer.. Kulturmøder i offentlige forvaltninger.. I mødet mellem forældrene og den offentlige forvaltning finder der et kulturmøde sted.. Man bør være opmærksom på, at kommunikation foregår ud fra et kulturelt ståsted og kan have betydning for dialogen og for forældrenes møde med social- og sundhedsvæsenet.. Det kan være måden, man hilser på, eller måden, man fortæller om sit barns handicap og forløb, hvilke tilbud, man ønsker at deltage i, eller hvilke forventninger, man har til lægen eller sagsbehandleren.. Det er her særligt vigtigt at være opmærksom på, at etnicitet eksisterer både for etniske minoriteter og majoriteter.. Det er derfor en god ide at have meget opmærksomhed på din egen kultur og den offentlige forvaltningskultur, du repræsenterer.. Der kan være områder og ting, som du tager for givet, men som kan være svære at forstå for forældre, som kommer fra en anden vidensbaggrund.. Man bør også være opmærksom på, at mødet og relationen er assymetrisk, idet der er tale om et ulige forhold og et magtforhold imellem en offentlig myndighed og borger, som kan have indflydelse på dialogen imellem forældrene og dig.. Hvor har du din viden fra?.. Undersøgelser viser, at etniske minorieter og majoritetsdanskere ofte ikke mødes privat, så kendskabet til hinanden kommer fra anden hånd, ofte via medierne.. Manglende konkret kendskab til etniske minoriteter blandt fagpersoner kan skabe en række forestillinger og myter for eksempel om muslimsk skyld og skam i forbindelse med et handicap, eller en negativ forventning til et lavt behandlings- og vidensniveau.. Der kan fremkomme en række myter, sterotyper og generaliseringer om for eksempel 'muslimer' eller 'somaliere', der bliver brugt som forklaringsmodel på forældres deltagelse eller mangel på samme i forhold til bestemte tilbud.. Disse myter bliver ofte ikke be- eller afkræftet ved at spørge familien selv, men kan betyde, at forældrene ikke får samme tilbud som andre.. Beskrivende eller komplekst kulturbegreb.. Man bør være meget varsom med at generalisere om etniske minoritetsforældre.. For eksempel tilægge bestemte etniske og kulturelle træk til 'pakistanere' eller til  ...   mening, da mennesker er meget forskellige og sjældent tolker og lever deres kultur og religion, som der står i en manual.. Det er umuligt at vide noget om alle kulturer og religioner, verden er alt for mangfoldig.. Få derfor viden fra kilden, nemlig den enkelte familie.. Etnicitet, kultur og religion kan spille en rolle i forhold til deltagelse i handicap tilbud, men langt fra altid.. Det er din opgave at finde ud af, om den gør og i så fald hvordan.. Få viden fra eksperterne: forældrene.. Hvis du som fagperson kun kender lidt til familiernes etniske baggrund og kultur, kan du undgå myter ved at.. spørge.. grundigt og for eksempel få kendskab til familiens vej til Danmark og til deres familieforhold, netværk, handicap og sygdomsforståelse, støtte og behandlingstilbud i oprindelseslandet.. Kommunikation eller kultur?.. Vær opmærksom på, at videns og kommunikationsbarrierer kan forveksles med kulturelle barrierer, især hvis forældrene har kommunikationsproblemer.. Offentlige kulturmøder.. Vær opmærksom på, at kommunikation foregår ud fra et kulturelt ståsted og kan have betydning for dialogen og for forældrenes møde med social- og sundhedsvæsenet.. Husk at spørge.. Det er den enkelte familie, som bedst kan fortælle dig, hvilken betydning, de tillægger deres kultur og religion, og hvordan det har indflydelse på den behandling eller de tilbud, som du står for og tilbyder.. Kendskab.. Socialrådgiver :.. ".. Jeg tror, at vi i vores privatliv ikke blander os.. (.. ) Der er ikke ansat en eneste med anden etnisk baggrund i Børneteamet.. Vi møder dem ikke på arbejdet.. Det er ikke dem, man drikker rødvin med.. (Poulsen, 2006).. Det beskrivende kulturbegreb.. Kultur og religion ses som statisk, hvor man kan generalisere om f.. 'muslimer' eller 'pakistanere'.. Fokus flyttes fra det enkelte menneske, og der tales om en.. muslimsk eller en pakistansk borger eller patient.. Her får den kulturelle eller religiøse baggrund betydning i forhold til behandlingstilbud.. Det komplekse kulturbegreb.. Det enkelte menneskes kulturelle baggrund og religion ses som dynamisk Det betyder, at kultur ikke er noget man har, men noget man gør, og at kultur skabes mennesker imellem.. Det må undersøges konkret i den enkelte sammenhæng, hvordan kultur spiller ind for det enkelte menneske.. (Jensen, 2006)..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=6
    Open archive
  •  

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: Dansk handicappolitk hviler på tre overordnede principper:.. Ligebehandlingsprincippet.. en tilværelse så tæt på det normale som muligt, hvor alle sikres lige muligheder for deltagelse.. Sektoransvarsprincippet.. en offentlig myndighed har ansvaret for at levere og betale for ydelser og service, samt at sikre, at de er tilgængelige for borgene med en funktionsnedsættelse.. Kompensationsprincippet.. funktionsnedsættelsen kan kompenseres gennem forskellige hjælpeforanstaltninger.. Regeringens mål.. Målsætningen for dansk handicappolitik er det tilgængelige samfund, hvor handicappede har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.. I handlingsplanen for handicapområdet, Regeringen 2003, står der om svage grupper:.. I handicappolitik såvel som i alle andre politikområder er det vigtigt, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og respekterer den enkeltes behov og ønsker, og at vi er  ...   ikke lades i stikken.. For at kunne tage udgangspunkt i de etniske minoritetsfamiliers behov og have en god og ligeværdig dialog, kræves der flerkulturelle kompetencer og opmærksomhed på, at nogle forældre vil have en række.. barrierer.. Nogle forældre bør nås via en mere opsøgende indsats, idet nogle har svært ved at søge tilbud selv.. FN's handicapbegreb:.. Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.. Den.. beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser.. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre.. Regeringen 2003..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=42
    Open archive

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: Når et barn får stillet en handicapdiagnose, vil de fleste forældre opleve, at det er en jungle at finde rundt i behandlings- og socialtilbud.. Information og rådgivning er derfor særlig vigtig i forhold til en tidlig indsats, idet forældre og barn ofte vil være livslange brugere af social- og sundhedssystemerne.. Flere undersøgeler viser imidlertid, at mange forældre mangler viden om tilbud og muligheder i social- og sundhedsvæsenet, og hvor man skal søge hjælp.. Det er fælles for såvel etnisk minoritets-, som majoritetsdanske famillier, på trods af forskellige handicap, etnisk, social- og uddannelsesmæssig baggrund.. 8 barrierer.. Etniske minoritetsfamilier kan dog have en række særlige barrierer, som du bør være særlig opmærksom på.. Flere undersøgelser viser nemlig at:.. 1.. Mange forældre har kommunikationsmæssige barrier og det er ikke altid benyttes tolk i det omfang som er nødvendigt.. Det gør det svært for forældrene at deltage i planlægningen af deres barns sag eller behandling og i koordineringen.. 2.. Nogle forældre kan ikke tale dansk eller har et meget lille ordforråd.. Andre kan ikke læse eller skrive dansk, hvilket gør det svært at læse breve fra det offentlige, ansøge om tilbud, eller at søge information, som primært er tilgængelig på dansk.. Der er derfor stor mulighed for at tale forbi hinanden.. Disse familier vil desuden have svært ved at hente hjælp og information i handicapforeninger eller andre specialrådgivningstilbud, eller søge information på internettet eller biblioteket, og er derfor ekstra afhængige af den information de får hos lægen eller sagsbehandleren.. 3.. Forældrene kan have manglende kendskab til, og forståelse for det danske social- og sundhedssystem og handicaplovgivningen.. Men også betydningen af de fagudtryk og ord som bruges, især hvis familien har boet her i kort tid.. Familiens informationsbehov kan derfor ligge udenfor, hvad lægen eller sagsbehandleren har tid til at informere om, f.. om mere generelle social- og sundhedsforhold.. Der findes i dag begrænset undervisning eller uvildig rådgivning, hvor familierne kan henvende sig.. 4.. Etniske minoritetsgrupper er overrepræsenterede i de  ...   ofte ikke specielrådgivningstilbud, specialtilbud som f.. bo-tilbud, DUKH, eller handicapforeninger.. 8.. Langt de fleste forældre ønsker at deltage i de danske tilbud, som giver mening for dem.. De deltager når de forstår hvad det går ud på, og de ønsker ikke særlige behandlingstilbud på baggrund af etnicitet eller religion.. Hvordan oplever forældrene mødet?.. Ved møder med forældre med etnisk minoritetsbaggrund bør du være opmærksom på, hvordan disse barrierer kan komme til udtryk og kan opleves af familien i mødet med sundheds- og socialsektoren.. Det anbefales derfor at.. udspørge.. den enkelte familie grundigt i den tidlige indsats fase, for at få kendskab til, om disse barrierer har betydning for forældrenes deltagelse i planlængingen af behandlingstilbud til deres barn.. 8 barrierer.. Information og rådgivning er vigtig for en tidlig indsats.. Forældre med et handicappet barn bliver ofte livslange brugere af social- og sundhedssystemerne.. Etniske minoritetsfamilier kan have en række særlige barrierer for at deltage i deres sag, f.. manglende viden om tilbud og muligheder i social- og sundhedsvæsenet, og hvor man skal søge hjælp.. Brug af tilbud.. En undersøgelse blandt 106 bo tilbud for udviklingshæmmede viser, at der kun i 13 bor etniske minoriteter, hvilket er under 1%.. Den manglende brug af tilbud skyldes ofte en række barrierer f.. at familien ikke kender til tilbud eller sprogproblemer.. (Knigge et al, 2006).. Ansøgning.. Marrokansk far: Jeg ville gerne skrive en ansøgning.. ) Hvordan skal vi gøre det, min kone og jeg går og taler om det hele tiden, hvordan skal vi skrive de ansøgninger, så sagsbehandleren kan forstå det? Det er bare ikke nok at ringe og sige det i en telefon.. SP: Er det også et problem at få skrevet ansøgninger?.. Ja, det er nemmere for mig, at sige det mundtligt.. Jeg kan sagtens skrive en ansøgning, men jeg ved, det ikke er sådan det skal være.. Det skal skrives virkelig effektivt.. SP: Har du brug for at nogen kan læse igennem og komme med nogen råd?.. Ja..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=45
    Open archive

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: Sprog.. Den største barriere i kommunikationen er sproget.. Hvis forældrene behøver.. tolk,.. kan det give anledning til mange misforståelser.. Det sproglige gør det svært for forældrene og fagpersoner at ringe til hinanden og søge information.. For mange forældre er det en stor barriere at ringe til socialrådgiveren og lægen, ligesom mange har svært ved at læse breve fra det offentlige.. Følelser og ord.. Man bør også være opmærksom på, at det kan være svært at udtrykke sig omkring komplicerede og følelsesmæssige ting på et andet.. sprog.. Samtidig kan det også være svært at oversætte en handicapdiagnose eller fagudtryk til oprindelseslandets sprog, og derefter sætte det ind i en dansk ramme.. Marginalisering.. Undersøgelser viser, at forældre kan være kommunikationsmæssigt marginaliseret, bl.. a.. fordi kommunikation, der handler om komplekse og abstrakte forhold, ikke formidles godt, fordi.. tolk.. og.. skriftlige.. og oversatte materialer, langtfra altid benyttes i social- og sundhedssystemet.. Man bør derfor være opmærksom på de kommunikationsproblemer, som opstår, hvis forældrene taler dårligt dansk.. Det kan for eksempel være svært at tilegne sig information på egen hånd, hvis man ikke kan læse dansk.. Det kan også være svært at skrive ansøgninger, anke eller klage skriftligt.. Disse forældre har derfor et øget behov for rådgivning og  ...   finde frem til.. rådgivning og netværk.. Selvom familien ikke kan dansk, viser undersøgelser, at de alligevel gerne vil have udleveret skriftligt materiale på dansk.. Tid.. Brug af.. tolk.. er ofte en barriere for socialrådgiveren og lægen, i forhold til tid og ressourcer.. Der er ofte usikkerhed på brug af tolk, og hvordan man skal håndtere, at nogen af og til.. fravælger tolk.. , hvor familiemedlemmer skal tolke.. Når der bruges,.. t.. o.. lk.. tager sagsbehandlingen længere tid.. En aftale kan ofte blive rykket halvanden måned, hvor man med en dansktalende familie lige ringer op og kan klare det hele på en uge.. Det betyder, at afgørelser trækker ud, og at nogle forældre venter længere på afgørelser og møder.. Vær opmærksom på, at det kan være svært at udtrykke sig omkring komplicerede og følelsesmæssige ting på et andet.. Marokkansk far Jeg kan godt skrive en ansøgning, men ikke en virkelig effektiv ansøgning.. Mundtlig klage.. Vi tager en mundtlig klage, men jeg vil vurdere, at man har flere muligheder med en velargumenteret klage.. Men de etniske minoriteter klager meget lidt.. ( ) Så tager vi det mundtligt, og så bliver deres klager også derefter.. ) Inden for klagesystemet er det godt at være skriftligt bevandret.. Socialrådgiver..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=11
    Open archive

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: Man bør være opmærksom på, at etniske minoritetsforældre kan have en.. række barrierer.. for at have en dialog eller at kunne.. medvirke i deres barns sag.. eller behandlingsforløb.. Dialogprincippet.. Det danske social- og sundhedssystem er bygget op omkring en dialog mellem behandlere og brugere.. Forældrene skal kunne medvirke i tilrettelæggelsen af deres barns tilbud.. Det kræver, at de kan indgå i en ligeværdig dialog.. Forældrenes dialog kan vanskeliggøres af manglende sprogkundskaber og af manglende kendskab til tilbud i social- og sundhedssystemet.. Man bør derfor være særlig opmærksom på, at social- og sundhedssystemet ikke altid er tilgængeligt eller gearet til at tage sig af personer, der ikke forstår systemets virkemåde eller ikke kan sproget, og at der sjældent er tid til at dække et informationsbehov, der går ud over det, som forudsættes som almindeligt kendt.. Det kan betyde, at forældrene føler sig lost, og at de ikke forstår de tilbud, som gives, eller måske modsætter sig tilbud.. Taler man om det samme?.. Forældrene kan have andre.. forudsætninger.. med i baggagen, og de kan for eksempel mangle viden om, hvad et social- og sundhedsvæsen er og kan tilbyde, hvem de enkelte.. fagpersoner.. er, hvilke rettigheder og pligter, man har, tankegangen i lovgivningen omkring kompensation til handicappede, viden om indersiden af kroppen eller genetik, forståelse af ords betydning og meget mere.. Med andre  ...   igen senere.. Deltagelse.. Ifølge retssikkerhedslovens § 4 skal borgeren have mulighed for at kunne medvirke ved behandlingen af sin sag.. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr.. 56 af 18/01/2007).. Barrierer for dialog.. Forældrens dialog kan vanskeliggøres af manglende sprogkundskaber og af manglende kendskab til tilbud i social- og sundhedssystemet.. Indgå i tilbud.. Behandling bør indgå i danske tilbud, det er bedre.. Vi tænker slet ikke på den måde, tænker ikke på religion.. Vi er muslimer, men vi bruger ikke religion først for at behandle vores datter.. Vi tror på videnskab, viden, gode mennesker, undervisning, og kærlighed er først.. Ægtepar fra Irak.. Eksempler på ønsker.. fra forældre.. De ønsker at indgå i danske tilbud, som giver mening for dem.. De har tiltro til systemet, men vil gerne informeres mere, især skriftligt, omkring rådgivning om ydelser, diagnosen, behandlingstilbud og deres rettigheder, især når diagnosen stilles.. Bedre tolkemuligheder og professionelle tolke med specialviden om handicapområdet.. De vil gerne have hjælp til at skrive ansøgninger, klager og anke afgørelser.. De ønsker ikke særlige tilbud i forhold til deres etniske baggrund.. De ønsker at møde andre i samme situation, og for dem, som ikke kan dansk, mulighed for at tale med nogen på eget sprog..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=4
    Open archive

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: Forældrene kan have barrierer for at deltage i tilbud.. Det kan være manglende kendskab til sundheds- og socialvæsenets opbygning og tilbud, som kræver, at den professionelle informerer mere om systemet og tankegangen bag.. For eksempel er der flere undersøgelser, der viser, at familierne ikke ved, at de har ret til aktindsigt hos offentlige myndigheder, og ikke kender navnet på deres barns diagnose eller handicap.. Selvom de har skrevet under på samtykke, ved mange familier ikke, hvad det vil sige, at der deles oplysninger med hospitaler, socialrådgivere og andre instanser.. I andre lande.. Mange steder i verden er det almindeligt at skulle betale for sin behandling hos lægen.. Hvis man bor på landet, kan der være langt imellem lægelige tilbud.. Der kan være andre traditioner imellem læge og patient, eller f.. et holistisk syn på og brug af behandlingstilbud.. Mange steder i verden er der få eller ingen statslige sociale tilbud og kun meget få tilbud til handicappede.. Familiens rolle.. Ofte er et familiemedlem med et  ...   kan betyde, at andre familiemedlemmer kan være inddraget i beslutninger om behandlingstilbud og hjælp til det handicappede barn.. Det danske social- og sundhedsvæsen er ikke altid gearet til at inddrage andre familiemedlemmer end forældrene i behandlingstilbud.. Ord og betydning.. Det kan også være svært at oversætte betydningen af ord.. For eksempel kan ordet handicap eller diagnosen, betyde noget andet for familien på deres sprog.. Det kan være svært at oversætte, hvad der ligger i social- og sundhedstilbud i Danmark, hvis det er meget anderledes der, hvor familien kommer fra.. Derfor er det en god ide at.. spørge familien.. om deres erfaringer og indsigt, så informationen kan tilpasses til deres viden.. Handicapsyn.. I mange lande vil det være familien, som både tager sig af den handicappede og betaler for behandlingen.. Ordet handicap.. Det kan være svært at oversætte betydningen af ord.. Det kan være svært at oversætte, hvad der ligger i handicaptilbud i social- og sundhedsvæsenet, hvis det er meget anderledes der, hvor familien kommer fra..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=5
    Open archive

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: Når man afholder en samtale med forældre, som taler begrænset dansk, skal man være opmærksom på, at det ikke kun er et spørgsmål om at afsætte dobbelt så lang tid til samtalen, at bestille en.. og tale tydeligt, for at forbedre kommunikationen.. Der er stadig mange muligheder for at tale forbi hinanden.. Derfor kan det være væsentligt at styrke den interkulturelle kommunikation og kompetence.. Klassisk kommunikationsteori.. I klassisk kommunikationsteori går man ud fra, at man kan skabe klar kommunikation, hvis man formulerer sig tydeligt nok.. Siden er man blevet mere opmærksom på, at modtageren altid vil fortolke et budskab i forhold til sit eget verdensbillede og sin egen viden på området.. I alle samtaler har det imidlertid også stor betydning, om man følger de uskrevne regler for kommunikation, hvordan man fremstiller sig selv, og hvordan man giver andre mulighed for at præsentere sig selv.. Kultur og sprog.. Kultur og sprog er tæt forbundne.. Måden, vi fortæller om ting på og er høflige på, handler om kultur og kommunikation.. Måden, man fremlægger information på, hvordan man fortæller om sagen, kan struktureres forskelligt, årsagen kan fortælles først eller sidst, hvilke argumenter, der tæller, afhænger af både kultur, livsstil og situation.. I nogle kulturer er det almindeligt, at man går direkte til sagens kerne, mens det i andre kulturer almindeligvis betragtes som yderst uhøfligt ikke at bygge et fortroligt forhold op til den, man taler med, før man går til sagen.. Der eksisterer forskellige fortælleformer, og man fortæller ikke på samme måde i alle kulturer.. Taler vi udfra det samme udgangspunkt?.. I samtaler imellem fagpersoner og forældre, starter man ofte udfra en forudsætning om, at man taler udfra det samme udgangspunkt.. Det er ikke altid, at man spørger for at få opklaret, om man taler om det samme, hvad den enkelte mener med de ord, der bruges, eller hvordan man forstår det, som bliver sagt.. Her er det også vigtigt at være opmærksom på forskelle i den non-verbale kommunikation, som kan opfattes meget forskelligt.. Når man skal samarbejde med folk fra andre kulturer, må man være særligt opmærksom på, at man ikke altid taler om det samme eller med det samme udgangspunkt.. Ens eget kulturelle udgangspunkt vil ofte danne forståelsesrammen for det, som bliver sagt, uden det nødvendigvis er  ...   forhold til at virke åben og lyttende.. Det handler om at give den anden tid til at fortælle, og at prøve at sætte sig i den andens sted og forstå den andens udgangspunkt og logik.. Man kan for eksempel spørge uddybende: Vil du fortælle lidt mere om det?.. Tilbagemelding.. Hvis man skal give en tilbagemelding, virker det bedst, når den er direkte og konkret, og man bruger 'jeg' formen, er assertiv og ikke dømmende.. Man kan præsenter situationen, som man giver en tilbagemelding på, som et fælles problem, der skal belyses.. Man bør ikke give for meget negativ feedback på en gang, men derimod mixe negativ med positiv feedback.. Det er en god ide at give en tilbagemelding tæt på det tidspunkt, hvor noget er foregået.. Man skal også være til at stole på, troværdig og sikre sig, at den anden ikke taber ansigt.. Verdensbilleder.. For alle er vores egen kultur og verdensbillede selvfølgeligt.. I mødet med andre kulturer, møder man også andre verdensbilleder, som kan udfordre dit eget, og skærpe bevidstheden om, at dit verdensbillede opleves som forskelligt fra deres.. Klar kommunikation.. Klar kommunikation med forældre, som taler begrænset dansk, er ikke kun et spørgsmål om at afsætte dobbelt så lang tid til samtalen, at bestille en.. og tale tydeligt.. Interkulturel kommunikation og kompetence kan hjælpe.. Nonverbal kommunikation.. Læge: Du sidder og snakker, der er ikke noget, måske ikke et smil på læben, det er vanskeligt at læse, hvad er det egentlig, forældrene føler her? Så spørger man ind til det.. Når det er danske familier, så fornemmer man mere, at man frit kan tale om følelser.. Kommunikationsredskaber.. William B.. Gudykunst, som er en af klassikerne indenfor interkulturel kommunikation, har en række gode råd:.. - Gør dit eget udgangspunkt klart, og hvad den andens tanker og følelser er.. - Spørg om de antagelser, du har, er korrekte.. - Bed den anden om at fortælle mere om sit syn på sagen, prøv at sætte dig i den andens sted og forstå den anden.. - Vær opmærksom på at kropssproget virker åbent og lyttende.. - Stil uddybende sprøgsmål.. - Konkret, direkte, og assertiv - ikke dømmende.. - Præsenter situationen som et fælles problem.. - Mixe positiv med negativ feedback.. - Sikre sig at den anden ikke taber ansigt..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=7
    Open archive

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: Undersøgelser viser, at etniske minoritetsfamilier kan være kommunikationsmæssigt marginaliseret.. Det skyldes blandt andet, at kommunikationen om komplekse og abstrakte forhold omkring social- og sundhedstilbud ikke fungerer, og.. at.. og.. og oversatte materialer langtfra altid benyttes til familierne.. Man bør derfor have særlig fokus på de.. , som opstår, hvis forældrene har.. kommunikationsproblemer.. eller ikke taler dansk.. For eksempel bør du være opmærksom på, at den største barriere i kommunikationen er.. sproget.. Hvis familien ikke taler godt dansk og bruger.. ,.. Svært at læse breve fra dig.. Det kan være svært for forældre at læse breve fra det offentlige og tilegne sig information på egen hånd, hvis de ikke kan læse dansk.. Nogle forældre har derfor et behov for øget rådgivning og information.. Der er oversat relativt lidt.. Du kan for at hjælpe familien, som et minimum læse brev op med tolk og sikre dig.. gennem.. opklarende spørgsmål.. , at informationen er forstået.. Skriftligt materiale.. Det er også  ...   information på deres sprog.. Svært at tale sammen.. Det sproglige gør det desuden svært både for familien og fagpersoner at ringe til hinanden og søge information.. Man bør derfor være opmærksom på, at det kan være en stor barriere for mange forældre at ringe til socialrådgiveren og lægen.. Tolk.. betyder ofte, at der går længere tid for familiens sagsbehandling.. En aftale kan hurtigt blive rykket halvanden måned, hvor man med en dansk familie lige ringer op og kan klare det hele på en uge.. Det betyder, at afgørelser kan trække ud, og at forældrene venter længere på både møder og tilbud, netop fordi det tager lang tid at bestille tolk, og tale sammen.. Nogle forældre har derfor behov for øget rådgivning og information.. Ansøgninger.. Marokkansk far: Jeg kan godt skrive en ansøgning, men ikke en virkelig effektiv ansøgning.. Socialrådgiver: Vi tager en mundtlig klage, men jeg vil vurdere, at man har flere muligheder med en velargumenteret klage..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=41
    Open archive

  • Title: etnicitetoghandicap
    Descriptive info: Vær opmærksom på marginalisering.. Man bør være opmærksom på, at etniske minoriteter er en meget blandet gruppe med forskellige forudsætninger og historie.. Derfor vil rådene her være mere relevante i forhold til nogle forældre, hvorimod de slet ikke vil være relevante i forhold til andre.. Det er med andre ord svært at generalisere om 'gruppen'.. etniske minoriteter.. , hvilket man skal være særlig opmærksom på, når man skal i dialog med forældrene.. Det særlige for nogle etnisk minoritetsforældre er, at de har en række.. især i forhold til.. kommunikation.. , som gør det svært at deltage i deres barns sag.. Forældre, der har brug for.. tolk,.. kan for eksempel have svært ved at læse breve fra det offentlige, at skrive ansøgninger på dansk, at anke eller klage skriftligt.. Desuden kan de have svært ved at søge information på dansk om diagnose, rettigheder og pligter i det offentlige.. Disse forældre er fuldstændig afhængige af den rådgivning, de får fra sagsbehandleren eller lægen.. Hvor majoritetsdanske familier ofte vil kunne søge hjælp andetsteds.. De kommunikationsmæssige barrierer kan betyde, at forældrene ikke får de tilbud, de har brug for bl.. fordi de ikke kan.. fremstille deres sag.. eller have en dialog.. Man bør også være opmærksom på, at det kan være svært at udtrykke sig omkring komplicerede og følelsesmæssig ting på et andet.. Du kan hente to pjecersom kan udleveres til forældrene, som handler om hvordan de kan forberede sig til mødet hos.. sagsbehandleren.. eller.. lægen.. Man bør også være særligt opmærksom på relationen mellem myndighed og borger.. Forældre kan have en forventning om eller være indstillet på, at det er dig eller andre, som træffer beslutning om forhold for deres barn, og kan være uvant med dialog med offentlige myndigheder.. Forklar derfor, hvad din rolle er, hvordan og hvorfor man planlægger indsatsen som man gør her.. Du bør sikre dig forældrens forståelse, ved at.. spørge ind til,.. om de har forstået det, og henvise til lovgivning.. Nogle gange vil det kræve lidt ekstra at tilrettelægge indsatsen i samarbejde med forældrene og en stor.. baggrundsviden.. om deres syn på og viden om de danske tilbud.. Men også særlig viden om de ofte meget komplekse problemstillinger, som en forælder står i, når deres barn får stillet en handicapdiagnose.. Man kan ikke automatisk forudsætte, at forældre med etnisk minoritetsbaggrund er 'standardborgere', og at de kender til social- og sundhedssystemets tilbud, og at de automatisk ønsker at modtage 'standardtilbud'.. Undersøgelser viser imidlertid, at forældrene som oftest deltager, når de forstår, hvad det går ud på.. Vær opmærksom på din egen kultur og religion.. Vær opmærksom på' at etniske minoriteter, ligesom alle andre, er bærere af kultur.. Der foregår derfor også et kulturmøde, når familien møder lægen eller sagsbehandleren.. Man bør være opmærksom på sin egen kulturelle baggrund og værdier, og at man repræsenterer det offentlige systems værdier, samt på relationen majoritet/ minoritet, og myndighed/borger.. Kultur og religion.. er ikke statiske begreber.. De kan forandre sig over tid og tolkes forskelligt af forskellige forældre.. Man kan derfor ikke lave manualer i kulturelle eller religiøser forhold, men komme meget langt med at få viden fra kilden nemlig forældrene selv.. Når man kommunikerer i en.. flerkulturel kontekst.. , kan der være en række forestillinger om den anden og forventninger om en bestemt adfærd, som kan have betydning for kommunikationen.. Der kan være forskellige måder at opfatte situationer på, for eksempel høflighed, eller andre opfattelser af sygdom og forventninger til behandling.. Det kan skabe 'støj på linien' og lede til misforståelser imellem forældrene og dig.. Kropssproget kan variere fra en kultur til en anden og kan let tolkes forkert og sende forkerte signaler derfor spørg, hvis du er i tvivl.. Overvej hvilken konkret viden, du har, om familiens kulturelle baggrund, og hvor du har den fra.. Er det fra personlige venskaber eller fra avisen? Flere undersøgelser viser, at der kan være forventninger til en bestemt kulturel eller religiøs adfærd, som ofte ikke har hold i virkeligheden.. Derfor er det ekstra vigtigt at.. spørge familien.. , hvis du er i tvivl, om noget er kulturelt eller religiøst betinget.. For eksempel kan der være andre måder at opfatte handicaptilbud på, hvor familien afviser tilbud, hvilket tolkes som, at familien ikke har erkendt handicap, eller ikke ønsker at deltage, uden det er korrekt.. Det stiller store krav om flerkulturel kompetence til dig som fagperson at sætte dig ind i, hvad forældrene behøver, især hvis de har en anderledes kulturel og religiøs baggrund.. En god ide er at træne dine evner til at.. lytte aktivt.. og spørge  ...   have en anden betydning for forældrene end for lægen eller sagsbehandleren.. Det kan let tolkes som, at de ikke erkender et handicap eller modsætter sig tilbud, uden det reelt er tilfældet.. Derfor er det vigtigt at få.. afdækket.. families syn på og viden om handicap og forståelse af relevante ord, så man ikke taler forbi hinanden.. Viden og forståelse af tilbud.. Der kan være stor forskel på, hvilke tilbud familien kender til fra deres.. oprindelsesland.. og tilbud i Danmark.. Der kan også være stor forskel på den viden, man har om handicap.. I mange lande er flere generationer af familien med til at tage sig af den handicappede, og behandlingen betales af famililen.. Derfor er tilbuddene ofte afhængige af familiens socio-økonomiske baggrund.. Mange familier har transnationale bånd med familiemedlemmer i oprindelseslandet, som deltager i diskussionen om tilbud til den handicappede.. Det kan skabe udfordringer imellem forskellige traditioner og problemer med at forklare og oversætte diagnose og tilbud.. Det kan derfor være vigtigt at afdække.. familierelationer.. og syn på og støtte i forhold til det det handicappede barn.. Desuden kan det være relevant at involvere familiemedlemmer og give dem information både mundtligt og skriftligt.. Bed familien fortælle om deres familierelationer, viden om og syn på handicap i oprindelseslandet, og hvem som er involveret i beslutningsprocesser og pasning.. 9.. Familiens netværk.. Vær opmærksom på, at mange familier lever i kernefamilier og ikke har den støtte og det netværk, som de måske havde i deres oprindelsesland.. Andre familier lever sammen i en storfamilie i flere generationer, eller har transnationale bånd med familiemedlemmer i oprindelseslandet.. Enkelte familiemedlemmer kan dog stadig mangle støtte eller føle sig isolerede, f.. familiesammenførte.. Du må derfor undersøge, om familien har støtte og netværk, eller om de føler sig isolerede.. Det er en god ide at informere om muligheder for tilbud om psykologbistand og om netværk f.. gennem patientforeninger.. 10.. Brug tolk og find niveauet for informationen, henvis til loven og støttetilbud.. Information bør tilpasses forældrenes behov.. Derfor er det en god ide at afsætte god tid og sikre sig, at der er.. til alle, som deltager i møder.. Familiemedlemmer og børn skal ikke tolke.. For at sikre, at informationen er forstået, er det en god ide afslutningsvis at repetere sammen med familien, det som er sagt og aftalt, og opfordre forældrene til at deltage i planlægningen af dagsordenen for det nye møde.. Selv om forældrene ikke kan dansk, er det alligevel en god ide at give skriftligt materiale og henvisninger til lovgivning.. Mange familier efterspørger materialer på dansk og evt.. et andet sprog til at læse, når de kommer hjem.. Samtidig er det vigtigt at informere om.. specialrådgivningstilbud.. , hvor man kan hente mere information, og om patientforeninger og de muligheder for hjælp og støtte, som findes her.. Etniske minoriteter er forskellige.. Etniske minoritetsforældre er ikke.. ens.. og har forskellige forudsætninger for at tale dansk og kendskab til handicaptilbud i social- og sundhedssystemerne.. Forældrene er eksperter.. Der eksisterer betydelige interkulturelle forskelle iblandt etniske minoritetsgrupper, det er umuligt at kende til alle.. Pointen er at se patienten eller borgeren som ekspert på sin egen kultur og få viden herfra.. Det kræver en åben spørgeteknik, gode evner til at lytte og.. interkulturelle kompetencer.. Livslange brugere.. Forældre, der får stillet en handicapdiagnose af deres barn, er ofte livslange og intensive brugere af social- og sundhedssystemet.. Derfor er det væsentligt, at de kender systemets muligheder ekstra godt, så de er i stand til at finde rundt i systemerne, hente information og koordinere deres sag.. Det stiller store krav til informationen og til kommunikationen.. I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område står: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.. Kommunen tilrettelægge behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.. Det handler om borgerens retssikkerhed og stilling i forhold til.. Forvaltningsloven.. Lov om Social Service.. Hvis du har en formodning om at forældrenes kultur eller religion har betydning for tilbud, så husk at.. , om du har ret i dine antagelser.. Det skal selvfølgelig formuleres på en høflig og imødekommende måde.. Du kan beskrive, hvad du ser og oplever, og hvad du tænker, eller, hvordan du tolker det som sker, og så spørge familien, om du har ret.. På den måde undgår I at tale forbi hinanden, og du får klarhed over f.. religiøse talemåder eller betydningen af traditioner.. Undersøgelser viser, at familierne mener, at kultur og religion henhører under privatsfæren, og at de ønsker at indgå i tilbud, som giver mening for dem..

    Original link path: /default.asp?mode=cmsview&page=25
    Open archive



  •  


    Archived pages: 54