www.archive-dk-2012.com » DK » U » UDESKOLE

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 759 . Archive date: 2012-09.

  • Title: UdeskoleNet
    Descriptive info: 28-09-2012.. Træernes blade får de smukke efterårsfarver.. I kan gemme farverne, ved at.. laminere bladene.. udeskolenet.. UdeskoleNet er en forening for alle, som interesserer sig professionelt for udeskole - lærere, pædagoger, folk fra læreruddannelsen, naturvejledere, formidlere, forskere, studerende.. UdeskoleNet - fra møde på Røsnæs skole.. Foto: Malene Bendix..  ...   tema, som behandles teoretisk af en oplægsholder - og praktisk via workshops.. Samtidig er der mulighed for at skabe mindre interessenetværk.. I sidemenuen kan du læse mere om UdeskoleNet, om indmeldelse og se fotoreferater fra tidligere møder.. Du kan kontakte UdeskoleNet på e-mail.. udeskolenet@udeskole.. RESUME.. Kort om UdeskoleNet..

    Original link path: /site/98/?day=28&month=9
    Open archive

  • Title: UdeskoleNet
    Descriptive info: 02-10-2012.. Slåen står med runde blåduggede stenfrugter, der ligner små blommer.. Men pas på.. De smager først godt, når de har fået frost.. Navnet slåen henviser til, at de tornede grene har været brugt til at slå med.. (Kilde: T BiL)..

    Original link path: /site/98/?day=2&month=10
    Open archive

  • Title: Definition
    Descriptive info: 29-09-2012.. Sangdroslerne trækker til deres vinterkvarter i Vest- og Sydeuropa.. De trækker om natten.. hvad er udeskole.. Definitioner af udeskole og naturklasse.. Af Malene Bendix, koordinator for Skoven i Skolen og udeskole.. udeskole i danmark - en definition.. Udarbejdet og vedtaget af UdeskoleNet.. Af UdeskoleNet Danmark.. utomhuspædagogik i sverige - en definition.. Fra Linkjöping Universitet og fra den svenske encyclopædi.. Af Anders Szczepaski, Centrum för Miljö- och Utomhuspedagogik, Linkjöping.. 10 gode grunde til udeskole.. eller sundere, klogere og gladere børn.. Af Malene Bendix (Skoven i Skolen) og Henrik Gretoft (Københavns Kommune).. Send os gerne artikler til publikation.. på udeskole..

    Original link path: /site/54/?day=29&month=9
    Open archive

  • Title: Definition
    Descriptive info: 01-10-2012.. Oktober kommer af okto, der betyder otte på latin.. Oktober var den ottende måned i den gamle romerske kalender.. Nu går jagten ind på råbuk, hare og en række ænder..

    Original link path: /site/54/?day=1&month=10
    Open archive

  • Title: Definition
    Descriptive info: dk.. Udeskole er en skoleform, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og de nære omgivelser f.. eks.. en dag om ugen, året rundt.. Udedagen er faglig, og de aktiviteter der bliver gennemført udendørs tænkes sammen med aktiviteterne på inde-dagene til en hel undervisning.. udeskole eller naturklasse ?.. Begreberne udeskole og naturklasse bruges ofte i flæng.. Udeskole stammer fra Norge, hvor Naturklasse er en dansk opfindelse.. Forskellen på de to begreber er, at naturklassen tager udgangspunkt i naturen og bruger denne som pædagogisk rum, mens udeskolen arbejder med virkeligheden mere bredt, og bruger såvel naturen, men også kulturen som pædagogisk rum.. Da forskellen ikke er særlig stor, tillader vi os at bruge begge begreber hvor det passer bedst i det følgende.. Nedenfor definerer nogle af ophavsmændene og -kvinderne de to begreber:.. udeskole.. Arne Nikolaisen Jordet er norsk lektor ved Høgskolen i Hedmark, afdeling for læreruddannelsen i Elverum i Norge.. Han har fulgt nogle af de første udeskoleforsøg i Norge forsøg der førte til at man i dag arbejder med udeskole på 80 procent af de norske skoler.. Han har også skrevet bogen Nærmiljøet som klasserom uteskole i teori og praksis , der udkom i 1998.. Her beskriver han grundtankerne bag udeskolen og definerer begrebet således:.. Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet.. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet.. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden.. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær.. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs.. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet.. naturklasse.. Anne Mette Kaae Petersen og Lasse Bak Sørensen har arbejdet 3 år med en naturklasse på Rødkilde Skole.. Eleverne i naturklassen blev fulgt af et forskerhold fra Danmarks Pædagogiske Universitet og Københavns Universitet og en række spændende rapporter er udkommet.. Anne Mette Kaae Petersen og Lasse Bak Sørensen definerer begrebet naturklasse således:.. En naturklasse er en klasse, der regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen f.. èn dag om ugen året rundt.. En naturklasse udnytter de mange muligheder for læring med hjerne, hjerte og krop, som det højloftede klasseværelse giver.. En naturklasse kan arbejde med enkeltfag eller tværfagligt med emner, temaer, projekter og problemer, under alle omstændigheder hænger undervisningen i naturen og skolen sammen, så oplevelser, erfaringer og refleksion komplementerer hinanden.. Mennesker udforsker og bruger naturen, så en naturklasse møder også meteorologer, astronomer, skovarbejdere, fiskere, miljøfolk, digtere.. udeskole ude og inde.. Udeskole er altså ikke bare en ugentlig skovtur.. Det er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor undervisningen udendørs integreres i den almindelige undervisning i klassen og støtter og styrker denne.. Eleverne  ...   det at lære.. Erfaringer fra Norge og fra den svenske undersøgelse Ute på dagis viser, at begge egenskaber er bedre udviklede hos børn der undervises regelmæssigt i naturen.. I naturen er elevernes undren og nysgerrighed ofte drikraften for læring.. 3).. Undervisningsdifferentiering.. Udforskning af naturen og de nære omgivelser er aldrig en afgrænset opgave.. Eleverne kan blive ved at grave dybere, og svar kan søges på mange planer.. Ved at bruge naturen som læringsrum, får man en enkel og dynamisk differentiering af undervisningen.. 4).. Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø.. Elever der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får en grundlæggende viden om natur og miljø, der bygger på deres egne erfaringer.. For øjeblikket oplever industri og forskningsverdenen et hul i elevernes naturfaglige viden, der skaber problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft indenfor naturvidenskab og teknik.. Skolearbejdet i naturen øger også ansvarlighed overfor natur og miljø.. 5).. Bedre sundhed.. En undersøgelse af en naturklasse på Rødkilde Skole viser, at eleverne bevæger sig dobbelt så meget på en skoledag i skoven, som på en skoledag i skolen.. Udeundervisning kan være med til at give eleverne gode motions- og friluftsvaner, der kan lægge grunden til en sund krop resten af livet.. 6).. Bedre motorik.. I naturen er bevægelse i uvejsomt terræn, løb, balancegang, klatring og arbejde med bål, kniv og økse med til at træne og udvikle elevernes motoriske færdigheder og mod.. 7).. Læring ad flere kanaler.. I naturen har eleverne mulighed for at udforske og styrke flere sider af sig selv.. De lærer gennem flere kanaler, med hånd og ånd som Grundtvig formulerede det, med de mange intelligenser, som Howard Gardner senere udtrykte det - eller ved at arbejde med det hele menneske, som det er formuleret i det norske læreplanværk.. 8).. Bedre social forståelse.. I naturen brydes den typiske klasse ofte op i mindre grupper, der arbejder selvstændigt i landskabet.. Her er plads til alle, og ofte brug for mange flere forskellige evner, end i den traditionelle undervisning.. Det giver eleverne større forståelse og respekt for hinandens evner og er et fint redskab hvis man vil arbejde med klassens sociale struktur og f.. mobning.. 9).. Bedre forankring i lokalområdet.. Udeundervisning bygger på elevernes udforskning af natur, kultur og erhverv i de nære omgivelser.. Herved forankrer eleverne sig selv i deres eget område, ved at lære steder og mennesker at kende.. 10) Flere direkte oplevelser.. I en tid hvor skærmoplevelser kan dominere børns liv, er det vigtigt at fastholde børn og unge i den virkelige, stormomsuste, vidunderligt smukke verden - og alt det man kan gøre i den.. OM FORFATTEREN.. Malene Bendix er cand.. scient i biologi, journalist og lærebogsforfatter.. Hun har siden 1999 arbejdet med udeundervisning og udeskole som koordinator for projektet Skoven i Skolen og subprojektet Udeskole.. Artiklen er skrevet til hæftet "Slip dem ud" i 2003 og lagt på udeskole.. dk i 2005..

    Original link path: /site/definition/259/
    Open archive

  • Title: Definition
    Descriptive info: Af UdeskoleNet Danmark.. Definitionen er udarbejdet og vedtaget på Myrthuegård 1.. april 2008 af UdeskoleNet.. Den er kort og klar:.. udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure.. Vejledende underpunkter kan være følgende:.. Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger, skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion.. Undervisningen kan  ...   kulturelle institutioner.. Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng.. UdeskoleNet er et netværk af lærere, pædagoger, naturformidlere, forskere o.. a.. som interesserer sig professionelt for udeskole.. Netværket blev startet i 2006 og holder møde to gange om året.. Se næste møde i Kalender..

    Original link path: /site/definition/577/
    Open archive

  • Title: Definition
    Descriptive info: Af Anders Szczepaski, Centrum för Miljö- och Utomhuspedagogik, Linkjöping.. definition af utomhuspædagogik.. ved Centrum för Miljö- och Utomhuspedagogik (Linkjöping Universitet).. "Utomhuspedagogik är ett förhållningssätt som syftar till lärande i växelspel mellan upplevelse och reflexion grundat på konkreta erfarenheter i autentiska situationer.. Utomhuspedagogik är ett tvärvetenskapligt forsknings- och utbildningsområde som bl.. innebär:.. att lärandets rum även flyttas ut till samhällsliv, natur- och kulturlandskap.. att växelspelet mellan sinnlig upplevelse och boklig bildning betonas.. att platsens betydelse för lärandet lyfts fram.. ".. © Centrum för Miljö-  ...   pedagogik som utgår från platsens betydelse för lärandet.. Termen introducerades under tidigt 1990-tal och kopplas till en pragmatisk reformpedagogisk bildningstradition.. som ser kunskap som aktivitet.. Den bygger på en växelverkan mellan autentiska upplevelser och textbaserat lärande.. Praktiskt utövas den i form av tolkning, vägledning och reflektion i natur- och kulturlandskap, där eleven vistas större delen av undervisningstiden.. Undervisningssituationen kan förläggas i både urbana och rurala miljöer, och genom att lärandet förutom utevistelse även förutsätter mer rörelse framhålls ofta de positiva effekterna för elevernas hälsa..

    Original link path: /site/definition/578/
    Open archive

  • Title: Definition
    Descriptive info: Af Malene Bendix (Skoven i Skolen) og Henrik Gretoft (Københavns Kommune)..

    Original link path: /site/definition/431/
    Open archive

  • Title: Børneliv
    Descriptive info: børn, natur og læring.. - om det institutionaliserede børneliv i Danmark og de muligheder udeskolen åbner.. Af Erik Sigsgaard, seniorforsker, Videncenter for Institutionsforskning.. barndom i forandring.. tendenser og udfordringer i nutidens børneliv.. Af Kim Rasmussen, lektor ved Roskilde Universitetscenter..

    Original link path: /site/55/?day=29&month=9
    Open archive

  • Title: Børneliv
    Original link path: /site/55/?day=1&month=10
    (No additional info available in detailed archive for this subpage)

  • Title: Børneliv
    Descriptive info: Af Erik Sigsgaard, seniorforsker, Videncenter for Institutionsforskning.. Abstract.. Institutionaliseringen af barndommen er øget næsten eksponentielt siden 1970 erne.. Børnene er for alvor kommet ind at sidde.. Dette præger deres udvikling og læring.. I stedet for at lære.. af.. livet, lærer de nu.. om.. livet.. Men at lære om bliver let mindre lystbetonet, mere tvangsmæssigt og kunstigt sammenlignet med at lære af.. Hvis børnene levede et mere aktivt udeliv med voksne, der selv er i gang, ville de måske lære bedre end de gør på skolebænken.. Og det er lige fra småbarnealderen, børnene skal ud og så, høste, plukke fjerkræ, hamre og snedkerere.. Mere udeliv vil moderere den øgede institutionaliserings skadelige virkninger.. skolens uforanderlighed.. Det er egentlig forbløffende sjældent, nogen har søgt at rokke blot lidt ved skolens fundamentale træk.. Det skete med arbejdsskolen i Tyskland (Kerschensteiner), som forsøgte et opgør med skolens isolation fra arbejdslivet.. Herhjemme søgte man at modificere skolens afstand fra det praktiske liv med skolehavebevægelsen.. Senere med indførelse af praktiske fag som sløjd og håndarbejde, som i Vanløseforsøgene omkring 1930 også var for drenge, hvilket vakte megen forargelse.. I skolens barndom var der også en senere glemt bevidsthed om, at for megen skolegang kunne skade.. I instruksen for Brahetrolleborg skole skrev Reventlow i 1784, at børnene det første halve år ikke skulle gå i skole mere end 1 time om dagen, for at deres munterhed ikke skulle lide skade, og for at skolen ikke skulle falde dem til Last.. Hvad ville Reventlow dog have tænkt om en skole, der pålægger børn på 6 år op til 6 timers daglig skolegang? I København havde forældre i 1800-tallets første halvdel ret til, når som helst, at gå ind og overvære deres barns undervisning for at sikre sig, at læreren behandlede deres barn - det kjæreste de have - med respekt.. (Erik Sigsgaard (1995).. Om børn og deres virkelighed før og nu.. Kbh.. Hans Reitzels forlag).. I dag er der kun konsultationer og forældremøder og ingen erkendelse af og beskyttelse imod psykiske overgreb mod børn som for eksempel voldsom og hyppig skældud.. Gennem et århundrede har der ikke været sat egentlige spørgsmålstegn ved skolens hele struktur: Undervisningen overladt til store grupper af lærere voksne uden systematiske erfaringer fra det samfundsmæssige liv og henvist til særlige anlæg, isoleret fra det samfund, de skal socialisere til, tiden opdelt i timer på 45 eller af og til 90 minutter under total voksenkontrol, afbrudt af korte intervaller, hvor børnene overlades til sig selv, kun overvåget af gårdvagten , det civile livs børneflokke erstattet af tvangsmæssig opdeling af børnene i meget store enheder af jævnaldrende børn, kaldet klasser.. De eneste forslag til ændring af sådanne fundamentale forhold er kommet fra børn og er derfor ikke blevet taget alvorligt.. "Da jeg spurgte en 7-årig, hvad han syntes om skolen, udtrykte han en vis tilfredshed, men de laver timer hele tiden,.. og så har de ikke noget legetøj!.. I min undersøgelse af skolestart og læsning spurgte jeg andre 7-årige, om der var noget, de gerne ville have lavet om i skolen.. Et af svarene var tankevækkende: Ja, altså frikvartererne, det skulle være timer, og timerne, det skulle være frikvarterer.. Her formuleres børnenes protest mod den meget omfattende ekspropriation af deres selvregulerede tid og af legen, men indlejret i en vision om en mere legende skole, skolen uden timer.. Da jeg spurgte: Hvad er det, der er kedeligt ved timerne, svarede to syvårige næsten i kor: Det er, at så må man ikke vippe på skolene eller ha kasketter på, og man må heller ikke sige noget uden at ha rækket fingeren op, og man må heller ikke sige noget til sin sidekammerat.. ! Det er friheden, skolen har taget fra disse børn, friheden til at tale, til at kontakte, til at hjælpe og blive hjulpet, til at bestemme over deres egen krop, til at sætte deres hat, som de vil".. Uddrag af bogen "Op Lille Hans" (1).. Enhver institution er karakteriseret ved lukkethed over for omverdenen, hierarki og magtudøvelse gennem sanktioner (for eksempel skældud) og andre disciplinarmidler som - for skolens vedkommende - tests og karakterer.. I usikre tider vil staten stramme op med strengere straffe på retsområdet, stærkere kontrol med territoriet over for udefra kommende, krav om mere disciplin i skolerne.. De indsatte reagerer med støtte fra nogle af deres pårørende mod den tiltagende tvang - som kommer efter flere årtier med mildere forandringsvinde.. De beskrives som grænsesøgende , d.. v.. s.. at deres reaktion omdefineres til at være udtryk for et behov for endnu mere af det, de gør modstand imod, og deres forældre anklages for at svigte deres opdragelsesopgave ved at være for eftergivende.. Det er i denne situation, uendelig mange år efter arbejdsskolen, skolehaverne og reformbevægelserne, at udeskoletankerne vinder frem.. I en tid hvor det politiske klima slet ikke er til reformer, men hvor børnenes bastede og bundne kroppe på den anden side truer såvel deres munterhed som deres læring og sundhed.. Der er også andre tegn på forandring: teamundervisning, fleksibel mødetid, demokratisering af lærer-elevforholdet, aldersintegration dog foreløbig kun i det små.. Børnene, mange af lærerne og ikke så få forældre er i gang med at forandre skolen.. Mere udeskole vil harmonere godt med disse andre forandringer.. I det følgende skal vi se lidt nærmere på forholdet mellem børn og institutioner (på skoler, men sandelig også på de ofte oversete dagtilbud) og mellem børn, udeliv og natur - med særlig vægt på læring, men først må jeg nok lige forklare min voldsomme sprogbrug - børns bastede og bundne kroppe.. den institutionaliserede barndom.. Der er sket meget siden 16-1700 tallets landsbysamfund.. Herremændene og ridefogederne er borte.. Men det samme er landsbyen og dermed det nære sociale fællesskab.. Og ikke nok med det.. Far er gået hjemmefra.. Det skete fra 1800-tallet og frem.. I 1900-tallets sidste halvdel gik mor også.. Socialiseringen i landsbyen og familien blev voldsomt svækket og var med den teknologiske udvikling heller ikke mere tilstrækkelig.. Uddannelsessystemet, og lidt senere daginstitutionssystemet, var blevet nødvendigt og blev udbygget så kraftigt, at Danmark i dag har verdensrekord i institutionalisering af barndommen.. Hvor det typiske barn for blot en generation siden var institutionaliseret 7-10.. 000 timer af sin barndom, eksproprierer staten i dag op til 26-27.. 000 timer af hver barndom, hvortil kommer skemalagte fritidsaktiviteter.. Der er dermed blevet 16-20.. 000 timer mindre til at lave huler i, slås med de andre børn, hjælpe sine forældre og være ude at lege i.. De fleste børn vil gerne i dagpleje eller skole og fritter, men fra morgen til aften og så hver eneste dag! Det er bare for meget, synes de.. Men de voksne er blevet institutionaliserede inde i hovedet: De ændrer endda aftensmaden derhjemme til en spisesituation og det at skulle i seng bliver til sovesituationen.. Også familielivet bliver pædagogiseret og institutionaliseret.. Og hvis børnene læser for dårligt, kræves der straks mere institutionalisering i form af flere dansktimer.. Men hvad nu, hvis flere timer fører til endnu dårligere læsning, måske fordi der bliver stadig mindre legetid, mindre tid med mor og far, mindre deltagelse i social praksis? Sådanne tanker tænkes næsten ikke i det mentalt institutionaliserede samfund.. De kan så at sige ikke tænkes.. De forekommer ulogiske, gale, fantastiske.. Og dog svarer de til, hvad de mest fremtrædende læringsforskere igen og igen viser.. Mesterlæreforskningen (Steinar Kvale), læring gennem social praksis (Jean Lave) og mange, mange andre.. Hvordan har skolevæsenet opnået denne enestående stabilitet? Ja, dels er det generelt svært at ændre de største tankskibes kurs.. Det ses også med hospitalsvæsenet og sygehusvæsenet.. De er skabt i det tidlige industrisamfunds billede og fortsætter med disciplin og samlebånd og vente på tur, længe efter at det tidlige industrisamfund er afløst af det refleksivt-moderne informations- og kommunikationssamfund.. De fortsætter deres eksistens langt ud over det rimelige blandt andet i kraft af det ideologiske brystværn, et system af gamle sandheder , der efterhånden har antaget dogmekarakter og derfor ikke behøver at blive begrundet og ikke kan diskuteres, ja, de kan endda dårligt benævnes.. Dem skal vi se lidt på i det følgende.. konventionel visdom om børn, natur, læring.. Dette system af sandheder tilhører dybideologien og præger stort set alle individer i samfundet, kommunister som konservative, hedninge som kristne, fattige som rige.. I analysens skarpe lys holder de ikke, og blot dagens lys kan skade dem.. Ser man dem nedskrevet foran sine øjne kan man godt genkende dem fra sig selv og sin egen praksis, men mange vil så ikke vedkende sig dem, men begynder at tænke over dem og dermed at gøre op med dem.. Lad os se på nogle få af dem:.. Børn ved og kan kun lidt.. Børn skal derfor belæres af særligt vidende voksne, der formidler deres viden til børnene.. Belæringen sker bedst, hvis børn organiseres i ensartede grupper, der skal opholde sig i klasseværelser samlet i skoler , isoleret fra det samfundsmæssige liv (som skolen skal forberede dem til deltagelse i) og fra naturen.. Børn lærer bedst, når de sidder stille, når de hører efter, hvad læreren siger, ikke begynder, før læreren har sagt til, rækker fingeren op og ikke siger noget, før det er deres tur.. Derfor: Jo flere timer, børnene har, jo tidligere skolegangen begynder, jo længere den varer, og jo mere intens den er, desto mere lærer børnene.. Hvis de får lov, smyger børnene sig uden om undervisningen, falder i staver, vipper på stolene, leger i smug.. Derfor må læreren gennem disciplin tvinge børnene.. Børn lærer når de bliver undervist.. Egentlig læring begynder derfor først i skolen.. I dagtilbuddene bliver børnene passet (men kunne man få pædagogerne til at undervise udfra en læreplan , kunne kostbar tid, der i dag hengår med leg, nyttiggøres i læringens tjeneste).. Er det overdrevet? Ja, det er det.. Vi har fået projektarbejde og gruppearbejde, lærerne arbejder i teams.. Enkelte steder eksperimenteres der med flex-tid.. På den anden side: Børnene sidder ned det meste af tiden, læreren taler ifølge undersøgelser mere end børnene gør - tilsammen.. Undervisningen foregår inden for klassens fire vægge.. Når børnene endelig i maj får lov at komme ud og spille rundbold, står de to lærere og snakker med hinanden i stedet for at spille med.. Heller ikke i frikvartererne leger lærerne med børnene.. Skolegangen udvides og intensiveres: Senest er børnehaveklassen blevet obligatorisk med egentlig skoleagtig undervisning, og hyppige nationale tests er blevet obligatoriske.. Selv i argumentationerne for udeskole sniger den konventionelle visdom sig ind: En chefkonsulent i Dansk Industri citeres for at sige, at problemet (børns ringe interesse for fysik/kemi) kun kan løses i skolen, og at interessen for naturfag skal vækkes i de første skoleår.. (2) Læringen begynder altså i skolen, og interessen skal i følge denne opfattelse vækkes..  ...   skynd dig, vi skal nå toget , nej, en forsytia har gule blomster.. Og en ordveksling mellem samme dreng og far en anden dag:.. - Vi har hakket en regnorm i stykker og kørt den over, til den var død.. Den lignede en hundelort.. Det var alt det, der var inde i regnormen, der var kommet ud.. - Jeg er glad for regnorme.. Så kommer der mange jordbær og gulerødder.. - Regnorme kan ikke lave jordbær.. - Nej, men de spiser blade, og så laver de lort.. - Og så bliver jordbærrene store?.. - Ja, lige præcis!.. - Men jeg vil ikke have nogle bær.. Mens far en i forsytia-historien hverken moraliserede, opdrog eller underviste, begår han alle de fejl, der kan begås, i regnormehistorien.. I stedet for at dele drengens stærke og foruroligende oplevelser med transformation og med liv og død pådutter han ham skyldfølelse.. Ganske vist siger han ikke, at det er synd for regnormen, men det mere raffinerede og derfor ondartede, at han far en godt kan lide regnorme, underforstået, at det må hans søn åbenbart ikke kunne, siden han slår dem ihjel.. Og så følger der en helt forfejlet lektion om regnorme og jordbær, der fører til sønnens beslutning om, at hvis det foregår på den måde, så skal han i hvert fald ikke nyde noget.. En lille pige fandt en guldlighter i sandet og greb henrykt sin skat.. Smid den! , sagde moderen, Den er snavset! Da pigen blot knugede mere om sit guld, kom trumfen: Det er heller ikke vores! En dreng på samme strand spurgte sin far, hvad det var for en underlig plade, der stak ud fra et hul på den store færges side.. Gennem spørgende samtale ledtes drengen til selv at indse, at det var et anker og til at forstå ankerets funktion.. Forestiller man sig nu, at pigen kommer ud for mange oplevelser, der ligner den med guldlighteren, kan man godt blive nervøs.. Hendes mor synes måske også, at vandmænd er ulækre, at man ikke skal løbe for stærkt, for så kan man falde, at pigen skal dæmpe sin højlydte begejstring og sin store vrede - pigens egen natur i udbrud - og i stedet være stille og rolig, og at små piger generelt skal være søde og pæne og ikke grise sig til.. Drengen med ankeret bliver måske generelt opmuntret til at tænke, at prøve sig frem, at stole på sig selv og sin dømmekraft.. Han vil derved blive mere livsduelig og mere i pagt med sig selv end pigen.. Og mange vil blive bekræftet i, at der vel nok er stor forskel på piger og drenge!.. Polariseringen i vores samfund er økonomisk, men den er sandelig også pædagogisk.. Vil forældre give deres børn et godt forhold til naturen, må de begrænse deres overgreb mod barnets egen natur.. Lykkes det for dem blot i væsentlig grad, giver de dermed deres barn en formue med i livet, større end den største friværdi i whiskybæltet.. Når nogen vil presse dem til at dyrke grænsesætning, konsekvens og faste rammer, forsvarer de deres barns natur-lighed.. De afviser det skemalagte barneliv og prøver i stedet at leve aktivt og organisk med deres børn.. Sådanne forældre er der mange af i dag.. De har det ikke altid let.. Bliver anklaget for ikke at opdrage deres børn konsekvent nok, for ikke at gøre dem sociale og velforberedte til skolen.. Man kunne også se det sådan, at disse forældre støtter deres børns selvværdsfølelse, deres nysgerrighed, livsmod og munterhed, og at det må være skolens opgave at udvikle sig til at kunne tage imod tidens børn.. Det vil en skole, der både er indeskole og udeskole, have bedre forudsætninger for at kunne gøre.. traditionel og alternativ læring.. En 5-årig hjalp pædagogen med at plante blomster om.. Han spurgte meget og sammenlignede blomstens lille potte med sig selv, når han har for småt tøj på (5).. Som vi har set, ligger der et ganske bestemt syn på læring i den konventionelle visdoms barne- og skolesyn.. Og det gør der også i det alternative syn.. Disse to læresyn skal her stilles systematisk op, som idealtyper:.. Integreret læring.. Traditionel læring.. Læring gennem samfundsmæssig praksis - processorienteret.. LÆRE AF LIVET.. Læring isoleret fra samfundsmæssig praksis.. LÆRE OM LIVET.. Lære med læreren.. Dialogisk læring.. Lære af læreren.. Monologisk læring.. Læring som selvregulerede processer - herredømmefri - ligeværdig.. Fremmedstyret og hierarkisk læring - skemaer - ensartet - retfærdig.. Læring der tager udgangspunkt i barnets lyst, vilje, nysgerrighed.. Deltagerinitieret.. Læring der tager udgangspunkt i læseplaner og tradition.. Lærerinitieret.. Læring der er økologisk.. (Planten i dens miljø).. Læring der er opsplittet.. (Planten løsrevet fra miljøet).. Læring der er relationsorienteret.. Læring der er objektorienteret.. Læring der er helhedsbetonet.. (leg, læring, arbejde ikke opsplittet).. Læring der er opdelt i fag eller "aktiviteter".. Læring der er sanselig.. Læring der er sanseløs.. Læring der er eksperimenterende og spørgende.. Læring der er meddelende og svarende.. Som skrevet står, er der tale om modeller, om idealtyper.. Ingen af dem vil kunne findes rent i virkeligheden.. Men der vil være en tendens til, at traditionel læring står stærkere blandt ældre lærere og på private realskoler, mens integreret læring sætter sig stærkere igennem på skoler med vægt på teamorganisering og på projektarbejde i grupper, samt på skoler med hang til udviklingsarbejde.. udeskole og udebørnehave.. Og man skal gøre sig klart, at udeskoleaktiviteter passer bedst til integreret læring.. Laver man udeskole én dag om ugen, og går det godt, ja, så vil indhold, organisationsform og erfaringer herfra præge arbejdet i indeskolen de øvrige dage.. Er der f.. mere fysisk aktivitet i udeskolen og mere elev-lærer-dialog samt som følge heraf mindre skældud, så vil det være vanskelig at opretholde en meget traditionel katederundervisning de øvrige dage.. Den vil gradvis blive forandret, og det er jo kun godt.. Lad os tage et eksempel fra børnehaven for at illustrere, at det netop sagte gælder alle typer pædagogiske institutioner:.. I en sjællandsk børnehave blev der for nogle år siden gennemført et udebørnehaveforløb , hvor de største drenge en dag om ugen tog på togt ud i verden, sejlede, lavede mad på bål som de slukkede på vikingemanér og meget andet.. Det begyndte sådan ifølge lederen Sanne Gudmann, nu konsulent i Helsingør kommune:.. Der var engang syv små drenge i en børnehave.. De voksede og voksede, indtil de en dag var blevet så store, at de fyldte hele rummet ud og slog store buler i væggene, i hinanden og i de andre børn.. Historierne mellem denne bogs kapitler handler om de syv drenge de syv små dværge der levede i en børnehavekultur blandt kvindelige pædagoger, hvor rammerne var så snævre og reglerne så mange, at næsten ethvert initiativ førte til skældud.. Noget måtte gøres (6).. Historien om dværgene understreger, at ikke blot skolen, men også daginstitutionen kan være for trang for børnene.. Har den været det, vil børnene, når de kommer i skole, reagere med uro, adspredthed og manglende lyst til arbejdet.. Mange lærere vil tænke, at børnehaven ikke har forberedt børnene tilstrækkeligt godt til skolen, lært dem at sidde stille, vente på tur, tage hensyn, række fingeren op, lytte, modtage en kollektiv besked.. Men det kan være det helt modsatte, der er tilfældet.. Børnene har siddet i rundkreds og ventet på tur, siden de var et år, tumlet med sprogposer i stedet for at lege, blevet tysset på og skældt ud, når de råbte højt og løb stærkt på den alt for trange plads.. De møder faktisk op i skolen og er allerede på første skoledag rigtig godt skoletrætte.. Og.. så.. er der bare brug for udeskole og integreret læring! Så er man heldig, hvis man kommer på Rødkilde skole eller på den Århusskole, der i årevis har henlagt noget af undervisningen til naturen.. Eller hvis man skal gå i skole i de kommuner på Fyn, hvor lærerne som led i et sundhedsprojekt er ude at lege med børnene i frikvarteret.. Eller hvis der på ens skole er lærere, der sammen med børnene går ned i mosen en gang imellem eller ud i klimaforandringens styrtregn, der frydefuldt fylder grøfter og gummistøvler.. Både opdragelse og institutionalisering kan true børns natur, men som historierne ovenfor har vist, behøver det ikke at gå sådan.. Institutioner og skoler kan styrke udeliv, udfoldelse og leg.. De voksne kan lege med i stedet for blot at overvåge.. De kan med andre ord.. afinstitutionalisere.. institutionernes indre liv.. Har børn været i et dagtilbud med rigeligt udeliv (desværre de færreste), ja, så bliver overgangen til en skole med en vægtig udeskoledel let og smertefri.. Og for børn der mest har været inde i de vigtige småbarneår, vil det være så meget desto vigtigere, at skolen bryder med indesidningen og slipper børnene ud.. Forældrene kan aktivt støtte sådanne tendenser og lige så aktivt gå imod den.. institutions-intensivering.. , der på mange fronter er i fremmarch med krav om mere faglighed, flere tests, skolificering af småbarnelivet og mere disciplin.. Staten og kommunerne er meget ivrige efter, at skolerne anskaffer flere pc ere.. Udmærket.. Kunne man forestille sig, at de for hver computer vil skaffe skolen 10 kvadratmeter mere udeplads samt en voksen-heldragt? Og så samtidig fastsætte, at en given procentdel af institutions- og skolelivet skal leves aktivt udendørs med aktive og medlevende voksne.. Så ville man - til sin store overraskelse - måske opdage, at børnene oven i købet blev bedre til det boglige.. August 2005-08-06 Erik Sigsgaard.. kilder.. (1) Erik Sigsgaard: "Op Lille Hans om skolestart og læsning" (1998).. Vejle, Kroghs forlag.. (2) Malene Bendix: "Slip dem ud".. Kronik i Skovavisen på.. (2002).. (3) Mogens Hansen (2002).. Børn og opmærksomhed.. Om opmærksomhedens psykologi og pædagogik.. Gyldendal.. (4) Udspillet kom i maj 2005, se Mandag Morgens hjemmeside.. (5) Erik Sigsgaard: "Er opdragelse nødvendig", side 129ff (1993).. København, forlaget Tiderne Skifter.. (6) Erik Sigsgaard "Skældud" (2002).. København, Hans Reitzels Forlag.. Andre bøger af forfatteren:.. Erik Sigsgaard: "Børn og Institutioner (2001).. Disciplin i skolen (s.. m.. Niels Egelund og Helen Jensen), udk.. 2006 på Akademisk Forlag.. Indholdet i artiklen må frit kopieres, når blot benyttelsen har et ikke kommercielt formål og forfatter og kilde (udeskole.. dk) angives.. Forfatteren og udeskole.. dk deler ophavsretten til artiklen.. Har du spørgsmål til ophavsretten, så kontakt udeskole.. dk på.. info@udeskole.. TIL TOP.. Erik Sigsgaard er lektor og seniorforsker ved Videncenter for Institutionsforskning, der har til huse på Højvangseminariet i Glostrup.. Han er født i 1938, er læreruddannet og cand.. pæd.. Selv siger ES om sit virke: "I min forskning prøver jeg at undgå at udelukke børnenes synsvinkler og meninger.. Jeg synes, vi opdrager for meget på vores børn i stedet for at leve og handle sammen med dem".. Artiklen er skrevet til udeskole..

    Original link path: /site/borneliv/238/
    Open archive





  • Archived pages: 759