www.archive-dk-2012.com » DK » S » SCHNETLER

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 21 . Archive date: 2012-12.

  • Title: Startside
    Descriptive info: .. Kai Ingemann Schnetler.. Publikationsliste.. Galleri.. Opstillede taxa.. Projekter.. Nyheder.. Links.. Fossiler i undervisning.. English version.. Velkommen til min hjemmeside!.. Som det vil fremgå af hjemmesiden, arbejder jeg med kænozoiske mollusker (bløddyr).. Jeg har siden sidst i 1960'erne interesseret mig for disse fossiler og knyttet kontakter til mennesker med den samme interesse, både her i landet og i udlandet.. Det har været amatørsamlere og amatørgeologer som jeg selv, eller geologer fra universiteter eller museer.. Jeg har også god kontakt med flere zoologer, der arbejder med nutidens mollusker.. Gennem årene har jeg selv samlet og byttet fossile mollusker, og jeg har herved fået et godt kendskab til molluskfaunaen fra  ...   i danske og udenlandske tidsskrifter og har flere projekter undervejs.. Jeg er medlem af Dansk Geologisk Forening og flere udenlandske geologiske foreninger.. Jeg er formand og webmaster for.. Jysk Stenklub.. , en amatørgeologisk forening med hjemsted i Århus.. Jeg er tidligere folkeskolelærer (dimitteret 1971) og interesserer mig meget for matematik, naturfagene og musik.. På denne hjemmeside findes der nogle ideer til geologi i faget natur/teknik.. Jeg er medlem af afdelingsbestyrelsen for.. Danmarks Naturfredningsforening.. i Randers kommune.. Desuden er jeg næstformand, sekretær og webmaster for menighedsrådet i.. Øster Velling - Helstrup - Grensten Pastorat.. Eventuelle kommentarer og spørgsmål kan sendes til:.. Ingemann Schnetler.. Denne side blev senest opdateret 22-09-2012..

    Original link path: /
    Open archive

  • Title: Interesser
    Descriptive info: Schnetler, K.. I.. , 1985:.. Two new Upper Oligocene gastropods from the North Sea Basin.. –.. Bulletin of the Geological Society of Denmark.. 34, 199–204, 3 figs.. - Hent pdf - fil her!.. Beyer, C.. , 1987:.. A Late Oligocene (Chattian B) mollusc fauna from the clay-pit at Nørre Vissing, Jylland, Denmark.. Mededelingen van de Werkgroep voor Tertiaire en Kwartaire Geologie.. 24, 193–224.. 3 figs, 1 tab.. , 2 pls.. Leiden.. , 1990:.. A Late Oligocene (Chattian B) molluscan fauna from the coastal cliff at Mogenstrup, north of Skive, Jutland, Denmark.. Contributions to Tertiary and Quaternary Geology.. 27, 39–81, 7 figs, 4 tabs, 3 pls.. -.. Hent.. pdf - fil her!.. , 1997:.. Boreosiphopsis.. n.. gen.. (Mollusca, Gastropoda, Buccinidae) from the Eocene and Oligocene of the North Sea Basin.. 34(1.. –.. 2), 3–7, 1 pl.. Pacaud, J.. - M.. , 1999:.. Revision of the gastropod family Pseudolividae from the Paleocene of West Greenland and Denmark.. 46, 53–67, 3 figs, 4 pls.. , Lozouet, P.. , 200.. 1.. :.. Revision of the gastropod family Scissurellidae from the Middle Danian (Paleocene) of Denmark.. Bulletin of the Geological Society of Denmark 48.. , 79.. 90, 1 fig.. , 3 pls.. -.. Hent pdf - fil her!.. , 2001:.. The Selandian (Paleocene) mollusc fauna from Copenhagen: the Poul Harder 1920 Collection.. Geology of Denmark Survey Bulletin.. 37, 85 pp.. Gürs, K.. ,.. 2004:.. Aquilofusus klugorum.. sp.. (Gastropoda, Buccinidae) from Late Miocene of the North Sea Basin and its  ...   97–108.. 200.. 6.. Geologien - bind 2 i serien Naturen i Danmark (boganmeldelse).. Geologisk Nyt.. 2006/6, 12.. 13.. Sigwart, J.. , Andersen, S.. B.. 2007.. First record of a chiton from.. the Palaeocene of.. Denmark (Polyplacophora: Leptochitonidae).. and its phylogenetic affinities.. Journal of Systematic Palaeontology.. 5 (2), 123–132.. Janssen, A.. W.. , Schnetler, K.. Heilmann-Clausen, C.. , 2007:.. Notes on the systematics, morphology and.. Bio.. stratigraphy of fossil holoplanktonic Mollusca, 19.. Pteropods (Gastropoda, Euthecosomata) from the Eocene Lillebaelt Clay Formation (Denmark, Jylland).. Basteria.. 71, 157–168.. Palm, E.. , 2008:.. The molluscan fauna of the.. Late Oligocene.. Branden Clay.. /Denmark.. 15.. ,.. –9.. 2.. , 2010:.. Revision of the gastropod family Cancellariidae from the Paleocene of Nuussuaq, West Greenland.. 7(1-2), 3–26.. Granat, H.. J.. Bare en skallet boreprøve.. Geologisk Nyt.. 2010/4, 35.. 39.. - Hent pdf - fil her.. !.. , 2011:.. Næse for fossiler i Faxe.. 2011/1, 18.. 21.. Milán, J.. Største kendte snegl fra Faxe.. 2011/5, 18.. 19.. Abrahamsson, M.. Gram Lerets danekræsnegle.. 2011/5, 26.. 9.. 2011.. :.. The molluscan fauna of the Eocene Lillebælt Clay, Denmark.. Cainozoic Research.. 8(1-2), 41–99.. Lozouet, P.. , 2012:.. A new genus and species of the Mesozoic superfamily Porcellioidea (Mollusca: Vetigastropoda) from the Danian (early Paleocene) of Faxe, Denmark.. 9 (1), 3–7.. In preparation:.. Nielsen, M.. S.. : The molluscan fauna of boulders of Kerteminde Marl (Paleocene) from the gravel-pit at Gundstrup, Funen.. : The molluscan fauna o.. f the Brejning Clay (Late Oligocene) in its.. type area..

    Original link path: /interest.htm
    Open archive

  • Title: Fotoalbum
    Descriptive info: Denne lille venstresnoede snegl er fundet i Brejning Leret fra Mogenstrup.. Der kendes indtil nu kun 5 eksemplarer af den, og de er alle fundet ved slæmning af leret.. Sneglen er 1.. 5 mm høj.. Den fik i 1990 navnet.. Laiocochlis (Laiocochlis) supraoligocaenicus.. Der kendes ca.. 15 eksemplarer af denne snegl, alle på nær et eksemplar fra Brejning fundet ved Mogenstrup.. Sneglen kan blive op til 4 mm lang og hedder.. Microdrillia (Andersondrillia) brejningensis.. , da holotypen er eksemplaret fra Brejning.. Den tilhører en i 1990 opstillet underslægt.. Andersondrillia,.. ligesom arten.. Microdrillia grippi.. , der kendes fra Arnum Formationen i Danmark og fra Miocænet i Tyskland og Holland.. Underslægten er opkaldt efter den tyske professor H.. -J.. Anderson, der har bidraget meget til kendskabet til molluskerne fra især Oligocæn og Miocæn.. Denne snegl tilhører familien Muricider (Pigsnegle) og hedder.. Muricopsis pereger.. Den er meget sjælden i Danmark, da der kendes 2 eksemplarer fra Branden, 1 fra Sofienlund Teglværk ved Ulstrup og 2 fra Ølst, hvorfra det afbildede eksemplar stammer.. Det har en højde på 12,5 mm.. Til venstre ses protoconchen af.. Mesopelex anderseni.. fra Gram Leret.. Protoconchen er ca.. 1/4 mm lang.. SEM-fotoet er optaget af Andrzej Kaim, Warszawa.. Det lille foto herover viser sneglens hueformede skal, der er 5,2 mm lang.. Sneglearten kendes kun fra Gram og blev opstillet i 2005.. Slægten.. Tatara.. fra Faxe koralkalk.. Sneglen stammer fra den såkaldte næsekalk i Faxe Kalkbrud.. Det er  ...   foraminiferzonen med.. Asterigerina gürichi.. og dermed det allerældste Øvre Oligocæn.. Leret har en begrænset udbredelse i Danmark, men har tidligere været udnyttet af teglværker ved Branden (Fursund) og Fårup.. Til venstre ses sneglen.. Searlesia mitgaui.. fra Fårup.. Der kendes yderligere et udvokset eksemplar og en juvenil (unge) fra Branden.. Arten er opstillet af den tyske palæontolog A.. von Koenen i 1867 og er også meget sjælden i det tyske Øvre Oligocæn.. Til højre ses.. Liomesus.. brandensis.. Schnetler Palm, 2008.. Den tyske palæontolog A.. von Koenen opstillede i 1886 arten.. Buccinopsis danica.. på to eksemplarer fra Mellem Oligocænet ved Århus, mens Ravn (1907) omtalte et eksemplar fra Branden Teglværk ved Fursund (pl.. 4, fig.. 11 i Ravns artikel).. Der er senere fundet yderligere et eksemplar.. Det har vist sig, at eksemplarerne fra Branden afviger så meget fra de fra Århus kendte, at de kan udskilles til en særlig art.. De to afbildede snegle befinder sig begge i Geologisk Museums samlinger, København.. Flere.. Liomesus.. - arter i Danmarks kænozoiske aflejringer.. Liomesus rarus.. fra Brejning.. Liomesus ventrosus.. Fra Øvre Oligocænet ved Brejning kendes der enkelte eksemplarer af arten.. Denne art har mindre hvælvede vindinger.. Fra Gram Leret kendes endelig.. Liomesus ventrosus.. , der er lidt mere almindelig.. Litteratur:.. Koenen, A.. von.. 1886.. Uber das Mittel-Oligocän von Aarhus in Jutland.. - Zeitschr.. d.. Deutsch.. Geol.. Gesell.. Bd.. 38.. Berlin.. Ravn, J.. P.. 1907:.. Molluskfaunaen i Jyllands Tertiæraflejringer.. Vid.. Selsk.. Skr.. 7 III, 2..

    Original link path: /photo.htm
    Open archive
  •  

  • Title: Links
    Descriptive info: Cerithiopsis jutensis.. Schnetler, 1985.. Boreosiphopsis danicus.. (Schnetler, 1985) (.. Coptochetus.. ).. 3.. Nucula (Lamellinucula) harderi.. Schnetler.. in.. Schnetler Beyer, 1987.. (= nom.. nov.. pro.. Nucula donaciformis.. Harder, 1913.. non.. Hall, 1847).. 4.. Solariella (Solariella) vissingensis.. Schnetler Beyer, 1987.. 5.. Solariella (Solariella) ronaldjansseni.. Cirsotrema.. (s.. lat.. ).. nielseni.. 7.. Glibertturricula ariejansseni.. 8.. Pleurotomella anderseni.. Limopsis (Pectunculina) lamellata chattica.. Beyer, 1990.. 10.. Limopsis (Pectunculina) vonderhochti.. Schnetler Beyer, 1990.. 11.. Collonia (Collonia) troelsi.. 12.. Lepetella helgae.. Lepetella jytteae.. 14.. Tubiola subangulata.. Cerithiopsis.. antonjansei.. 16.. Laiocochlis (Laiocochlis) supraeoligocaenica.. 17.. Triforis (Trituba) sorgenfreii.. 18.. Cirsotrema (Opaliopsis) subglabrum.. Searlesia ravni.. Navnet er ændret af G.. Vermeij (1991) til.. Searlesia dentifera,.. da navnet.. i 1916 af Harmer blev givet til en art fra Pliocænet i England.. 20.. Angistoma brueckneri danica.. Clavatula mogenstrupensis.. 22.. Microdrillia (Microdrillia) ingerae.. 23.. Microdrillia (Andersondrillia) brejningensis.. 24.. Pleurotomella (Pleurotomella) rasmusseni.. 25.. Rimosodaphnella lappanni.. 26.. Actaeopyramis.. ).. pseudopunctata.. Schnetler Beyer,.. 1990.. Subgenus.. Andersondrillia.. 28.. Genus.. Schnetler, 1997.. 29.. Popenoeum lacunosum.. Pacaud Schnetler, 1999.. 30.. Pseudoliva praetermissa.. 31.. Fusulculus nanapullus.. 32.. Anatoma rosenkrantzi.. Schnetler, Lozouet Pacaud, 2000.. 33.. Praescissurella? ravni.. 34.. Scissurella.. aliceae.. 35.. Portlandia (Yoldiella) nielseni.. Schnetler, 2001.. 36.. Plicatula selandica.. 37.. Laternula  ...   55.. Streptolathyris lemchei.. 56.. Cancellaria.. jakobseni.. 57.. Pseudocochlespira rosenkrantzi.. 58.. Actaeopyramis marcusseni.. 59.. Chrysallidae (Parthenina) peterseni.. 60.. Syrnola (Syrnola) granti.. 61.. Cingulina harderi.. 62.. Pseudocochlespira.. 63.. Aquilofusus klugorum.. Gürs Schnetler, 2004.. 64.. Mesopelex.. anderseni.. Schnetler, 2005.. 65.. Nassarius (Tritonella) ronaldjansseni.. 66.. Teretia guersi.. 67.. Daphnella abrahamssoni.. 68.. Turbonilla (Strioturbonilla) rothi.. Schnetler, 2005.. 69.. Skenea ariejansseni.. 70.. Galeodea bicatenata marqueti.. 71.. Unitas anderseni.. 72.. Unitas aliceae.. 73.. Plesiotriton steni.. 74.. Admetula rosenkrantzi.. 75.. Admetula faksensis.. 76.. Tatara danica.. 77.. Leptochiton faksensis.. Sigwart, Andersen.. Schnetler, 2007.. 78.. Liomesus brandensis.. 79.. Aquilofusus mothsi.. 80.. Aquilofusus birgitteae.. 81.. Aquilofusus marqueti.. 82.. Aphanitoma ingerae.. 83.. Pseudocochlespira schwarzhansi.. 84.. Oenopota ronaldjansseni.. 85.. Beuaphera.. Schnetler Petit, 2010.. 86.. Beuaphera nuussuaqensis.. 87.. Merica rosenkrantzi.. 88.. Admetula kollmanni.. 89.. Admetula eivindi.. 90.. Admetula skoui.. 91.. Admetula nuussuaqensis.. 92.. Kroisbachia peeli.. 93.. Bonellitia birgitteae.. 94.. Sveltella loevstroemi.. 95.. Sveltella tobiasseni.. 96.. Brocchinia pederseni.. 97.. Babylonella erikseni.. 98.. Babylonella laurseni.. 99.. Coptostoma kaimi.. 100.. Coptostoma dineseni.. 101.. Unitas florisi.. 102.. Massyla maxwelli.. 103.. Eocantharus sonjae.. 104.. Astarte filigera treldensis.. Schnetler Heilmann-Clausen, 2011.. 105.. Abra madseni.. 106.. Thracia barsoei.. 107.. Galeodea anderseni.. 108.. Desorinassa tonneseni.. 109.. Faxetrochus.. Schnetler Lozouet, 2012.. 110.. problematicus..

    Original link path: /favorite.htm
    Open archive

  • Title: Projekter
    Descriptive info: Igangværende projekter.. Molluskerne fra Klintinghoved Leret (Nedre Miocæn).. Th.. Sorgenfrei (1940) beskrev molluskfaunaen og anførte 63 arter samt en ny krabbeart.. Senere indsamlinger har forøget antallet af arter fra lokaliteten til mere end 130.. Lokaliteten er en løs flage i morænen og den eneste lokalitet, hvor Klintinghoved leret er tilgængeligt.. Undersøgelsen af faunaen sker i samarbejde med Dr.. Ronald Janssen, Forschungsinstitut Senckenberg, Frankfurt a.. M.. og Mogens S.. Nielsen, Odense.. Molluskerne fra løse blokke af Kerteminde Mergel fra Gundstrup, Fyn.. Samarbejde  ...   af en så god kvalitet, at det muliggør fremstilling af fine afstøbninger i siliconegummi.. De fleste arter kendes fra Selandienet ved København eller fra Kerteminde Mergelen, men arterne forekommer i store eksemplarer.. Molluskerne fra Brejning Leret i dets typeområde.. Brejning Hoved er typelokaliteten for Vejle Fjord Formationen.. Det yngste led, Brejning Leret, kendes fra andre lokaliteter og indeholder en rig molluskfauna, således omtrent 200 fra Mogenstrup (Schnetler Beyer, 1990) og 145 fra Nørre Vissing (Schnetler Beyer, 1987).. Kommende projekter.. Gastropodfaunaen fra Faxe..

    Original link path: /projekter.htm
    Open archive

  • Title: Nyheder
    Descriptive info: Nye snegle fra Fakse.. Ny slægt og art fra Faxe.. Gastropodfamilien Porcellioidea, tidligere kaldet Cirroidea, deles i to underfamilier: Porcelliinae og Agnesiinae.. Arter tilhørende Porceliinae er planspirale og kendes fra Trias til Øvre kridt, mens Agnesiinae kendes fra Silur til Øvre Trias og omfatter venstresnoede snegle.. Fra Faxe kendes et unikt eksemplar, indsamlet af Alice Rasmussen i 1994, og dette eksemplar er grundlaget for at opstille den nye slægt.. Artsnavnet.. problematicus.. er valgt for at understrege de vanskeligheder, der har været med at fastslå artens tilhørsforhold til Porcelliidae.. Monografi om molluskerne fra Lillebælt Leret ved Trelde Næs.. Lillebælt Leret var i mange år anset for at være fattigt på makrofossiler, men Bonde kunne i 1968 give en loversigt over de fundne fossiler.. Der er i de senere år samlet mange fossiler ved Trelde Næs, især af lokale samlere som Ole Barsøe (Kolding) og Mogens Madsen, Michael Tonnesen og Søren Peter Andersen (Fredericia).. Fossilerne er i langt de fleste tilfælde bevaret som aftryk og stenkærner i konkretioner, men bevaringstilstanden er oftest så god, at det er muligt at fremstille detaljerede aftryk i silikonegummi.. En undersøgelse af molluskfaunaen blev efter mere end 10 års arbejde færdiggjort i 2011.. Herved er det blevet muligt at beskrive en fauna på 75 arter.. Heraf er en underart og fire arter nye:.. Astarte filigera treldensis.. Abra madseni.. Thracia barsoei.. og.. Desorinassa tonneseni.. Faunaen indeholder arter, der er kendte fra forskellige dele af det engelske Eocæn, mens Lillebælt Leret kan korreleres med Brackelsham Group, baseret på mikropalæontologiske og magnetostratigrafiske data.. Molluskfaunaen indikerer vanddybder på 100 - 300 m.. Nye Paleocæne mollusker fra Nuussuaq, Vestgrønland.. I årene 1938 - 1939 og 1946 - 1968 blev der ved Grønlands vestkyst foretaget 18 ekspeditioner.. Afdøde professor Alfred Rosenkrantz og hans medarbejdere indsamlede på disse ekspeditioner et meget stort materiale af fossiler fra Nuussuaq-halvøen, og Rosenkrantz beskrev selv enkelte nye arter.. I 1983 offentliggjorde Kollmann Peel en foreløbig undersøgelse af sneglefaunaen, dog uden at opstille nye arter.. Pacaud Schnetler beskrev i 1999 3 nye sneglearter.. I 2010 blev der udgivet en revision af sneglefamilien Cancellariidae af Schnetler Petit,  ...   - 16.. 50 m.. Af disse arter er der syv nye navne.. Af disse er 5 helt nye arter:.. *.. * Teretia guersi.. Leif Banke Rasmussen erkendte i 1968, at.. Turbonilla.. - arten var ny, men navngav den ikke.. Den velkendte Gram art.. Galeodea echinophora.. adskilles fra.. Galeodea echinophora.. fra Pliocæn og nutid i Middelhavsområdet.. Den betragtes nu som en underart af den Pliocæne art.. Galeodea bicatenata.. fra Nordsøbækkenet og benævnes nu.. Schnetler, 2005 efter den belgiske palæontolog Robert Marquet, der først foreslog at udskille Gram lerets art fra den ægte.. (der for øvrigt er beskrevet af Linné).. Endelig beskrev Leif Banke Rasmussen i 1968 en ukendt snegleart under betegnelsen Gastropoda non det.. I den nye undersøgelse er det lykkedes at identificere denne art som den af A.. Janssen i 1967 beskrevne.. Skenea minuta.. fra Miocænet ved Dingden i Tyskland.. Imidlertid er dette navn allerede i 1883 givet til en nulevende.. Skenea.. -art (forskellig fra arten fra Miocænet) fra Middelhavsområdet, og derfor får arten fra Miocænet det nye navn.. Skenea ariejansseni.. Her ses de 5 helt nye arter:.. anderseni, Nassarius (Tritonella) ronaldjansseni, Turbonilla (Strioturbonilla) rothi, Daphnella abrahamssoni.. Teretia guersi.. 2005.. Hoedemakers (eds.. Beskrivelse af den første skallus (Polyplacophora) fra Danmark.. Fossile skallus (Polyplacophora) er ikke særligt almindelige og kendes især fra littorale til sublittorale aflejringer.. Således er der i Kasseler Meeressand (Øvre Oligocæn) ved Glimmerode i Tyskland (Hessen) fundet en del isolerede plader af fklere forskellige arter.. Også fra de ældre sandaflejringer ved Nedre Rhinen (Unteres Meeressand) kendes der skallus.. I Danmark har skallus hidtil ikke været kendt.. Det skyldes, at de fleste tertiære aflejringer er afsat på dybere vand.. I den såkaldte næsekalk fra Danienet ved Fakse fandt Søren Bo Andersen og Sten Lennart Jakobsen i 1972 en del isolerede plader af en skallus, og i 1990'erne fandt Alice Rasmussen fra Fakse en del flere.. Der var nu basis for en beskrivelse af den nye art, og i foråret 2007 udkom der en artikel, hvori den nye art blev opstillet.. Arten fik navnet.. Leptochiton faksensis.. Sigwart, Andersen Schnetler, 2007.. (.. ): First record of a chiton from..

    Original link path: /nyheder.htm
    Open archive

  • Title: Links
    Descriptive info: Geologisk Museum, København.. Midtsønderjyllands Museum, Gram.. Geomuseum Faxe.. Stevns Museum.. Fur Museum.. Molermuseet.. Skærum Mølle Museum.. Naturhistorisk Museum, Århus.. British Museum, Natural History.. Alan Mortons hjemmeside med Eocæne og Oligocæne fossiler, UK.. Naturalis, Leiden.. Senckenberg, Frankfurt a.. Museum für Naturkunde Berlin.. Dansk Geologisk Forening.. GEUS.. Geologisk Institut, Københavns Universitet.. Natur Net.. Geoportalen.. Naturhistorisk Museum, Oslo.. Paläontologische Gesellschaft.. Gesellschaft für Geschiebekunde.. Jysk stenklub.. Leif Rasmussens fossilside.. Søren Bo Andersens fossilside.. Danske fossilsamlere.. DAGU..

    Original link path: /links.htm
    Open archive

  • Title: Fossiler i undervisning
    Descriptive info: Hvad er fossiler.. Forstenede søpindsvin.. Scanning af fossiler.. Afstøbninger.. Glaubersaltmetoden.. Krabbeboller.. Littorinahavet.. Links og litteratur.. Forsteninger/fossiler i natur/teknik.. nogle ideer til undervisning.. Indledning.. Faget natur/teknik har fra indførelsen ved Folkeskoleloven af 1993 haft fagene fysik/kemi, biologi og geografi som basisfag og skal selv fungere som basisfag i 1.. – 6.. kl.. for disse fag i 7.. – 9.. Imidlertid rummer også faget geologi mange muligheder som basisfag for natur/teknik: Det kan give oplysninger om dannelse af mineraler, undersøgelse af sten, fordeling af land og hav i tidligere jordperioder og endelig om det liv, der tidligere fandtes på jorden.. Forsteninger eller fossiler, som de også kaldes, kan fortælle os, at livet på jorden ikke altid har været, som det er nu.. Mange arter og grupper af dyr er helt forsvundet, og andre så anderledes ud før i tiden.. Hvor grusgraven eller lergraven er nu, var der 2 – 3 km tyk  ...   kan findes på en tur til stranden, på en grusvej eller på en mark og vil med deres former kunne vække børns nysgerrighed for fortidens dyreliv.. Forsteningerne er ofte søpindsvin, der er bevaret som stenkerner.. Ved at søge mere målrettet kan der findes fine forsteninger, f.. eks.. hajtænder, søpindsvin og fisk.. Forsteninger kan også give vigtige oplysninger til fagene geografi og biologi, da viden om fortidens liv er en vigtig del af menneskets eksistentielle viden.. Livet har ikke altid eksisteret, og alle organismer ændrer sig i tidens løb.. Mange arter er uddøde, og hele dyregrupper er brat forsvundet, f.. dinosaurerne, ammoniterne og belemniterne ved overgangen fra Kridttiden til Tertiærtiden.. Forsteninger, eller det bredere begreb fossiler, har tidligere givet anledning til teorier om årsager til disse ændringer, og også til en del overtro.. Læren om fortidens plante- og dyreliv kaldes palæontologi, og denne videnskab har også bidraget til teorien om evolution (udviklingslæren)..

    Original link path: /fossiler_i_undervisning.htm
    Open archive

  • Title: English version
    Descriptive info: News.. Gallery.. Projects.. Welcome to my homepage!.. Since the late 1960ties I have been interested in Cainozoic molluscs.. I have been studying these fossils since then and have contact with people all over the world with the same interest.. I have contact with amateur collectors and palaeontologist like me, as well as with geologists and palaeontologists working at geological institutions or museums.. I have also contact with zoologists, working on recent molluscs.. During  ...   abroad.. In this way I have got a good knowledge of the molluscs from different periods and bassins.. I am especially interested in gastropods.. Since 1985 several papers have been published in Danish periodicals and periodicals abroad.. These are listed on.. Publikationsliste ( List of publications).. I have been working as a teacher from1971 to 2008 and I am especially interested in mathematics and science.. A list of established taxons can be seen on..

    Original link path: /english.htm
    Open archive

  • Title: Nye snegle fra Fakse
    Descriptive info: Oversigt over tidligere arbejder.. I Fakse Kalkbrud findes der mange sneglearter, der oftest er bevarede som stenkærner med tilhørende aftryk.. Tidligere indsamledes især stenkærnerne, mens aftrykkene blev oversete.. Disse er imidlertid de vigtigste, idet der af dem kan der fremstilles fine afstøbninger i siliconegummi.. Palæontologen, museumsinspektør J.. Ravn, beskrev 1902 snegle, muslinger og nautiler fra Danmarks kridtaflejringer, idet han henregnede både Faksekalken og Cerithiumkalken i Stevns Klint til kridttidens aflejringer.. Schilder (1928) beskrev porcelænssneglene fra Fakse.. I kalkbruddet findes en gang imellem en ikke-hærdnet hvid koralkalk, der kan slæmmes, og heri findes talrige velbevarede snegle.. Kalken kaldes siden 1920erne blandt geologer og samlere for næsekalk , efter et fremspringende parti i kalkbruddet.. Sneglearterne er næsten alle små, men velbevarede, og den fine bevaringstilstand skyldes, at den oprindelige aragonit er omdannet til calcit.. Amatørgeologen K.. Brünnich Nielsen omtalte som den første denne fauna af små arter (1919).. 1933 reviderede Ravn Fakse-arterne i sin artikel fra 1902, og han behandlede samtidig det indsamlede materiale fra næsekalken.. Materialet var indsamlet af K.. Brünnich Nielsen og den senere professor Alfred Rosenkrantz.. Ravn beskrev en lang række nye arter.. I 1972 indsamledes et nyt, stort materiale af Sten Lennart Jakobsen og Søren Bo Andersen, og et endnu større materiale er indsamlet af Alice Rasmussen i 1990erne.. Også tyskere har undersøgt indsamlet materiale, idet både Alexander Nützel (1997) og Klaus Bandel (1998) har opstillet nye arter fra Fakse.. Undertegnede kunne sammen med de franske palæontologer Pierre Lozouet og Jean-Michel Pacaud i 2001 offentliggøre en lille artikel om familien.. Scissurellidae.. fra Fakse.. Af denne sjældne familie af små (1 - 2 mm) snegle med slidsbånd kendes nu 5 arter fra Fakse.. Af disse kendte Ravn kun en art, mens Bandel (1998) opstillede yderligere en art.. De øvrige tre arter er altså nye.. Den nye revision.. Der er imidlertid stadig mange ubeskrevne arter fra Fakse.. En revision af familien Cancellariidae fra Fakse er netop blevet udgivet i Leiden, Holland.. Overfamilien Cancellarioidea omfatter ca.. 100 slægter med over 1800 nulevende eller fossile arter (Petit Harasewych, 1990).. Cancellaridae er karakteriserede ved at have 2 - 3 folder på skalsøjlen (columella) og en skulptur af udseende som et gitter (cancellat skulptur), deraf familienavnet.. Skulpturen fremkommer ved, at spiralerne og axialribberne (altså de vandrette og lodrette ribber) er nogenlunde ens i styrke og derved danner et gitterværk.. Ravn (1933) henførte tre arter til denne familie.. De er alle meget sjældne, undtagen.. Admete ? biplicata.. Den nye undersøgelse kom i gang, efter at jeg blev kontaktet af Petit i forbindelse med undersøgelsen af molluskerne fra Sundkrogen (Schnetler, 2001).. I denne lidt yngre fauna fra Selandien er flere repræsentanter for Cancellariidae almindelige.. Richard E.. Petit fra South Carolina, U.. er Verdens største kender af familien Cancellariidae, så det  ...   er det desuden, at der blandt de nye arter er en art tilhørende slægten.. , der indtil nu kun er kendt fra New Zealands Eocæn og Miocæn.. Desuden kan en anden art fra Fakse henføres til slægten.. Semitriton.. , der indtil nu kun er kendt fra Australiens og Frankrigs Eocæn.. De to Faksearter er således de ældste repræsentanter for disse to slægter.. En mulig forklaring på disse to slægters forekomst i så stor geografisk afstand kan være en havforbindelse mellem Nordsøbassinet og den australsk-new zealandske region i eller efter Danientiden.. Forbindelsen mellem Danmark og landet down under må altså siges at være af endnu ældre dato end kronprins Frederiks!.. Semitriton biplicatus.. (Ravn, 1902),.. Admetula faksensis, Admetula rosenkrantzi, Unitas anderseni.. Højderne er henholdsvis 9,8 mm, 10,3 mm, 6,7 mm, 7,5 mm og 8,8 mm.. Hyppighed af de nye arter.. Art.. Antal.. Plesiotriton steni.. Admetula rosenkrantzi.. Admetula faksensis.. (Ravn, 1902) er ret almindelig, mens der af den sidste art af Cancellariidae kun kendes et eksemplar.. Det er en ubestemt art af slægten.. Afslutning.. Til slut vil jeg gerne fremhæve, at undersøgelser som den igangværende ikke ville være mulige, hvis ikke amatørsamlere indsamlede det vigtige materiale og beredvilligt stillede det til rådighed for palæontologernes undersøgelser.. Derfor en stor tak til Alice Rasmussen og hendes familie!.. Også stor tak til Søren Bo Andersen, Århus og Sten Lennart Jakobsen, København, fordi de stillede deres samlinger fra næsekalken til min rådighed.. Litteratur.. Bandel.. K.. 1998:.. Scissurellidae als Modell für die Variationsbreite einer natürlichen Einheit der.. Schlitzbandschnecken (Mollusca, Archaeogastropoda).. Mitteilungen aus dem Geologisch-Paläontologischen Institut der Universität Hamburg 81, 1-120.. Nielsen, K.. 1919:.. En Hydrocoralfauna fra Faxe.. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening 19, 5-63.. Nützel, A.. 1997:.. Über die Stammgeschichte der Ptenoglossa (Gastropoda).. Berliner.. Geowissenschaftliche Abhandlungen E 26, 229 pp.. , 35 plates.. Harasewych, 1990:.. Catalogue of the Superfamily Cancellarioidea Forbes Hanley, 1851 (Gastropoda:.. Prosobranchia).. The Nautilus, Supplement 1 (Issued with Volume.. 103): 69 pp.. 1902:.. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer.. I.. Lamellibranchiater.. Det Kongelige.. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6.. Række, naturvidenskabelig og.. mathematisk Afdeling XI.. 4: 70 pp.. II Scaphopoder, Gastropoder og.. Cephalopoder.. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6.. Række,.. naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling XI 4: 5-66 pp.. , pls.. 1-5.. 1933:.. Études sur les Pélécypodes et Gastropodes du Calcaire de Faxe.. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling, 9.. Række, V 2.. 1-74.. Schilder, F.. 1928:.. Die Cypraeacea des Daniums von Dänemark und Schonen.. Danmarks.. geologiske Undersøgelse IV.. Række 2(3): 27 pp.. 2000:.. Revision of the gastropod family.. Scissurellidae from the Middle Danian (Paleocene) of Denmark.. Bulletin of the Geological Society of Denmark 48: 79-90.. Copenhagen.. 2001:.. The Selandian (Paleocene) mollusc fauna from Copenhagen: the Poul Harder.. 1920 Collection.. Geology of Denmark Survey Bulletin 37: 85 pp.. – Cainozoic Research..

    Original link path: /nye_sneglearter_fra_fakse.htm
    Open archive

  • Title: Hvad er fossiler
    Descriptive info: Hvad er forsteninger/fossiler?.. Det danske ord ”forsteninger” (som vi har fået fra tysk) bruges almindeligt om rester af tidligere tiders dyr eller planter, der er blevet bevaret ved at blive omdannet til et eller andet mineralsk materiale.. Et typisk eksempel er et forstenet søpindsvin, der er omdannet til flint eller et stykke forstenet træ, der har fået det oprindelige ved erstattet af kisel.. Forsteninger kan også være aftryk af skaller, der senere er opløste, og ved hjælp af aftrykkene kan man få et meget præcist billede af det oprindelige dyrs skal.. Nogle jordlag, f.. visse sand- og lerlag fra Tertiærtiden, indeholder imidlertid skaller af snegle, muslinger og andre dyr, hvor den oprindelige skal er bevaret, bortset fra farverne.. For sådanne dyrerester er ordet ”forsteninger” ikke dækkende, så derfor anvendes ordet ”fossiler” mere og mere, også her i landet.. Dette ord betyder rester af uddøde dyr og planter, samt alle bevarede spor efter deres tilstedeværelse.. De fossiler, der findes, udgør kun en forsvindende lille del af fortidens dyre- og planteliv, da de fleste organismer nedbrydes hurtigt efter døden og indgår i det biologiske kredsløb.. For at fossiler skal kunne dannes, skal flere vigtige betingelser være opfyldt:.. Organismerne skal aflejres i iltfattigt miljø – eller helt uden ilt.. De skal havne på steder, hvor der ingen ådselædere er.. De hårde dele (knogler, tænder, skaller) har størst chance for at blive bevaret.. Bløddele bevares sjældent.. Floder, søbassiner, deltaer og især havet giver gode muligheder for dannelse af fossiler, da der stadig aflejres nyt materiale.. Havområder eksisterer også i længere tider end landområder, der hurtigt eroderes ned.. Lokaliteter til indsamling af fossiler.. Randers-egnen.. I undergrunden er der flere forskellige lag repræsenteret, og tidligere har der været udnyttelse af f.. Danienkalk ved Råsted, Skovvad Bro, Clausholm og Lime og Skrivekridt ved Spentrup og Cementfabrikkerne ved Mariager Fjord.. Alle disse brud er nu forsvundet, men flere steder kan der stadig ses kalkblokke på markerne, f.. ved Skovvad Bro og Purhus.. Kalk og flintesten er også almindelige på marker, i grusgrave og ved strandbredder, og der kan stadig gøres gode fund.. ”Maxit”- værkets lergrav ved Ølst.. Fabrikken har tidligere heddet ”Optiroc” og endnu tidligere FIBO ),.. Syd for Randers udnyttes den plastiske ler fra Eocæntiden på fabrikkerne ”Maxit” og ”Dansk Leca”.. I den førstnævnte fabriks lergrav er en stor del af Danmarks tertiære aflejringer blottede, og der er også gode muligheder for fund.. Ældst er lag af Holmehus Ler.. De overlejres af Ølst Formationen, der omfatter lag indeholdende vulkansk aske, ganske som på Fur og Mors.. Lagene er ca.. 56 mill.. år gamle, og der kan findes enkelte fossiler som f.. insekter.. Efter Ølst Formationen kommer Røsnæs Ler og Lillebælt Ler, der begge er fede lerarter.. Heri kan findes bl.. a.. hajtænder og konkretioner indeholdende krabber.. Over disse lerlag ligger den hvidlige Søvind Mergel, der ikke er særlig rig på fossiler.. De yngste lag i lergraven stammer fra Oligocæn (35-25 mill.. år før nu).. Ældst er en grønlig, fed ler, der kaldes Viborg Ler.. Spredt i leret findes der snegle, muslinger og søtænder og undertiden også hajtænder og koraller.. Fossilerne kan let ses i leret, da de oftest har en hvidlig farve.. Det kan dog ikke svare sig at tage store lerprøver med hjem til slemning, da fossilindholdet er ret lavt.. Over Viborg Leret følger en mørk lerart, der hurtigt forvitrer, så overfladen bliver rødlig (kan fra motorvejen ses øverst i lergraven).. Det er Brejning Leret (først beskrevet fra Vejle Fjord), og i overfladen findes der en del fossiler, mest snegle, muslinger, søtænder og øresten af fisk.. Fossilerne er i frisk tilstand brunlige, men forvitrer hurtigt på grund af pyrit (svovlkis), der gør skallerne først rustfarvede, så hvide og til sidst smuldrende helt væk.. Hvis man kan  ...   moleret ses.. De indeholder ofte askelag og er tydeligt foldet af isen.. Fossiler kan findes i den bløde moler ved at spalte den med en kniv eller kløve den med en hammer.. Fossiler i moler er ret skrøbelige, men lette at frigøre for eleverne.. Der kan også findes fossiler i den hårde cementsten; disse fossiler er bedre bevarede og lettere at opbevare, men svære at frigøre.. Når man kløver cementstensblokke, er det nødvendigt med beskyttelsesbriller på grund af faren for skarpe splinter.. Der kan findes fisk af mange arter, insekter, planterester, søstjerner og mange andre fossiler.. Berømt er den store havskildpadde, der kan ses på museet på Fur.. Både dette museum og Molermuseet på Mors kan anbefales meget.. Af de ”Danekræ”, der er fundet i Danmark, kommer langt de fleste fra moleret.. Moleret kan ses i klinter, hvor der er fri adgang, og i fabrikkers grave, hvor der skal spørges om tilladelse til indsamling.. Lyby Strand (nord for Skive).. Her kan der på stranden og på lavt vand indsamles ”krabbeboller”, der ofte indeholder krabber eller andre fossiler fra Øvre Oligocæn (25 mill.. Bulbjerg.. Her kan der findes de samme fossiler som ved Sangstrup og Karleby Klinter.. Tidligere kunne man se Skarreklit ude i havet, men den forsvandt i 1978 som følge af havets nedbrydning.. Gram Lergrav og museum.. I lergraven ved det i 1988 nedlagte teglværk er der i tidens løb fundet en række enestående fossiler fra Øvre Miocæn (ca.. 8 mill.. år siden).. Det er især muslinger, snegle, krabber og hajtænder og som noget særligt adskillige skeletter af hvaler.. Til museet er der tilknyttet en museumspædagog og en naturvejleder, så der foretages rundvisninger eller undervisning for skoler og lejrskoler.. Museet har også egen hjemmeside.. Stevns Klint.. I den 12 km lange klint ses K/T grænsen (grænsen mellem Kridttid og Tertiærtid) tydeligt.. Det er ved denne grænse, at dinosaurer, ammoniter og belemniter samt talrige andre fossile dyrearter uddøde.. I klinten ses nederst Skrivekridt, der overlejres af Bryozokalk fra Danien.. Da Skrivekridtet er blødere end Bryozokalken, udhules klinten, så Bryozokalken bliver overhængende, og af og til sker der store nedstyrtninger.. Ved grænsen mellem de to bjergarter ses fiskeler (ca.. 10 cm tykt) og Cerithiumkalk (ca.. 50 cm tykt), og disse lag hører begge til Tertiærtiden.. Fiskeleret indeholder tænder og andre rester af fisk, og Cerithiumkalken indeholder talrige aftryk af sneglen.. Metacerithium balticum.. og andre snegle.. Disse aftryk er velegnede til afstøbning.. Møns Klint.. Klinten består af flager af Skrivekridt, der af istidens gletsjere er presset op i flager, adskilt af moræne.. I kridtet kan man finde en del fossiler, f.. belemniter (vættelys), raslesten (en kiselsvamp), østers, muslinger og brachiopoder.. Bornholm.. På Bornholm kan ses en lang række fossilførende aflejringer, der alle er ældre end de aflejringer, som man finder i resten af Danmark.. Hvis man går langs Læså-stien, møder man en del af lagserien.. Ældst er lag fra Kambrium (ca.. 590 til 505 mill.. år før nu) med mange rester af den uddøde dyregruppe trilobiter.. Den efterfølgende periode Ordovicium (505 til 438 mill.. år før nu) har stadig en del trilobiter, men præges af en gruppe kolonidannende dyr, graptoliterne, der også er uddøde.. Silur (438 til 408 mill.. år før nu) afslutter Jordens oldtid og indeholder også karakteristiske graptoliter.. De nævnte aflejringer træffes især langs de to åer Læså og Øleå.. Fra Juratiden (213 til 144 mill.. år før nu) kendes der fra Bornholm bl.. plantefossiler fra kulbrydningen ved Bagå (nu ophørt).. De yngste lag på Bornholm er Arnager Grønsand, Arnager Kalk og Bavnodde Grønsand, der alle er fra Kridttiden, og de findes i klinter langs kysten mellem Rønne og Arnager.. De indeholder en del muslinger, ammoniter, belemniter (vættelys) og snegle.. Der henvises til litteraturen vedrørende beskrivelser af lokaliteter og fossiler..

    Original link path: /hvad_er_fossiler.htm
    Open archive



  •  


    Archived pages: 21