www.archive-dk-2012.com » DK » M » MARFAN

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 20 . Archive date: 2012-11.

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: .. Hvad er MS.. Symptomer.. Hyppighed.. Arvelighed.. Antoine Marfan.. Publikationer.. Pjecer.. Nyhedsbrevet.. Referater.. Arrangementer.. Kommende arrangementer.. Kontakt.. Bestyrelsen.. Bankoplysninger.. Links.. Velkommen.. Landsforeningen for Marfan Syndrom er for dig som har Marfan Syndrom, men også for pårørende, fagpersoner og andre interesserede.. Det er foreningens ønske at udbrede kendskabet til Marfan Syndrom så berørte personer kan få den bedst mulige behandling.. Søren Hauch-Fausbøll.. Skuespilleren Søren Hauch-Fausbøll har sagt ja til at blive ambassadør for Landsforeningen for Marfan Syndrom.. Søren er involveret i mange forskellige opgaver, og var bl.. a.. inde i Bamse fra 1983-91.. Han er netop nu med i en cirkusforestilling på Femøren på Amager.. Ny socialrådgiver..  ...   Marfan Syndrom eller at være forældre til et barn med Marfan Syndrom.. Elisabeth kan kontaktes på.. elisabeth@marfan.. dk.. eller telefonisk tirsdag kl.. 18-20 på tlf.. 48 26 36 52.. OK Benzinkort.. Med et OK Benzinkort kan du støtte vores forening med 6 øre for hver liter benzin/diesel som du tanker.. Kontakt os for nærmere.. information.. ForeningsEl.. Med ForeningsEl fra Energi Nord kan du støtte vores forening med 2 øre pr.. kilowatttime strøm.. Bliv medlem.. Meld dig ind og støt foreningen.. Som medlem får du adgang til alle vores kurser.. Landsforeningen for Marfan Syndrom | Rørkærvej 4 | 8722 Hedensted.. marfan@marfan.. dk | SE-nr 20078634.. Protektor: Søren Hauch-Fausbøll..

    Original link path: /
    Open archive

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Hvad er Marfan Syndrom.. Marfan Syndrom er en medicinsk tilstand, klassificeret som en arvelig bindevævssygdom, der hovedsagelig rammer knogler og led (skelet-systemet), øjne (det okulære system), hjerte og blodkar (hjerte-kar-system) og lunger.. Knoglebygning.. Stor højde, lange lemmer, smalt ansigt, rygskævhed, løse ledbånd, platfod, tragt- eller fuglebryst, høj gane og en skæv tandstilling.. Hjerte/kredsløb.. Udvidelse af hovedpulsåre (aorta), utæthed af hjerteklapperne, forstørret hjerte og hjerterytmeforstyrrelser.. Øjne.. Løse linse, stærk nærsynethed og nethindeløsning.. Grøn og/eller grå stær.. Øvrige symptomer.. Der kan forekomme smerter i led og muskler samt øget muskeltræthed.. Endvidere kan der forekomme strækmærker i huden (striae) og lyskebrok..

    Original link path: /hvaderms.php
    Open archive

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Følgende symptomer ses ved Marfan Syndrom.. Der kan være store variationer på sværhedsgraden, og man har som regel kun nogle af de nævnte symptomer.. Centralnervesystem.. Dura ectasi (ectasi af dura mater - dural ectasi).. Definition:.. Udposning af bindevævshinden i rygmarvskanalen.. Kommentar:.. Mere end 60 procent af personer med Marfan Syndrom har udposninger på bindevævshinden.. Udposningerne giver normalt ikke anledning til problemer, men kan nogle gange være årsag til smerter i ryggen, maven og benene, hovedpine ses også.. Luk.. Dura ectasi.. Aortadilatation (aortaaneurisme).. Udvidelse af et større eller mindre afsnit af aorta.. Væggen i aorta består af 3 dele: et tyndt indre lag (intima), et tykt, elastisk mellemlag (media) og et ydre lag (adventitia).. Hos personer med Marfan Syndrom er det elastiske mellemlag svagere og mere skrøbeligt end normalt.. Da aortavæggen gennem årene er udsat for et konstant skiftende tryk fra det pumpende hjerte, kan denne væg, specielt de første 5-10 cm.. efter aorta-klappen, gradvist udvide sig.. Hos en normal voksen person er diameteren på aorta 25-35 mm.. Hos personer med Marfan Syndrom kan aorta være udvidet ud over denne grænseværdi, og man taler så om en aortadilatation.. Udvides aorta til 60 mm.. eller mere, benævnes tilstanden da aortaaneurisme.. Ordforklaring.. Aorta: hovedpulsåre.. Diastolen: hjertets udvidelsesfase, hvorunder det fyldes med blod.. Aortadilatation.. Aortadissektion (dissectio aortae).. Tilstand hvor en bristning af aortavæggens indre lag fører til blødning ud i karvæggen og derefter til opspaltning, af væggens lag med udbredning af blødning til følge.. Der kan i aorta opstå en rift i det indre lag, som hurtigt går ind i det bløde mellemlag.. Når en sådan rift er opstået, kan kraften fra det pumpende blod få mellemlaget til at skille sig, således at der bliver skabt en kunstig kanal, igennem hvilken blodet kan flyde.. Denne tilstand kaldes en aortadissektion og medfører som regel stærke smerter i brystet og/eller ryggen evt.. besvi-melse.. I de fleste tilfælde vil rifter i aortavæggen opstå lige efter aortaklappen hos personer med Marfan Syndrom.. Dissektion: opspaltning af væv.. Aortadissektion.. Aortainsufficiens (insufficientia valvularum aortae).. Tilstand hvor aortaklapperne ikke lukker fuldstændigt i hjertets udvidelses-periode (diastolen); derfor løber en del af det blod der blev pumpet ud i aorta i sammentrækningsfasen (systolen) tilbage til venstre hjertekammer under diastolen.. Ved en markant udvidelse (dilatation) af aorta kan aortaklappen blive strakt så meget, at den ikke kan lukke aorta helt.. Dette betyder, at blodet løber tilbage i hjertet mellem hjerteslagene, hvilket igen betyder, at det venstre hjertekammer må arbejde hårdere.. Venstre hjertekammer skal i disse tilfælde både pumpe den mængde blod ud, som skal videre, og den mængde blod, der løber tilbage.. Uden behandling kan hjertet blive alvorligt overbelastet, således at man risikerer at få hjertesvækkelse eller hjertesvigt.. Symptomerne er stakåndethed, ekstrem træthed og uregelmæssig puls, og desuden kan man få smerter i brystet eller besvime.. Aortainsufficiens.. Aortaruptur (aortabristning).. Tilstand hvor en udvidelse af aorta fører til en bristning af aortavæggen med blødning i brystkassen til følge.. Ved en stor udvidelse af aorta kan den briste, og det fører i langt de fleste tilfælde til, at man dør.. Aortaruptur.. Mitralklapinsufficiens (insuffecientia valvae mitralis).. Tilstand hvor mitralklappen (klapperne mellem venstre for- og hjertekammer) ikke lukker fuldstændigt i systolen.. Ved mitralinsufficiens slutter mitralklappen ikke tæt, og tillader blodet at løbe tilbage i forkammeret.. Mange der har en sådan lækkende mitralklap, får ikke symptomer herpå, idet hjertet kompenserer for det.. Hvis lækken derfor forbliver forholdsvis lille, er det som regel ikke nødvendigt med behandling.. Hos omkring 10 % af alle med Marfan Syndrom giver denne tilbagestrømning af blod ved mitralklappen anledning til egentlige problemer.. Dette i form af væsentlig stakåndethed ved motionsdyrkning eller måske endda i hvile, en hurtig eller uregelmæssig puls eller ekstrem træthed.. Systole: hjertets sammentrækningsfase.. Mitralklapinsufficiens.. Mitralprolaps (prolapsus valvae mitralis).. Fremfald af mitralklappen ind i venstre forkammer under hjertets sammentrækningsfase; skyldes degenerative forandringer i bindevævet med deraf følgende abnormt lange chordae tendineae eller evt.. brud på disse.. Ved mitralprolaps er mitralklappen (klappen mellem venstre for- og hjerte-kammer), for stor i forhold til den åbning, som den skal dække.. Dette kan resultere i, at klappen bølger tilbage ( prolaberer ) i hjertets venstre forkammer.. Dette sker når hjertets venstre hjertekammer trækker sig sammen for at pumpe blod ud i aorta.. Mitraprolaps optræder hos 75-85 % af alle med Marfan Syndrom.. Prolaps: fremfald.. Degenerativ: forfald, nedgang i funktionsevne af væv og organer.. Chordae tendineae: senede strenge fra hjertekamrenes papillærmuskler til atrioventrikulærklapperne.. Papillærmuskler: kegleformede fremspring af hjertekamrenes muskulatur.. Atrioventrikulærklapper: klapapparatet mellem højre og venstre forkammer og hjertekammer.. Aorta: hovedpulsåren.. Mitralprolaps.. Hud.. Striae (striae distensae).. Stribeformede områder i huden hvor den er tynd, let rynket, hvidlig eller let rødlig pga.. sprængning af de elastiske fibre i læderhuden.. Strækmærker i huden kan opstå hos alle, specielt i forbindelse med en graviditet eller en kraftig vægtforøgelse eller et stort vægttab.. Personer med Marfan Syndrom har tendens til at udvikle striae, ofte i en tidlig alder og uden forbindelse med ændringer i vægten.. Striberne viser sig ofte, hvor huden er udsat for særlige belastninger som f.. eks.. skuldrene, hofterne og den nederste del af ryggen.. Selv om striae kan give anledning til kosmetiske bekymringer, er disse ikke på nogen måde farlige.. Striae kan desværre hverken forebygges eller fjernes.. Striae: fure, stribe.. Striae.. Lunger.. Lungeemfysem (emfysem - for store lunger).. Permanent udvidelse af luftrummene perifert for de terminale bronkioler, ofte med samtidig destruktion  ...   lentis - luxatio lentis).. Skæv beliggenhed af øjets linse i forhold til pupillen.. Øjets linse er løs dvs.. forskudt eller kippet hos mere end halvdelen af alle med Marfan Syndrom.. Linsen kan være tydeligt forskudt, men den kan også være det så lidt, at en øjenlæge kan overse det, medmindre pupillerne er blevet fuldt udvidet med specielle øjendråber, og der bruges spaltelampe.. En sådan løshed af øjets linse findes kun ved ganske få andre sygdomstilstande og er derfor et vigtigt kendetegn for Marfan Syndrom.. Løse linser.. Nethindeløsning (amotio retinae).. Nethinden løsnes fra dens underlag, med en øget væskemængde under nethinden til følge.. Huller og rifter i øjets inderste hinde, nethinden, medfører afløsning af net-hinden (nethindeløsning), især hos personer med løse linser eller personer, der tidligere har fået fjernet linsen ved operation.. Øjet er fyldt ud af en stor geleagtig masse, der kaldes glaslegemet.. Da glaslegemet hænger sammen med nethinden, vil glaslegemet trække lidt af nethinden med sig, når det fal-der sammen og derved lave en rift.. Gennem riften kan væske trænge ind bag nethinden og dermed løsne den fra øjets inderside.. Nethindeløsning.. Nærsynethed (myopia - myopi).. Synsafvigelse pga.. at parallelt indfaldende stråler, uden akkomadation, mødes i øjet i et punkt foran nethinden.. Når lysets stråler rammer øjet, brydes de i øjets hornhinde og linse.. Strålerne samles i et punkt bag ved hornhinden, og her skal nethinden ligge, for at man ser ting klart og tydeligt.. Ved nærsynethed er øjet for langt, således at lysets stråler samles i et punkt foran nethinden i stedet for på nethinden.. Efter at have samlet sig i et punkt, krydser strålerne hinanden og har derfor spredt sig lidt igen, når de rammer det lange øjes nethinde.. Genstande i det fjerne vil derfor afbildes uskarpt på nethinden og opleves som uldne og udflydende.. De fleste personer med Marfan Syndrom er nærsynede.. Akkomodation: tilpasning.. Nærsynethed.. Hypermobilitet (hypermobilitas).. Abnormt stærk bevægelighed, fx i et led.. En person med Marfan Syndrom vil ofte have løse eller meget bøjelige led (hypermobile).. Hypermobilitet er en tilstand, hvor man er i stand til at bevæge leddene for meget.. I hypermobile led er ledbåndene løse og yder derfor ikke fuld beskyttelse af leddene.. Leddene kommer derfor lettere ud over den normale yderstilling og belastes der, hvor ledbrusken er tynd, og hvor den ikke er beregnet til belastning.. Denne tilstand kan være årsagen til smerter og på længere sigt slid på brusken.. Et hypermobilt led er løsere og mere ustabilt.. Hypermobilitet.. Migræne med aura (klassisk migræne).. Migræneanfald der forudgås af aura, dvs.. neurologiske udfaldssymptomer fra hjernebarken eller hjernestammen; udvikles gradvist over flere minutter og varer typisk ½ time.. Det hyppigste aura symptom er synsforstyrrelser i form af en voksende blind plet som er omgivet af lysende zigzagstriber.. Der kan også forekomme føleforstyrrelser, halvsidige lammelser eller sprogforstyrrelser.. Aurafasen efterfølges af migrænehovedpine.. Personer med Marfan Syndrom har en øget migrænehyppighed i forhold til den almene befolkning.. Årsagen hertil er endnu ikke klarlagt.. Migræne med aura.. Migræne uden aura (almindelig migræne).. Hovedpineanfald, der varer fra 4 til 72 timer med halvsidig lokalisation, dunkende karakter, moderat eller stærk intensitet der forværres ved fysisk aktivitet.. Migrænen ledsages ofte af kvalme og opkastning.. Ofte er personen også følsom overfor lyd og lys.. Migræne uden aura.. Smerter (dolor).. En ubehagelig sensorisk eller emotionel oplevelse.. Årsagen til smerterne i bevægeapparatet hos personer med Marfan Syndrom kan dels være den øgede længdevækst af rørknoglerne, og dels det ændrede fibrillin i bindevævet, som indgår i ledkapsler, ledbånd og sener.. Dette kan føre til overbelastningsskader i bindevævet, tendens til fejlstillinger i leddene, forstuvninger eller ledskred.. Dette fører igen til øget belastning af muskler og sener, hvilket igen giver smerter og evt.. øget slid på leddene.. Når leddene konstant bliver overbelastet bliver bindevævet beskadiget.. Der kommer betændelsesreaktioner og dermed smerter eller der kan komme væskedannelse i leddene, som i det lange løb kan medføre slidtage.. Fibrillin: proteinbestanddel i bindevævet.. Smerter.. Søvnapnø (søvnapnøsyndrom).. Gentagne perioder af apnø (eller hypopnø) af mindst 10 sekunders varighed under søvnen; ledsages af hypoksi, forringet søvnkvalitet, træthed, søvntrang og koncentrationsbesvær.. Det er normalt overvægtige som lider af søvnapnø, men slanke personer med Marfan Syndrom kan også opleve vejrtrækningsproblemer under søvnen.. En mulig årsag kan være slaphed i bindevævet i luftvejene, og abnormiteter af ansigts- og kranie knogler.. Apnø: ophold i vejrtrækningen.. Hypopnø: lav lufttilførsel.. Hypoksi: lavt indhold af ilt i blodet.. Søvnapnø.. Træthed (defatigatio).. Abnorm træthed efter ringe anstrengelse.. Mange personer med Marfan Syndrom klager over, at de lettere udmattes end andre.. Dette kan skyldes den svage muskulatur samtidig med en følelse af udmattelse på grund af overstrækning af nervebaner i ledbånd, sener og muskler.. Denne overbelastning sker ved selv normale aktiviteter og kan give smerter, som opleves som udmattelse.. Træthed.. Årsag.. Fibrillin.. Proteinbestanddel i bindevævet.. Genet for fibrillin sidder på kromosom nr.. 15.. Fibrillin indgår i kroppens bindevæv, og er af stor betydning for elasticiteten.. Er fibrillinet defekt svækkes bindevævet.. Der er bindevæv i hele kroppen bl.. i knoglehinder, store blodkar og øjenlinsernes ophængningstråde.. Desuden findes fibrillin i huden, sener, ledbånd og ledkapsler, hvilket forklarer alle trækkene ved Marfan Syndrom.. Kromosom nr.. Det kromosom som bærer genet for Marfan Syndrom.. Det er en mutation (en genetisk forandring) af genet på kromosom nr.. 15 som fører til Marfan syndrom.. Genet som er påvirket, er det gen som er ansvarlig for dannelsen af fibrillin..

    Original link path: /symptomer.php
    Open archive
  •  

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Mænd og kvinder af enhver race og hudfarve kan få sygdommen, ingen gruppe synes at være specielt udsat.. En ukendt sygdom.. Hyppigheden af MS er ca.. 1 ud af 10.. 000 personer, og det er derfor ikke en særlig almindelig, og derfor heller ikke særlig kendt sygdom.. På Statens Øjenklinik er der registreret ca.. 300 personer med Marfan Syndrom.. Estimeret  ...   og hvad man kan læse i de fleste medicinske fagbøger.. I dag regner man med at der findes ca.. 550 personer med MS i Danmark, ca.. 5.. 000 i England, 30.. 000 i USA og således måske 500.. 000 i hele verden.. Læs mere.. En uddybende beskrivelse finder du i foreningens pjecer, en del af dem kan ses online.. her..

    Original link path: /hyppighed.php
    Open archive

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Sådan arves Marfan Syndrom.. Der er 50% sandsynlighed for at give sygdommen videre til sine børn, hvis man har Marfan Syndrom.. Ingen generationer springes over, og den arves fra såvel faderen som moderen.. I ca.. 25-40% af tilfældene skyldes sygdommen en mutation, d.. v.. s.. den er ikke nedarvet, men nyopstået.. Genetisk rådgivning.. Personer med Marfan Syndrom, som påtænker at få et barn, kan få genetisk rådgivning bl.. ved de genetiske institutter i København, Århus og Odense.. Der er endvidere mulighed for råd og vejledning ved "Center for gravide kvinder med en hjertesygdom", Rigshospitalet..

    Original link path: /arvelighed.php
    Open archive

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Antoine Bernard-Jean Marfan (June 23, 1858, Castelnaudary February 11, 1942, Paris).. Syndrom opkaldt efter fansk børnelæge.. MS er opkaldt efter en fransk børnelæge, Antoine Marfan, der i 1896 beskrev en 5-årig pige, hvis lemmer, fingre og tæer var lange og tynde, hvis muskeludvikling var dårlig og hvis rygsøjle havde en unormal krumning.. Senere beskrev andre læger andre patienter, der udover at have de samme forandringer af skelettet også havde uregelmæssigheder i andre dele  ...   brugt om personer, som man mente havde disse sammenfaldende symptomer.. Ordet "syndrom" betyder, at et antal fysiske tilstande eller ændringer forekommer sammen ofte nok til, at læger kan genkende et samlet "mønster"; eller sagt på en anden måde: et antal symptomer, der tilsammen karakteriserer en vis sygdom.. Det er dette "mønster" som er meget vigtigt, når man skal forstå Marfan Syndromets natur og årsager, samt forudsige sygdomsforløbet hos berørte personer og planlægge egnede behandlingsformer..

    Original link path: /Antoine%20Marfan.php
    Open archive

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Landsforeningen for Marfan Syndrom råder over et varieret udvalg af informationsmateriale som du kan gøre brug af.. Bog om Marfan Syndrom.. Center for Små Handicapgrupper har udarbejdet bogen "At leve med Marfans syndrom".. Den kan bestilles på tlf.. 33 91 40 20.. Prisen 120 kr.. Find og download vores pjecer.. Læs det aktuelle og tidligere udgaver af nyhedsbrevet..

    Original link path: /publikationer.php
    Open archive

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Nedenstående pjecer er frit tilgængelige her på siden, bare klik og læs.. Kort introduktion.. Hvis du har brug for at læse en kort/overskuelig pjece om Marfan Syndrom skal du vælge "Hvad er Marfan Syndrom".. Pjecen kan også bestilles i trykt udgave.. pdf.. Detaljeret beskrivelse.. Pjecen er en detaljeret og omfattende beskrivelse af Marfan syndrom, der henvender sig til fagpersoner eller andre der måtte ønske detaljerede informationer.. Værd at  ...   Til teenagers.. En gruppe af vore unge medlemmer vil med dette hæfte beskrive hvordan de hver på deres måde oplever deres hverdag med Marfan Syndrom.. Marfan Syndrom - specielt for teenagers.. Til forældre.. 10 forældre beskriver deres oplevelser og erfaringer med Marfan Syndrom.. At være forældre til et barn med Marfan Syndrom.. Om smerter.. En undersøgelse af Bodil Davidsen.. De sociale konsekvenser - med fokus på smerternes betydning..

    Original link path: /pjecer.php
    Open archive

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Landsforeningen for Marfan Syndrom udgiver et elektronisk nyhedsbrev 3 gange årligt.. Via nyhedsbrevene holder vi medlemmer, fagpersoner og andre interesserede orienteret om relevante nyheder og begivenheder.. 2012.. Nyhedsbrev nr 78.. 2009.. Nyhedsbrev nr 77.. Nyhedsbrev nr 70.. 2011.. Nyhedsbrev nr 69.. Nyhedsbrev nr 76.. Nyhedsbrev nr 68.. Nyhedsbrev nr 75.. 2008.. Nyhedsbrev nr 74.. Nyhedsbrev nr 67.. 2010.. Nyhedsbrev nr 66.. Nyhedsbrev nr 73.. Nyhedsbrev nr 65.. Nyhedsbrev nr 72.. 2007.. Nyhedsbrev nr 71.. Nyhedsbrev nr 64.. Nyhedsbrev nr 63.. Nyhedsbrev nr 62..

    Original link path: /nyhedsbrev.php
    Open archive

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Nedenfor har du mulighed for at læse udvalgte referater.. Referater fra Temadag på Skejby Sygehus april 2012.. 56 forskellige måder at opfylde Ghent-1 kriterierne V.. overlæge, phD.. Svend Rand-Hendriksen (SRH).. Referat.. De nye diagnosekriterier vedr.. Marfan Syndrom V.. overlæge, dr.. med.. Annette Haagerup, Center for sjældne Sygdomme ved Aarhus Universitetshospital, Skejby.. Marfan Syndrom - diagnostik, incidens, morbiditet, mortalitet og socioøkonomiske forhold V.. læge Kristian Groth, tilknyttet Molekylærmedicinsk Afdeling (MOMA) og Hjertemedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital.. Marfan Syndrom på Aarhus Universitetshospital i Skejby  ...   og information hvor er den henne? V.. Gunver Bording, faglig konsulent ved Team Sjældne Handicap under Socialstyrelsen.. Hvilken betydning har Losartan for personer med Marfan Syndrom? V.. Niels Holmark Andersen, kardiologisk afd.. B, Skejby.. Hjælp til merudgifter til børn og voksne med MS V.. socialrådgiver Bodil Davidsen.. Smerter og træthed hos personer med Marfan Syndrom V.. Christian Nielsen, uddannet anæstesilæge og tidligere praktiserende læge, nu klinikchef ved Regionshospitalet Brædstrup.. Christian Nielsen har modtaget støtte i form af et sponsorat fra norpharma a/s..

    Original link path: /referater.php
    Open archive

  • Title: Landsforenigen for Marfan Syndrom
    Descriptive info: Hvert år afholder foreningen et landsmøde og en række forskellige temakurser.. Landsmødet.. Hvert år i april afholdes der landsmøde hvor også generalforsamlingen afvikles.. Nye medlemmer har mulighed for at komme fredag aften og mødes med bestyrelsen i et mindre forum.. Lørdag middag ankommer resten af deltagerne i landsmødet og eftermiddagen går med oplæg fra diverse fagpersoner.. Lørdag aften er der mulighed for socialt samvær og det er ofte her deltagerne  ...   oplæg af mere underholdende/opbyggende karakter.. Temakurser.. Der er gennem tiderne arrangeret flere forskellige kurser for diverse målgrupper, det kan være teenagekurser, bedsteforældrekurser, genetikkurser og meget andet.. Éndagsture.. Disse arrangeres én gang om året som regel i august/september.. Der er en tur for sjællændere og en for jyderne.. Vi tager til et udflugtsmål og spiser frokost sammen.. Dagens mål er det sociale samvær og muligheden for at knytte kontakter med andre marfaner..

    Original link path: /arrangement.php
    Open archive



  •  


    Archived pages: 20