www.archive-dk-2012.com » DK » U » UDSATTEGROENLAENDERE

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 74 . Archive date: 2012-07.

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: .. Forside.. Om projektet.. Kontakt.. Suliniut pillugu paasissutissat.. Indsatser i Danmark.. Børn og unge.. Fortællinger.. Kultur.. Levevilkår.. Sprog og tolkebistand.. Uddannelse.. Beskæftigelse.. Hjemløshed og bolig.. Misbrug.. Netværk.. `Tidlig opsporing af nyankomne grønlændere`.. Få mere viden.. Om udsattegroenlaendere.. dk.. På udsattegroenlaendere.. dk sættes der fokus på socialt udsatte grønlændere, der bor i Danmark.. Hjemmesiden indeholder en bred viden om deres levevilkår.. Du kan blandt andet læse om børn og unge, sprog, uddannelse, hjemløshed, beskæftigelse og misbrug.. Desuden kan du få information om netværk, arrangementer og kontaktoplysninger på forskellige aktører på området.. Få mere info.. om projektet.. her.. Socialt Udviklingscenter SUS.. Netværksdage om socialt udsatte grønlændere.. Gennem flere år og har Socialt Udviklingscenter SUS samlet professionelle, der arbejder med socialt udsatte grønlændere i Danmark.. Formålet med netværket er at skabe et inspirationsforum for medarbejdere i projekter for socialt udsatte grønlændere eller i arbejdsområder, der er relateret til udsatte grønlændere.. Se denne film og få nogle af deltagernes egne ord om netværket:.. Læs mere om netværket.. , og se en lidt længere film, hvor deltagerne fortæller om deres oplevelser.. NYHEDER.. I grønlandsk kultur er det sanserne, følelserne og det kropslige, som danner udgangspunkt for læringen.. En række undervisere ved pædagoguddannelsen Peter Sabroe i Århus spurgte derfor: hvorfor ikke tage udgangspunkt i grønlændernes måde at erfare og lære på, så de kan lære på en måde, som ligger tættere på dem selv? En af underviserne, Gert Søndergård, skulle lave kurser for ansatte i døgninstitutioner, der arbejder med udsatte børn og unge i Grønland og han fik den idé at kontakte dramaunderviserne på seminariet.. De blev hurtigt enige om, at de kunne bidrage med noget - de ville sætte det visuelle og det konkrete i højsædet.. Se filmen Working Lab Greenland og læs evalueringen af Ressourcepersonuddannelsen i Grønland.. !.. Nyt fra netværksdagene: Om frivillighed og resonans.. På netværksdagene i maj 2012 for medarbejdere, der har kontakt med socialt udsatte grønlændere i Danmark, blev der stillet skarpt på to emner: Frivillighed i det sociale arbejde samt resonans i relationsarbejde.. Det kom der mange inspirerende dialoger og diskussioner ud af - læs mere om det i de to artikler nedenfor.. Læs artiklen Frivillighed - skal vi inddrage frivillige i vores organisation?.. Læs artiklen Resonans - kemien mellem mennesker.. Ny rapport om unges sociale problemer i Grønland.. Hvilke sociale problemer er grønlandske unge optaget af? Er det hash- og alkoholmisbrug, seksuelle overgreb eller unges psykiske vanskeligheder? Og hvem mener de har ansvaret for, at der gøres noget ved de sociale problemer?.. Disse spørgsmål bliver besvaret i SFI-rapporten NAKUUSA vi vil og vi kan , der blev offentliggjort den 25.. april 2012.. NAKUUSA er et flerårligt projekt, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland, og det gennemføres af Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling, Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark.. SFI skal følge projektet, og denne første rapport ud af fire handler om en gruppe unge grønlænderes kendskab til sociale problemer, og hvad de mener, der bør gøres.. Download rapporten NAKUUSA - vi vil og vi kan.. Efterskoler i Danmark: Stipendier til herboende grønlandske unge.. Efterskoleforeningen har med midler fra satspuljen samt fra Børne - og Undervisningsministeriet en stipendieordning.. Stipendieordningen er en tilskudsordning til efterskoleophold for bl.. a.. ubemidlede økonomisk trængte herboende grønlandske unge.. Stipendierne kan søges af de unge f.. eks.. via en UU-vejleder.. Betingelsen for stipendierne til unge med grønlandsk baggrund er, at den unge bor i Danmark samt at husstandsindkomsten svarer til det beløb, der berettiger til max.. statsstøtte.. Læs mere om stipendieordningen og Efterskoleforeningens arbejde med børn med anden etnisk baggrund end dansk (herunder grønlandsk baggrund).. Hjemløseenheden i København.. I København varetager Hjemløseenheden opgaver omkring borger, der.. både.. har en ustabil boligsituation.. og.. har ustabile relationer til netværk, samfund og forvaltning helt generelt - og en del af målgruppen er herboende socialt udsatte grønlændere.. Nogle af tilgangene tager udgangspunkt i Housing First og bostøttemetoderne CTI og ACT.. Har du lyst til at læse mere, så kan du downloade en beskrivelse af Hjemløseenhedens målgruppe, opgaver og organisering.. Nyt medlem i Rådet for Socialt Udsatte.. Mille Schiermacher er per 1.. januar 2012, af Socialministeren, blevet udpeget som medlem af Rådet for Socialt Udsatte.. Dette med bagrund i at varetage socialt udsatte grønlænderes interesser og problematikker.. Mille arbejder desuden som projektmedarbejder i Det Grønlandske Hus i København.. Hvis du sidder inde med eventuelle emner, du mener, at Rådet skal fokusere på, er Mille interesseret i at blive kontaktet på ms@sumut.. Selvhjælpsgruppe i Det Grønlandske Hus.. Siden den 31.. oktober 2011 har Det Grønlandske Hus i København haft selvhjælpsgruppe for grønlændere.. I gruppen arbejdes der ud fra erfa-gruppens principper med selvværd og selvtillid.. Der er ingen forudsætninger for at deltage, udover at grønlænderen skal have lyst til at arbejde med sig selv.. Det er autoriseret psykolog Lene Marr Spore, der står bag gruppen.. Hun er selv født og opvokset på Grønland og har mange års erfaring indenfor området.. Gruppen finder sted hver mandag fra klokken 17 til 18.. 30.. Få mere information på sumut.. dk/selvhjaelpsgruppe.. 6.. Vellykket høring på Christiansborg.. Den 25.. oktober 2011, fandt en vellykket høring sted vedrørende socialt udsatte grønlandske børn på Christiansborg.. - Formålet med denne høring var at udbrede kendskabet til disse børn, som hidtil har været oversete i det danske samfund.. Foreningen Grønlandske Børn har gennem de seneste fire år gennemført integrationsprojektet Et godt liv i Danmark for knap 120 udsatte grønlandske børn.. Programmet var spækfyldt med givende indslag om arbejdet med at sikre børnene en lys fremtid.. Politikere fra Grønland og Danmark, gadeplansarbejdere, ansatte i kommunen og mange flere deltog enten som publikum eller i panelet.. Læs mere om tiltaget.. Ikerasak - AA, aktivitetshus og altid velkommen.. Ikerasak har ugentligt en fast aktivitetsplan og døren står åbent hver eftermiddag/aften for socialt udsatte borgere, hvor der er fuldt program.. Foreningen blev stiftet i marts/april 2011 i Ålborg, og lokalerne lånes af Kofoeds Skole.. Josef Petersen, bestyrelsesmedlem og ildsjæl, fortæller, at der er fuldt program i Ikerasak.. Om mandagen er der kvindegruppe, hvor der bliver strikket, drukket kaffe og slappet af.. Tirsdag er sat af til ungeaften.. Og sådan går resten af ugen med AA-møde om onsdagen, kor om torsdagen og fredag står den på hygge, film og historier.. Weekenden er sat af til aktiviteter for hele familien.. Derudover er der rig mulighed for at oprette nye grupper, hvis man ligger inde med en god idé.. -  ...   har startet ny uddannelse.. De har beholdt deres børn, som eller var blevet fjernet, hvis de var blevet i Danmark, med dem som vi har set er blevet hjulpet hjem.. På den anden side tvivler leder i Det Grønlandske Hus, Jan Thrysøe, på, om det er en god idé at sende udsatte grønlændere hjem, der intet netværk har at vende tilbage til.. Læs hele artiklen.. Nyankomne grønlændere hjælpes af mentorordning.. Projekt Kammak er en mentorodning for grønlændere, der når de flytter til Danmark ikke har de sociale og kulturelle ressourcer til at navigere i det danske system.. Der er nemlig ikke noget integrationssystem, der tager imod dem, da de anses som værende danskere ved ankomst.. Derfor søger nyankomne socialt udsatte grønlændere ofte hjælp hos andre grønlændere, der holder til på gaden eller værtshusene.. På den måde får de også dækket deres sociale behov som tilflytter.. Med projekt Kammak vil der nu være mulighed for, at de nyankomne kan få tildelt en mentor.. En mentor er en ressourcestærk grønlænder, der bor i Danmark, og som har kompetencerne til at hjælpe nyankomne med at forstå systemet og opbygge et sundt netværk.. Man kan være tilknyttet en mentor i op til tre måneder af gangen.. Kammak arbejder ud fra principperne: hjælp til selvhjælp, empowerment og integration.. Læs mere om projektet.. Kofoeds Skole hjælper grønlændere hjem.. Antallet af socialt udsatte grønlændere i Ålborg Kommune er steget kraftigt de sidste par år - pt.. bor der 200-300 i kommunen.. Kofoeds Skole i Ålborg hjælper nogle af de grønlandere hjem, der potentielt har bedre fremtidsudsigter i Grønland.. - De grønlændere som vi har haft held med at hjælpe hjem, de får et bedre liv i Grønland, misbruget stopper, de kommer i uddannelse, arbejde, og kommer ind i deres netværk igen og bliver huset på den måde, udtaler Helle Rønn, leder af Kofoeds Skole, til TV2/Nord.. Aaja Chemitz Larsen, velfærdsdirektør i Nuuk Kommune, svarer hertil, at de er meget interesseret i et samarbejde.. Se hele indslaget på.. Café Klare er et nyt tilbud til kvinder, der har brug for en seng, et måltid mad og målrettet vejledning.. En stor del af de kvinder, der henvender sig, er hjemløse grønlændere.. Tilbuddet skal blandt andet skære ned på antallet af sofasovere (en sofasover er person, der overnatter på sofaen hos venner eller familie).. Overordnet set er en af målsætningerne med tilbuddet, at 75 % færre kvinder skal overnatte på gaden i 2013 i forhold til antallet i 2009.. Pludselig gør det ikke ondt nogle steder, tværtimod så kommer forventningsglæden over én.. I samarbejde med andre relevante aktører gennemførte Det Grønlandske Hus i Århus i perioden 2002-2010 aktiveringsprojektet Kammak.. Projektet var - på trods af mange udfordringer - en succes.. Projekterfaringerne viser dog, at et projekt med ensidigt fokus på arbejdsmarkedet ikke er en fordel: Den helhedsorienterede indsats over for udsatte grønlændere i Danmark er et.. must.. for at forbedre deres livsvilkår.. Der er dog ingen tvivl om, at de grønlænhttp://www.. b.. dk/dere, der var involveret i Kammak, har haft stor glæde af det - selvom de har haft udfordringer som fx.. alkohol- og hashmisbrug.. Én af dem beskriver sin deltagelse i Kammak således:.. Læs evalueringsrapporten af Kammak.. Tag ikke til Danmark uden at have et mål.. Sådan siger leder af Kofoeds Skole Kurt Olsen til KNR i slutningen af december 2010.. Han fortsætter:.. Man skal ikke tage til Danmark på må og få.. Man skal ikke tro, at tilværelsen bliver meget bedre.. Det er nemlig meget svært at finde enten job eller et sted at bo, hvis man ikke har en uddannelse, især i København.. Housing First-princippet har fået bevilling i Københavns Kommune.. Københavns kommune har gennem Hjemløseenheden søsat to metodeudviklingsprojekter, inspireret af gode erfaringer med Housing First-princippet i USA.. Housing First vil sige, at man tildeler den hjemløse borger en bolig, og først derefter giver sig i kast med behandling af misbrug eller andre udfordringer.. Man har i Københavns Kommune valgt at arbejde med to forskellige metoder:.. Assertive Community Treatment.. (ACT), og.. Critical Time Intervention.. (CTI).. ACT-metoden er målrettet hjemløse borgere som har svært ved at deltage i de mange forskellige, specialiserede tilbud fra kommunen: Psykiatere, socialpædagoger, misbrugskonsulenter o.. l.. Som alternativ tilbydes et tværfagligt ACT-team, som arbejder sammen om en livslang, helhedsorienteret indsats.. Denne metode implementeres i Københavns Kommune med ca.. 125 permanente boliger, herunder bofælleskaber.. Al støtten foregår i boligen.. CTI er egnet til borgere i overgang fra en instituionaliseret bolig til egen bolig.. Statistikken viser at dette er en meget sårbar fase, hvor borgeren ofte falder tilbage til hjemløshed.. Indsatsen er faseopdelt og tidsbegrænset, og virker ved at hjælpe borgeren med at knytte stærke sociale bånd, som kan søtte borgeren efter forløbets afslutning.. Københavns Kommune vil støtte det videre arbejder efter udviklingsprojektetets afslutning.. Sulisa: Nyt beskæftigelsesprojekt for udsatte grønlændere i Aalborg.. Grønlænderenheden i Aalborg har lanceret et nyt tiltag for byens udsatte grønlændere.. Sulisa er navnet på det beskæftigelsesprojekt som fra d.. 1.. december vil åbne dørene for 15 unge, grønlandske kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed, såsom misbrug, psykiske problemer og omsorgssvigt.. Der er ansat to nye medarbejdere, som vil arbejde med de 15 unge i et forløb på 12 måneder.. Målsætningen med projektet er at mindst otte af de unge skal være i ordinær beskæftigelse eller udannelse efter forløbet.. Hvis dette mål nås vil projektet få bevilling til at fortsætte.. Grønlænderenheden har nu i 1 år benyttet Aalborg kommunes eksisterende tilbud i en målrettet indsats for kommunens udsatte grønlændere.. Aktuelle rapporter.. De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark.. Bogen kan betragtes som en opslagsbog, hvorved man kan få indsigt i de udsatte grønlandske børns oplevelser og vilkår.. Klik på linket.. Fra Grønland til Danmark.. Få seks fortællinger om grønlænderes erfaringer med at flytte til Danmark.. Klik på billedet ovenfor.. Læs hele rapporten.. Væk fra Grønland - ensom i Danmark.. Der bliver i rapporten.. Væk fra Grønland.. sat fokus på grønlandske børn i Danmark, der kommer fra ressourcesvage familier.. Fra glatis til fast grund.. Læs inspirationskataloget udgivet af Socialt Udviklingscenter SUS.. Den sociale indsats for børn og unge i Grønland.. Nyt fra SFI-undersøgelse om den sociale indsats for børn og unge i Grønland.. Læs rapporten på grønlandsk.. og dansk.. Socialt Udviklingscenter SUS · Nørre Farimagsgade 13 · DK-1364 København K · Tlf.. : 33 93 44 50 · Fax.. : 33 93 54 50 · E-mail:.. sus@sus..

    Original link path: /
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Denne hjemmeside er del af projektet.. Vidensformidling og udvikling af indsatsen omkring socialt udsatte grønlændere.. Projektet er iværksat af Styrelsen for Social Service og får i dag økonomisk støtte fra Socialministeriet.. Projektet bliver varetaget af Socialt Udviklingscenter SUS.. I 2003 skønnede Socialministeriet, at mellem 700 og 900 af de godt 7.. 000 grønlændere, der boede i Danmark, var socialt udsatte (tallene stammer fra.. Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark.. , Socialministeriet, 2003).. De udsatte grønlændere er karakteriseret ved, at de har problemer med bl.. misbrug, hjemløshed, arbejdsløshed og psykiske lidelser.. Ofte mangler de udsatte grønlændere sproglige, uddannelsesmæssige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at klare sig i det danske samfund.. De socialt udsatte grønlændere opholder sig især i de større byer, København, Odense, Esbjerg, Århus og Aalborg.. Derfor er det primært i disse byer, at den landsdækkende indsats foregår.. Her på siden finder du beskrivelser af konkrete tilbud til grønlændere i København, Odense, Esbjerg, Århus og Aalborg.. Formål med projektet.. Formålet med projektet er at formidle viden om indsatsen for socialt udsatte grønlændere til aktørerne på området og at bringe aktørerne sammen og understøtte deres erfaringsudveksling for derigennem at videreudvikle indsatsen.. Formålet er også via hjemmesiden og andre aktiviteter at nå ud til kommunale medarbejdere, medarbejdere i frivillige og private organisationer og andre med viden, der kan være med til at kvalificere arbejdet omkring udsatte grønlændere og dermed styrke indsatsen generelt.. De konkrete aktiviteter i projektet er:.. Drift af hjemmesiden www.. udsattegroenlaendere.. Afholdelse af netværksmøder.. Vandreudstilling..  ...   fra 2007, og der bliver fremover arbejdet med en fælles faglig opkvalificering med fokus på nye temaer.. Læs mere om.. netværket.. I projektets opstart blev der gennemført en landsdækkende informationskampagne.. Kampagnen resulterede bl.. i, at der i dag er en vandreudstilling om indsatsen for socialt udsatte grønlændere.. Vandreudstillingen kan lånes af alle interesserede.. vandreudstillingen.. Projektets baggrund.. Projektet er en del af den styrkede indsats, der blev igangsat på baggrund af hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark, udarbejdet af Socialministeriet i 2003.. Hvidbogen pegede på en række problemstillinger i forhold til indsatsen omkring socialt udsatte grønlændere.. Blandt andet pegede den på et behov for videnopsamling, erfaringsudveksling og koordination i forhold til indsatsen.. Socialt Udviklingscenter SUS er tovholder på projektet.. Socialt Udviklingscenter SUS er en uafhængig almennyttig forening, der løser opgaver i forhold til socialt sårbare mennesker.. Foreningen blev etableret i 1992 og har i dag 19 medlemsorganisationer.. Socialt Udviklingscenter SUS har mangeårig erfaring med udviklingsarbejde, læring og formidling af indsatser på det sociale område og har gennemført en række store opgaver og projekter i forhold til sociale problemstillinger såvel på lokalt som på nationalt plan.. De seneste år har flere opgaver i relation til indsatsen omkring socialt udsatte grønlændere været en del af SUS arbejdsområde.. Fakta og links.. Hent.. vores.. folder.. om projektet og hjemmesiden.. Hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark.. Har du kommentarer eller lyst til at bidrage med mere viden til hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte:.. Tina Hjulmann Meldgaard,.. thm@sus.. Maria Trangbæk Ahrensburg,.. mt@sus..

    Original link path: /?side=2
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Hvis du har kommentarer, tilføjelser eller en god idé til en artikel til udsattegroenlaendere.. dk, kontakt venligst:.. Nørre Farimagsgade 13.. 1364 København K.. Tlf.. : (+45) 3393 4450.. Fax: (+45) 3393 5450.. E-mail:.. ikr@sus.. (Ida Krøll).. Webside:.. sus.. Åbningstider:.. Man-tor: 9:00 - 12:00 og 13:00 - 16:00.. Fre: 9:00 - 12:00 og 13:00 - 15:00.. Adresse og information om indsatser og projekter i:.. Aalborg.. Esbjerg.. København.. Odense.. Vejle.. Århus..

    Original link path: /?side=4
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Nittartagaq manna suliniutip Kalaallit isumaginninnikkut atugarliortut eqqarsaatigalugit ilisimasanik ingerlatitseqqittarneq suliniarnermillu ineriartortitsinerup ilagaa.. Suliniut Styrelsen for Social Servicemit (isumaginninnikkut kiffartuussinermut aqutsisoqarfik) pilersinneqarsimavoq ullumikkullu isumaginninnermut ministereqarfimmit (Socialministeriet) aningaasatigut tapiiffigineqartarluni.. Suliniut Socialt Udviklingscenter SUS-imit isumagisarineqarpoq.. 2003-mi isumaginninnermut ministereqarfik naliliivoq, kalaallinit Danmarkimi najugaqartunit 7.. 000-it missaanniittunit 700-t aamma 800-t akornanni amerlassuseqartut isumaginninnikkut atugarliortuusut (kisitsisit Hvidbog om social udsatte grønlændere i Danmark -imit (kalaallit Danmarkimi isumaginninnikkut atugarliortut pillugit nalunaarusiaq), Socialministeriet, 2003, pisuupput).. Kalaallit atugarliortut ilaatigut atornerluinermik, angerlarsimaffeqannginnermik, suliffissaaleqinermik eqqarsartaatsikkullu erloqissuteqarnermik ajornartorsiuteqarnermik ilisarnaateqarput.. Kalaallit atugarliortut amerlanertigut oqaatsitigut, ilinniagaqarsimassutsikkut inooqatigiinnikkullu tunngavissanik, Danmarkimi inuiaqatigiinni nammineersinnaassagaanni pisariaqartunik, amigaateqartarput.. Kalaallit isumaginninnikkut atugarliortut pingaartumik illoqarfinni anginerni, Københavnimi, Odensemi, Esbjergimi, Århusimi Aalborgimilu inissisimaffeqartarput.. Taamaattumik pingaartumik illoqarfinni taakkunani nuna tamakkerlugu suliniarneq ingerlanneqarpoq.. Quppernermi matumani Københavnimi, Odensemi, Esbjergimi, Århusimi Aalborgimilu kalaallinut neqeroorutigineqartut allaaserineqarneri atuarsinnaavatit.. Suliniutip siunertaa.. Suliniut siunertaqarpoq kalaallit isumaginninnikkut atugarliortut pillugit suliniarnermut tunngasunik ilisimasanik suliassaqarfimmi ingerlatsisunut ingerlatitseqqittarnissamik kiisalu ingerlatsisut ataatsimuulersinnissaannik taakkulu misilittakkanik paarlaasseqatigiittarnerannik ikorfartuinissamik taamaaliornikkullu suliniarneq ineriartorteqqikkumallugu.. Nittartagaq ingerlatallu allat aqqutigalugit aamma kommunini sulisut, nammineq kajumissutsimik suliniaqatigiiffinni suliniaqatigiiffinnilu namminersortuni sulisut allallu ilisimasanik, kalaallit atugarliortut eqqarsaatigalugit suliniarnermut pitsanngorsaataasussanik anngussiviginissaat taamaaliornikkullu suliniarnerup nukittorsarneqarnissaa siunertarineqarpoq.. Suliniummi ingerlatat tigussaasut makkuupput:.. Nittartakkamik.. dk-mik.. ingerlatsineq.. 2.. Attaveqatigiiffimmi ataatsimiititsinernik ingerlatsisarneq.. 3.. Saqqummersitat ingerlaartitat..  ...   Suliniummi attaveqatigiiffimmik pilersitsisoqarsimavoq, misilittakkanik paarlaasseqatigiittarnissamut ineriartortitsinissamullu periarfissiisumik.. Siusinnerusukkut attaveqatigiiffik attaveqatigiiffinnik pingasunik, qulequttanik makkuninnga suliaqartunik, imaqarpoq: Atornerluineq, angerlarsimaffeqannginneq inuiaqatigiinnullu akuulersitsineq.. Attaveqatigiiffinnut peqataasut kissaateqarnerat tunngavigalugu attaveqatigiiffiit 2007-imiit atorunnaarsinneqarput, siunissamilu qulequttanik nutaanik immikkut sammisaqarluni suliassatigut ataatsimut piginnaanngorsaqqinnissaq sulissutigineqassaaq.. Attaveqatigiiffik pillugu annertunerusumik atuarit.. Suliniutip aallartisarneqarnerani nuna tamakkerlugu paasisitsiniaanermik ingerlatsisoqarpoq.. Paasisitsiniaaneq ilaatigut kalaallit isumaginninnikkut atugarliortut suliniuteqarfigineqarnerat pillugu ullumikkut saqqummersitanik ingerlaartitaqalersimaneranik kinguneqarpoq.. Saqqummersitat ingerlaartitat soqutiginnittunit tamanit atorneqarsinnaapput.. Saqqummersitat ingerlaartitat pillugit annertunerusumik atuarit.. Suliniutip tunuliaqutaa.. Suliniut suliniummut sakkortusisamut, kalaallit Danmarkimi najugaqartut isumaginninnikkut atugarliortut pillugit nalunaarusiaq, 2003-mi isumaginninnermut ministereqarfimmit suliaritinneqartoq, tunngavigalugu aallartinneqartumut, ilaavoq.. Nalunaarusiami kalaallit isumaginninnikkut atugarliortut eqqarsaatigalugit suliniarnermi ajornartorsiutit arlalissuit tikkuarneqarput.. Ilaatigut ilisimasanik katersinissamik, misilittakkanik paarlaasseqatigiittarnissamik suliniarnerlu eqqarsaatigalugu ataqatigiissaarinissamik pisariaqartitsineq tikkuarneqarpoq.. Socialt Udviklingscenter SUS suliniummi ataqatigiissaarisuuvoq.. Socialt Udviklingscenter SUS peqatigiiffiuvoq tamanut iluaqutaasussaq arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsoq, inunnut isumaginninnikkut mianernartumik inissisimasunut atatillugu suliassanik isumaginnittartoq.. Peqatigiiffik 1992-imi pilersinneqarpoq ullumikkullu suliniaqatigiiffinnik 19-inik ilaasortaqarluni.. Socialt Udviklingscenter SUS isumaginninnermut tunngasuni suliniarnernik ineriartortitsinermik, ilinniartitsinermik ingerlatitseqqiisarnermillu suliaqarsimasutut ukiorpassuarni misilittagaqarpoq isumaginninnikkullu ajornartorsiutinut atatillugu najukkami naalagaaffiullu iluani suliassanik suliniutinillu annertuunik arlalissuarnik naammassisaqarsimalluni.. Ukiuni kingulliunerusuni kalaallinut isumaginninnikkut atugarliortunut suliniarnermut atasumik suliassat arlallit SUS-ip suliassaqarfiinut ilaasimapput.. Ukunani susoqarpa.. ?.. atorlugu SUS pillugu paasisaqarsinnaavutit.. Læs om Sprog og tolkebistand på grønlandsk -.. klik her..

    Original link path: /?side=6
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Herning.. Viborg.. Generelt i Danmak.. Der bliver gjort en del for socialt udsatte grønlændere rundt omkring i landet.. Indsatserne er indtil videre koncentreret om de fem største byer:.. ,.. , hvor størsteparten af de udsatte grønlændere bor eller opholder sig.. Derudover er der i februar 2005 åbnet et rådgivningskontor for grønlændere i.. , og i 2007 åbnede lokalkontorer i.. Herning.. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke lever grønlændere i andre byer, som har brug for en særlig indsats.. Du kan få information om lokale indsatser ved at klikke på et af bynavnene.. Udover specifikke oplysninger om fx adresser og åbningstider i forbindelse med de enkelte indsatser, har du også mulighed for at læse længere artikler om lokale udfordringer, erfaringer og løsninger i forhold til at arbejde med socialt udsatte grønlændere.. LÆS OM TILTAG PÅ GRØNLANDSK.. HER.. Nye tiltag.. I forbindelse med projekt.. bliver der iværksat en række lokale tiltag rundt om i landet, der har til formål at styrke det tværfaglige samarbejde omkring udsatte grønlændere i Danmark.. I.. København.. arbejdes der med at videreudvikle og iværksætte en helhedsorienteret indsats, der fokuser på at  ...   at sikre videndeling og udveksling af erfaringer med udsatte grønlændere i Odense, og sætte fokus på at forbedre indsatsen for denne målgruppe i Odense.. Inviterede deltagere i Grønlænderenheden er fx.. Jobcenter Odense, sundhedsplejersker, PPR, krisecentre, herberger - og mange andre aktører omkring udsatte grønlændere i Odense.. Foreningen Grønlandske Børn, Det Grønlandske Hus i Odense og Odense Kommune er initiativtagere og vil fungere som tovholdere for Grønlænderenheden.. Esbjerg.. arbejdes der med at etablere en fast kerne af specialister omkring udsatte grønlændere i Esbjerg, der kan fungere som rådgivere, vejledere og eksperter i forhold til andre aktører på området i byen, der har brug for viden eller sparring omkring målgruppen.. Specialisterne vil være Det Grønlandske Hus rådgivningskontor, Oqqumut, Foreningen Grønlandske Børn og Jobcenter Esbjerg.. Aarhus.. arbejdes der med at oprette et formaliseret Grønlænderfokus , der fungerer som en tværfaglig enhed, der jævnligt mødes om indsatsen for socialt udsatte grønlændere i Aarhus.. Formålet er at sikre videndeling og udveksling af erfaringer med udsatte grønlændere i Aarhus, og sætte fokus på at forbedre indsatsen for denne målgruppe.. Det Grønlandske Hus i Aarhus vil fungere som tovholder for Grønlænderfokus..

    Original link path: /?side=30
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Aktuelle projekter.. Børn og unge - i Danmark.. På denne side.. kan du finde oplysninger om nogle af de aktiviteter og tilbud i Danmark, der er målrettet børn og unge med grønlandsk baggrund.. Listen vil blive løbende opdateret, men skal ikke tages som et udtryk for alle aktiviteter og tilbud i Danmark.. Krisecentre for voldsramte kvinder.. i Danmark.. Krisecentre er midlertidige botilbud til kvinder, der har været udsat for vold eller udsat for trusler om vold.. Kvinder kan komme på krisecenter ved egen henvendelse eller efter henvisning fra offentlige myndigheder.. Kvinder kan rette henvendelse til krisecentret uden at blive registreret.. Dermed respekteres retten til anonymitet.. Kvinderne kan under et ophold på krisecenter være ledsaget af deres børn.. Læs mere om kvindekrisecentre på Velfærdsministeriets hjemmeside.. Se en liste over mange af landets kvindekrisecentre på hjemmesiden for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) -.. Modersmålsundervisning i Odense.. Det Grønlandske Hus i Odense har samarbejdet med Odense Kommune om oprettelse af modersmålsundervisning for skolesøgende børn i Odense og omkringliggende kommuner.. Undervisningen starter i september måned 2008 i Det Grønlandske Hus.. Yderligere oplysninger kan fås hos:.. Birgit Jørgensen, socialkonsulent.. Tlf:.. 6613 7085.. E-mail: bj@dgh-odense.. Det Grønlandske Hus.. Hunderupvej 61.. 5000 Odense C.. : 6613 7085.. Fax: 6591 7048.. mail@dgh-odense.. Legetilbud til socialt udsatte grønlandske børn i Aalborg.. Projektet sigter mod at styrke grønlandske børns kulturelle identitet, etnicitet og sprog samt at forebygge sociale problemer  ...   Aalborg kommune.. Den 1.. marts 2009 åbnede Grønlænderenheden i Aalborg Kommune.. Byens politikere havde besluttet, at indsatsen over for grønlandske kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, skulle samles i en specialenhed.. Baggrunden herfor var, at målgruppen har behov for rådgivere med en specialiseret viden og indsigt i grønlændernes særlige kulturelle baggrund og arbejdsidentitet.. Grønlænderenheden varetager også indsatsen for unge grønlændere i Aalborg Kommune på centralt niveau.. Tolkebistand ifm.. familie- og børnesager - København.. Der er mulighed for at rekvirere tolkebistand fra Rådgivningskontoret hos det Grønlandske Hus i København i nødvendigt omfang, f.. i familie- og børnesager.. Løvstræde 6.. Postboks 1042.. 1007 København K.. 33 91 12 12.. E-mail.. illu@sumut.. MIPI - Videnscenter om Børn og Unge.. i Grønland.. MIPI (Meeqaat Iniisuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik) er Selvstyres Videnscenter om Børn og Unge (jf.. Landstingslov nr.. 26 af 18.. december 2003).. MIPI fungerer som et dokumentationscenter, som indsamler og systematiserer viden om børn og unges vilkår i Grønland.. Der indsamles oplysninger med udgangspunkt i barnet, f.. familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold.. Download MIPIs rapport fra 2007 om Børnefattigdom i Grønland.. Læs mere på MIPIs hjemmeside - klik her.. De Grønlandske Huse.. har forskellige tilbud og aktiviteter målrettet grønlandske børn, unge og studerende i Danmark.. Du kan kontakte de Grønlandske Huse for yderligere oplysninger:.. : 9814 6800.. : 3391 1212.. Dalgas Avenue 52.. 8000 Århus C.. : 8611 0288.. aarhus@glhus..

    Original link path: /?side=77
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Kom om bag statistikker og rapporter og få et lille indblik i, hvordan verden kan se ud, når man er socialt udsat grønlænder i Danmark.. Ny film: To grønlændere i Århus.. Filmen To grønlændere i Århus handler om personerne Laura og Ole, der er grønlændere bosat i Århus.. I Århus er der 1000 grønlændere, hvoraf en del af dem har sociale problemer - dette gælder også for Laura og Ole.. Filmen påpeger en række særlige forhold, der gør sig gældende for den udsatte grønlandske klient.. Den varer 11 minutter, og  ...   denne hjemmeside:.. To grønlændere i Århus.. Små ønsker om et hjem.. Lars Sonne drømmer om en hems, kogeplader og et grønt område.. Han håber på at få en af kommunens nye boliger i Brønshøj til hjemløse grønlændere.. Læs Små ønsker om et hjem.. Vejen mod nye horisonter.. Fortællingen om Theodora handler om at turde vende tilbage livet - fra at have levet livet på kanten af samfundet og følt de stigmatiserende tegn på egen krop, til at finde styrken i sig selv og lysten til livet.. Læs Vejen mod nye horisonter..

    Original link path: /?side=61
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Grønlændere i Danmark.. Forestil dig ordene intuitiv, afslappet, menneskelig, impulsiv stående overfor ordene effektiv, planlæggende, ansvarlig, fornuftig.. Hvilken ordrække passer på grønlænderne og hvilken passer på danskerne? Langt de fleste vil pege på det intuitive som grønlandsk og det effektive som dansk.. Forestil dig så, at det ikke er et valg mellem grønlandsk og dansk, men mellem dansk og svensk! Så er det pludselig danskerne, der er intuitive, afslappede, menneskelige og impulsive.. Ordene kommer fra Kirsten Thisted, lektor ved Minoritetsstudier på Københavns Universitet, og stammer fra et oplæg om grønlandsk identitet, som hun holdt i Det Grønlandske Hus i Odense i oktober 2004.. Grønlandsk kultur som modsætning til den danske?.. Salen var blandt andre fyldt med grønlandske studerende, bosat midlertidigt eller permanent i Danmark, fordi de har valgt at tage uddannelser, der ikke findes på Grønland.. De studerende kunne nikke genkendende til det, der blev talt om.. De opfatter også sig selv som en modsætning til danskerne, men de kan samtidig se, at de meget fastlåste billeder, som grønlændere og danskere har om hinanden, er med til at fastholde grønlændere i nogle romantiske forestillinger om at være  ...   folk er særligt socialt sårbare eller udsatte men under alle omstændigheder vil det - at have en anden kulturel baggrund - gøre det enkelte menneske mere sårbart, fordi det er svært at lære systemet og kulturen i et fremmed land at kende.. Et samfund under omstilling.. Grønland er et samfund i en meget hurtig omstillingsproces fra et traditionelt fangersamfund til et moderne samfund - og fra koloni til selvstændig nation.. Livet i et fangersamfund har altid været voldsomt, men det er ikke mindre barskt at leve i et samfund i en omstillingsproces, hvor oprindelige normer og værdier er i skred.. Og hvor det, der før gav livet mening, nu har mistet sin betydning.. En del grønlændere har levet et meget barskt liv på Grønland, inden de kom til Danmark.. Måske har de oplevet en barndom med alkohol, vold og selvmord i familien, og den historie bringer de med sig, når de tager til Danmark i håbet om at kunne skabe et bedre liv her.. Kirsten Thisted, lektor ved Minoritetsstudier på Københavns Universitet, holdt et oplæg om grønlandsk identitet i Det Grønlandske Hus i Odense i oktober 2004..

    Original link path: /?side=7
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Grønlændere i Århus.. Sundhed.. Ældre.. Kvindeliv.. Grønlændere på Fyn.. Grønlændere i Aalborg.. Sagsbehandlere.. Sociallovgivning i Grønland.. De mennesker, vi kalder socialt udsatte grønlændere, er karakteriseret ved at have problemer, der er koncentreret omkring misbrug, hjemløshed, arbejdsløshed og psykiske lidelser.. Ofte mangler de sproglige, uddannelsesmæssige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at klare sig i det danske samfund.. Livet på gaden og med misbrug er hårdt, og udsatte grønlændere har derfor ofte en dårligere sundhedsmæssig tilstand og højere dødelighed set i forhold til andre grupper i samfundet.. At socialt udsatte grønlændere klarer sig så dårligt, forklares ofte med, at de ikke  ...   personlige livshistorie, som de enkelte grønlændere bringer med sig til Danmark fra Grønland.. Måske har de oplevet en barndom med alkohol, vold og selvmord i familien, og den historie bringer de med sig, når de tager til Danmark i håbet om, at de kan skabe et bedre liv her.. I en undersøgelse fra Den Nordatlantiske Gruppe i 2007 blev det vurderet, at der bor 18.. 563 grønlændere i Danmark (.. Grønlændere bosiddende i Danmark.. , Den Nordatlantiske Gruppe, 2007).. Tallene siger ikke noget om, hvor mange der er socialt udsatte.. Læs.. mere om sundhed i Grønland og det grønlandske sundhedsvæsen på.. Sundhedsportalen..

    Original link path: /?side=12
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Tolkebistand.. Danskundervisning.. Nedprioritering af dansk i Grønland - indtil 2003.. Der flytter flere grønlændere til Danmark i dag end tidligere.. Samtidig har mange af de grønlændere, der kommer til Danmark i dag, større problemer med det danske sprog end tidligere (Togeby 2002).. Årsagen til dette er, at der i en periode (1979-2003) har været en prioritering af det grønlandske sprog på bekostning af blandt andet dansk i forbindelse med hjemmestyrets overtagelse af folkeskoleområdet i 1979.. Prioriteringen af grønlandsk skal forstås som et modtræk til den massive danisering af Grønland i årtierne forinden, der en overgang stærkt truede det grønlandske sprog.. Siden 2003 er der blevet undervist på både grønlandsk og dansk i folkeskolen.. Forståelsesproblemer.. Danske myndigheder, det være sig politi, retsvæsen, sundhedsvæsen og socialcentre, er tilbøjelige til at opfatte grønlænderes danske statsborgerskab så bogstaveligt, at de bliver betragtet som danskere også i sproglig og kulturel henseende.. Det betyder, at grønlændernes behov for tolkebistand og sprogundervisning ofte ikke tilgodeses.. Grønlænderne er heller ikke selv opmærksomme på deres sproglige behov og forlanger ikke tolkebistand, selv i tilfælde hvor det er absolut påkrævet.. Danske myndigheder går ofte ud fra, at den grønlandske klient har almindeligt dansk samfundskundskab og gør sig sjældent klart, at grønlændere i mange tilfælde ikke kender det danske samfunds komplicerede konstruktion, den geografiske placering af byer og institutioner, arbejdsdelingen mellem offentlige myndigheder, osv.. Misforståelser.. Ofte opfatter den danske myndighedsperson grønlændernes tilbageholdenhed i diskussioner som accept og forståelse af det sagte,  ...   sproghistorie.. Og på hvilke måder sprog har en betydning i forhold til integration i det danske samfund.. Susanne Bartram, antropologistuderende og praktikant i værestedet Napifik i Arkonagade, skrev på baggrund af debatten, at sprog er generelt et væsentligt tema, når man diskuterer den sociale indsats for socialt udsatte grønlændere.. På den ene side anerkender man behovet for og retten til at udtrykke sig på det sprog den enkelte behersker bedst.. Det er for manges vedkommende grønlandsk, og derfor understreges vigtigheden af eventuel tolkebistand.. På den anden side betragtes gode danskkundskaber som en faktor, der mindsker udsatheden, og som et integrationsfremmende redskab, der kan styrke den enkeltes mulighed for at navigere i, og interagere med det omkringliggende samfund.. Læs hele artiklen.. Læs også.. indlæg fra Pavia Mörch.. om hvordan danskundervisningen skal forbedres, så udsatte personer kan få et større udbytte af den.. Undervisning i danske havde i mange år efter Hjemmestyrets indførelse i 1979 lav prioritet.. Indtil 2003 var dansk det første fremmedsprog, og der blev undervist i det fra 4.. klasse.. Det betyder dog, at de grønlændere, der gik i folkeskolen mellem 1979 og 2003 ikke altid har et tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog og samfund.. Det anbefales i højere grad at være opmærksom på behov for tolkebistand i forbindelse med kontakt med socialforvaltningen, sygehuse mv.. Læs mere i Hvidbogen.. Læs Susanne Bartrams artikel.. Læs Sprog er mere end et praktisk redskab.. Læs Pavia Mörchs indlæg.. Læs Grønlændernes danske sprog..

    Original link path: /?side=19
    Open archive

  • Title: Socialt udsatte grønlændere - veje til integration
    Descriptive info: Grønlandske studerende i Danmark.. Ikke alle grønlandske uddannelser er godkendt i Danmark.. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om en given uddannelse kan bruges i forbindelse med jobsøgning eller lignende i Danmark.. Du kan få mere information om uddannelse i og uden for Grønland på.. Det Grønlandske Selvstyres hjemmeside.. Du kan også hente mere information hos uddannelsesvejlederne i..

    Original link path: /?side=22
    Open archive


  • Archived pages: 74