www.archive-dk-2012.com » DK » U » UDESKOLE

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 759 . Archive date: 2012-09.

  • Title: Naturlærer
    Descriptive info: den multimodale logbog.. Send os gerne historier og fotos fra udeskole og udeundervisning.. resume.. Den multimodale logbog, en præsentationsform hvor der arbejdes med sanselig læring i det fri.. Dette er et værktøj som vil hjælpe udeunderviseren med at knytte teori på den praksis der udføres i uderummet og binde bro imellem teoribearbejdning, udeoplevelser og opsamling.. Eksempel på en multimodal logbog i form af en hjemmeside.. Vores bud på en multimodal logbog er en praktisk præsentationsmappe der tager udgangspunkt i elevernes motivation, ejerskab for indlæring, sanseligt arbejde og fleksibilitet.. Vores motivation for udarbejdelsen af denne logbog/ præsentationsmappe har været at finde frem til, hvordan man kan indarbejde teori i en udendørs praksis.. Vi har valgt at tage udgangspunkt i logbogsformen fordi vi ser læring som en rejse hvor det er kvalitativt at stoppe op og gøre status undervejs.. Dette medvirker at det indlærte lagres og underviseren får mulighed får at følge elevernes udvikling og standpunkt ud fra elevens forståelsesniveau.. Logbogen fungerer som anker i arbejdsprocessen og følger eleven hele vejen igennem undervisningsforløbet.. Eleverne dokumenterer løbende det indlærte undervisningstof og læreren har derefter mulighed for at følge med i om eleverne tilegner sig den pågældende viden.. Denne artikel er et konkret eksempel på, hvordan det er muligt at arbejde med præsentationsmappe.. Den pågældende viden som skal opsamles i logbogen, må gerne bære personligt præg med tegninger og andet som gør, at oplevelsen og stoffet huskes.. Til slut vil den fremstå som en præsentation af den enkelte elevs læring og dermed danne grundstenen for elevens formidling til læreren og de andre elever.. Vi præsentere her en fysisk (ringbind A5) og en virtuel (hjemmeside) udgave af logbogen.. Vi har i vores specialarbejde beskæftiget os med læring i det fri, med fokus på håndværk og friluftsliv.. Vi har som eksempel valgt at arbejdet med indlæringen af forskellige træer, fordi det kan benyttes i forhold til begge fag.. Ud over at lære træernes navne og udseende at kende, har vi valgt også at arbejde os frem til viden og lærings muligheder i forhold til både håndværk og friluftsliv.. Vi håber det vil være muligt for læseren, selv at kunne overføre alle mulige andre emner, fag og temaer ind i modellen.. Husk; det handler om hvordan vi arbejder med læring, - emnet/temaet er underordnet.. præsentation af den multimodale logbog.. Vi mener at det i langt de fleste tilfælde, er muligt for elever at bære arbejdet med læringen selv, når blot opgaven matcher deres niveau og de er motiverede.. Om et træ skal læres at kende ved at klatre i det, bearbejde det med værktøj, spise dets frugter, male billeder af det, igennem digtning, sange, noveller, eller igennem lege og spil, er kun et spørgsmål om hvilke muligheder læreren kan understøtte.. Lærerens rolle skal være vejledende, for uanset hvordan eleverne arbejder, så er det i logbogen arbejdet nedfældes og læreren kan i dialog med eleven følge op på eventuelle mangler, sætte nye opgaver og stille nye udfordringer.. Der er mange måder at arbejde med læring på, også når det gælder om at lære træerne at kende.. Selvom både navnet på logbogen, udtryk og indholdet vil være vidt forskelligt, er det stadig den samme viden der arbejdes med.. Vi må erkende at vi alle er forskellige og udtrykker os derefter.. Eleverne skal have frie hænder til selv at udforske hvordan de lærer bedst og læreren vejleder, støtter og anerkender deres proces og arbejde.. Den multimodale logbog, Pernilles private populære priksystem, guldminen eller Thomsens tjekkede teoretiske tillæring.. Hvad det skal hedde behøver ikke at være fastlagt inden arbejdet påbegyndes.. Det siger sig selv, at også her er en mulighed for kreativitet og ejerskab.. I kan evt.. gøre det til en leg eller konkurrence at døbe bøgerne.. Eleverne vil føle et større ejerskab, når de selv har været med i den fysiske udarbejdelsesproces af logbogen og det vil sætte sit spor i den efterfølgende undervisning.. Eleverne kan i hver deres personlige logbog, selv supplere med faneblade og kapitler til diverse undervisningstemaer.. Fx: Friluftslivshåndbogen som overskrift.. Kap 6) - træer.. Når undervisningsrammen er sat skal elevernes kreativitet, sanser og fantasi have frit løb.. Afhængigt af alder, niveau, forudsætninger og klassemiljø er der forskellige tilgange til arbejdet med temaet.. Det må være op til den enkelte lærer at vurdere, om eleverne skal arbejde individuelt eller i grupper.. I nogle tilfælde vil det være kvalitativt at eleverne selv står for både tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet.. Lærerens rolle vil da bestå af vejledning, feedback og anerkendelse af elevernes arbejde.. I andre tilfælde kan det være nødvendigt for læreren at have en mere struktureret tilgang, hvor denne skal sætte i gang og fastholde processen, f.. eks.. ved at nøjes med én eller ganske få opgaver.. Det kan være en stor og givende oplevelse for eleverne, at de selv bærer ansvaret, uden at det bliver for uoverskueligt og at de samtidigt  ...   at dyrke sport og få læring igennem praktisk udfoldelse.. Vores præsentationsmappe åbner op for at eleven kan lære igennem fysisk aktivitet med materialet, f.. indlæres emnet om træer ved at klatre, snitte, lege, spise blade, dufte osv.. Evnen til at opfatte og bruge rytmer, toner og melodier er tegn på musikalsk intelligens.. Vores præsentationsmappe kan igangsætte denne intelligens ved at memorere undervisningsstof i form af f.. remser, sange og talekor.. Vælger eleven at præsenterer sin logbog som en hjemmeside, vil det også være muligt at uploade lydspor fra udeaktiviteter.. Den Interpersonelle intelligens er evnen til at forstå andre mennesker og fungere i samspil med dem.. Eleverne skal engagere sig i fællesskaber, indgå i dialog, undervise og dele erfaringer med andre.. Gruppearbejde vil også være en god måde at tilgodese denne intelligens på.. Eleverne kan være to eller flere om at udarbejde sider til bogen, og de kan diskutere sig frem, til eksempelvis layout og indhold.. Når vi tænker og ræsonnerer over oplevelser og har en forståelse for egne følelser er det tegn på den intrapersonelle intelligens.. Det er typisk arbejdssituationer hvor eleven er stille, tænker, og følger egen intuition i arbejdet med materialet.. Vores præsentationsmappe giver mulighed for et meget personligt præg.. Eleven har mulighed for at fordybe sig i læreprocessen via layout, tegninger, tanker og udformning.. Desuden gør logbogen det muligt for den enkelte elev at indlære i eget tempo.. Naturalistisk Intelligens.. Her handler det om at kunne se sig selv i et større perspektiv, have forståelse for naturen, og hvordan den påvirker menneskers livsvilkår, finde mønstre og sammenhænge, og at kunne identificere og organisere.. Elever med styrke inden for dette intelligensområde vil føle sig rigtig godt tilrette i uderummet.. Der bliver eleverne præsenteret for den større sammenhæng imellem teori og praksis og kan udvikle den naturalistiske intelligens.. Det handler ikke kun om at arbejde ud fra sine primære intelligenser.. Vi anbefaler at undervisningssituationen skaber muligheder for alle intelligenserne, og at eleverne kan vælge deres egen vej til læring i det pågældende miljø.. Vi hævder at et miljøskift også kan betyde et intelligensskift.. F.. bliver den sprogligt stærke elev udfordret til at skifte kanal, når træet skal sanses og indlæres i uderummet.. Viden om de mange intelligenser skaber mulighed for en bred vifte af indlæringsformer.. Læreren og eleverne kan med denne bevidsthed f.. prøve den udfordring at arbejde med det samme tema, i forskellige miljøer og igennem forskellige intelligenser.. refleksioner.. I tillæg til det sanselige arbejde og fokus på de mange intelligenser, anbefaler vi læreren at have repetition og emotionel læring i baghovedet.. To effektive læringsstile der med lidt fantasi kan benyttes, uden at eleverne behøver at være det bevidst.. Vi opfordrer til at arbejde med samme tema på så mange forskellige måder som muligt, for derigennem at tilgodese de mange intelligenser og få en naturlig form for repetition.. Den emotionelle læring kan i særdeleshed findes gennem leg, fokus på det relationelle og klassemiljøet.. Som i alle undervisningssituationer vil der også opstå udfordringer i arbejdet med den multimodale logbog.. Det er en tidskrævende arbejdsmetode, men vi hævder at det i den sidste ende vil lønne sig.. Det er vigtigt at bevare et overblik, så man er opmærksom på alle eleverne.. Ofte er det de elever der er vant til naturen, der er først oppe i træet og som hurtigt trækker lærerens opmærksomhed.. Det er dog utrolig vigtigt at have øje for eleven som går stille rundt og måske ikke er så glad for udesituationen.. Logbogsformen er da en god metode til at læreren kan følge med i elevernes arbejde og udvikling og den er et omdrejningspunkt for dialog med eleven.. Selv om denne multimodale logbog fremstår meget åben og individbåret, kræver det struktureret forberedelse fra lærerens side.. Målet med undervisningen skal stå klart frem og eleverne skal holdes inden for stofområdet.. Vi håber i har haft fornøjelse ved at læse denne artikel og vil gøre brug af denne Multimodale Logbog.. Dette er et værktøj som vil hjælpe udeunderviseren med at knytte teori på den praksis der udføreres i uderummet og binde bro imellem teoribearbejdning, udeoplevelser og opsamling.. God fornøjelse M.. v.. h.. Specialegruppen Naturlig-viis læring i det fri DFL 2012.. litteratur.. Titel: Vygotsky og små børns læring en introduktion.. Forfatter: Sandra Smidt.. Forlag: Hans Reitzels Forlag, 2011.. Titel: De mange intelligenser i praksis.. Forfatter: Svend Erik Schmidt og Susanne Aabrandt.. Forlag: Dafolo, 2003.. Titel: De mange intelligensers pædagogik.. Forfatter: Howard Gardner (redigeret af Per Fibæk Laursen).. Forlag: Gyldendal, 1997.. Titel: Børn, natur og læring.. Forfatter: Erik Sigsgaard.. Artikel:.. udeskole.. 2005(teori, børneliv).. Titel: Når tingene taler til os.. Forfatter: Kjeld fredens.. Artikel.. 2005(teori, læring).. RESUME.. Læring i det fri med alle sanserne.. Artiklen her er skrevet af fire studerende fra Den Frie Lærerskole i Ollerup.. Specialegruppen "Naturlig-viis - læring i det fri 2012" består af: Jeppe Dandanell Jørgensen, Asger klarskov Brøndum, Thomas Thomsen og Balder Schiøtte..

    Original link path: /site/naturlaerer/830/
    Open archive

  • Title: Naturlærer
    Descriptive info: planlægningsværktøj til udeskole.. Af Dorte Vind, Pædagogisk Udviklingskonsulent i Esbjerg Kommune.. I Esbjerg Kommune etablerede man et lokalt netværk af udeskolelærere i 2004.. Her har man haft en debat om planlægning af undervisningen i uderummet.. Debatten fik Dorte Vind, som er udeskolekonsulent i kommunen, til at lave et værktøj, som kan styrke lærerens planlægning af forløb både ude og inde - så de faglige mål ikke tabes af syne.. Du kan se skemaet nedenfor og finde som PDF under tegningen.. pdf.. Planlægningsværktøj.. Planlægningsværktøj ex Natur/Teknik.. dorte vind kort om udeskole og skolens faglige mål.. Planlægningsværktøjet blev præsenteret på et møde i UdeskoleNet i Jelling 19.. 11.. 2008.. På mødet diskuterede vi  ...   Dorte fortalte også om Hella, en lærer i Esbjerg, som bruger sit hæfte med Fælles Mål og en lyserød overstregningstush, for at holde rede på, hvilke mål som er nået i udeskolen.. Efter hver udeskoledag eller forløb streger hun de mål som er nået over i hæftet med lyserødt - eller sætter en prik, hvis klassen har berørt emnet.. Det kan hun også gøre i hæfter fra andre fag - og bytte timer med dem.. Dorte Vind, fra møde i UdeskoleNet 1.. april 2008.. Foto: Malene Bendix.. udeskole i esbjerg kommune.. Du kan læse meget mere om.. Kommuner på www.. dk" href="http://www.. dk/site/kommuner/388/">udeskole i Esbjerg Kommune.. Udviklet af lærere i Esbjerg Kommune..

    Original link path: /site/naturlaerer/620/
    Open archive

  • Title: Naturlærer
    Descriptive info: kriterier for det gode udeskoleforløb.. Af seminarielektor Karen Barfod, læreruddannelsen i Nørre Nissum og naturvejleder Eva Skytte, Dansk Skovforening.. Abstract.. Hvad skal der til for at lave et godt udeskoleforløb? Findes der retningslinier, gode råd og kriterier, der på en gang kan vejlede den lærer, der vil planlægge et udeskoleforløb og som samtidig kan bruges som et redskab til analyse af, hvornår undervisningen lykkes og hvorfor?.. baggrund.. Udeskole, hvor børnene undervises regelmæssigt i naturen eller nærmiljøet, bliver mere og mere udbredt i Danmark (18).. Det stiller krav til den lærer, der skal varetage undervisningen.. Hvilke pædagogiske metoder, arbejdsformer etc.. skal læreren vælge, for at få elevens læreprocesser foldet bedst ud?.. Der eksisterer mange eksempler på best practice i artikler, på hjemmesider etc.. , men der savnes en systematisk opsamling på, hvad der skaber det gode udeskoleforløb.. Dette arbejde, der forsøger at sætte ord på hvad der i praksis og planlægning skal til for at et udeskoleforløb lykkes, tager sit afsæt tre steder:.. I litteraturstudier og opsamlinger på de udgivelser, der beskæftiger sig med best practice i udeskolen.. I empirisk arbejde, hvor kriterier for det gode udeskoleforløb er beskrevet, anvendt og evalueret på tre forskellige naturklasser i Vestjylland.. I diskussioner med fagfolk, praktikere og teoretikere, der i længere tid har beskæftiget sig med udeskolens praksis.. kriterier.. Her er de 9 kriterier, der ind til videre er udviklet.. Du kan også hente dem som.. PDF fil.. De kommenteres nedenfor:.. Kriterium.. Uddybning.. Noter.. 1) CKF og trinmål for faget skal være synligt.. For forældrene, skoleledelsen og læreren.. 2) Arbejdet ude og arbejdet inde skal spille sammen.. Eleverne skal arbejde med de samme fagområder i ude og inderummet, så undervisningen tilsammen giver en hel læring.. 3) Eleverne skal arbejde sammen.. Forløbet skal indeholde nødvendigt samarbejde mellem eleverne.. To - fire-mandsgrupper er ofte gode.. 4) Arbejde med konkrete og relevante undervisningssituationer med synlige mål.. Undervisningen kan være opgaveorienteret og knyttet til praksis.. 5) ) Undervisningen skal være opgaveorienteret og knyttet til praksis.. For at kunne løse de praktiske opgaver skal eleverne bringe deres faglighed i spil, så fagligheden bliver direkte anvendelig - og huskes.. 6) Børnenes arbejde og erkendelse skal drage fordel af uderummet.. Arbejdet skal ikke lige såvel kunne udføres inde eller i en gymnastiksal.. 7) Forløbet skal involvere sanseoplevelser.. Der skal være plads til at børnene f.. føler, lugter, smager og arbejder så de får sanseoplevelser der hænger sammen.. 8) Forløbet skal evalueres, afrundes, perspektiveres og reflekteres over, så oplevelse og handling bliver til erfaring og forståelse hos eleverne.. Stikord eller logbøger enten ude eller den efterfølgende indedag kan supplere en mundtlig opsamling - og samtidig virke som dokumentation, huskeknage og formidling til forældrene.. 9) Læreren skal kunne sidde på sine hænder.. Læreren skal primært være vejleder og vejviser for børnenes egne læreprocesser - og altså give dem plads til at arbejde og lære.. Læreren skal kunne gribe situationens iboende læringspotentiale uden at forbigå undervisningens målsætning.. hvorfor kriterier ?.. Kriterierne skal kunne anvendes til at udvikle gode forløb til brug i udeskolen, men kan også bruges som analysemodel til at analysere praksis.. De anvendes i skoleåret 2005/06 til at udvikle forløb, der afprøves i udeskoleklasser i Vestjylland.. Tilsammen kommer dette materiale til at udgøre en basis i udviklingen af en bedre udeskolepraksis, og en hjælp til de undervisere, der er interesserede i at analysere, eller udvikle, deres egen praksis.. Udviklingsarbejdet har sit fundament i CVUMidtVest, læreruddannelsen, og ledes af lektor Karen Barfod.. Kriterierne er udarbejdet af naturvejleder Eva Skytte, Dansk Skovforening og lektor Karen Barfod, CVUMidtvest.. Argumenterne for disse kriterier ligger i udeskole som en erfaringsbaseret skoleform, der bygger på den dialogiske samtale (dvs.. ikke lærermeddelende undervisning) og alsidig tilgang til læring.. Disse argumenter underbygges af nyere danske og norske undersøgelser, men her lægges vægten i første omgang på at finde et anvendeligt redskab til at skabe en skolepraksis.. Kriterierne tager derfor sit afsæt i en tro på, at læring sker både gennem oplevelse, handling og forståelse, og at udeskolen ved regelmæssigt at supplere undervisningen inde med undervisning ude åbner flere veje til kundskaber og færdigheder, end indeskolen alene.. kommentarer til kriterierne.. Kriterierne omhandler både generelle undervisningsmæssige faktorer, der altid bør tænkes ind i en undervisningspraksis, feks at der arbejdes med synlige mål, og faktorer, der særligt knytter sig til uderummet.. Begge typer af kriterier er taget med, fordi de ting der her er valgt, tilsyneladende er særligt vigtige i udeskolen.. Der er ikke tale om en særlig systematisk eller videnskabelig inddeling, men et forsøg på at skabe et billede af et planlægningsværktøj, der kan være en hjælp, eller en støttestav i lærerens forberedelse af udeskoledagen.. Nedenfor gennemgår vi kriterierne punkt for punkt.. 1) CKF for faget skal være synligt for forældrene, skoleledelsen og læreren.. Udeskole er at betragte som en undervisningsform, hvor dele af skolehverdagen lægges udenfor skolens fysiske rammer.. Dette indebærer, at folkeskolens formål skal opfyldes under andre vilkår, end dem forældrene og lærerne selv havde og fik deres egne primærerfaringer under.. Derfor er det særligt vigtigt i en pædagogisk nytænknings- og udviklingsfase at holde sig undervisningens mål for øje og gøre det eksplicit, så både børn, deres forældre og skoleledelsen ved, hvad formålet er med igen og igen at drage uden for skolens mure.. Dette tjener både til at legitimere skoleformen, men kan også hjælpe underviseren til at tænke fagmål og aktiviteter sammen og fastholde målene, samtidig med at man er modtagelig for naturens åbne tiltale og uforudsete muligheder.. Et øget fokus på testbar viden og faglighed gør det første kriterium endnu skarpere.. Som en af de deltagende lærere sagde, efter et år med kriterierne: "At jeg dengang lagde så meget vægt på det første kriterium og synes det var nyt er helt underligt nu, hvor tiden er blevet en anden og al undervisning hænges op på CKF og trinmål".. 2) Arbejdet inde og ude skal spille sammen.. I forhold til det i projektet testede skema med "Kriterier for det gode udeskoleforløb" er der gjort en enkelt tilføjelse: Det andet kriterium "Arbejdet ude og arbejdet inde skal spille sammen" er sat ind efter udviklingsarbejdets afslutning.. Hvis man som lærer vil sikre et stort fagligt udbytte, må emner, fag og mål være de samme i ude- og indeskolen, hvor uderummet tilføjer læringsdimensioner der er mere bundet til kontekst, sanser og aktiviteter end indeskolen, der kan arbejde mere abstrakt og teoretisk.. Det pointeres gennem dette kriterium, at udedagene ikke må stå alene, men skal være en del af børnenes samlede læringsforløb med forberedelse inde, aktiviteter ude og videre bearbejdning inde.. I udeskolen er årsplanen, hvor ude- og indeaktiviteter afstemmes i forhold til læseplan, årstid og muligheder derfor helt central.. 3) Forløbet skal indeholde nødvendigt samarbejde mellem eleverne.. Dansk (Mygind, 2002 (15)) og udenlandsk (Jordet, 2003 (10)) forskning viser, at samarbejde mellem elever er en af de mest brugte arbejdsformer i udeskolen.. Dette kan være med til at udvikle deres sociale og sproglige kompetencer (Mygind, 2003 (15), Herholdt, 2003 (7)), og være en af de faktorer, der gør at mange børn synes at trives godt i udeskolen.. Lærerens didaktiske valg har altså betydning ikke kun for indholdet, men også for undervisningens form og organisering.. Udvikling af relationel kompetence (Jakobsen, 2005 (8)) foregår, når børnene udfordres i deres relationer, ved at arbejde sammen i forskellige grupperinger og gennem mange forskellige typer af opgaver får lov til at bruge sig selv og hinanden på forskellige måder - ved at læse op for hinanden om dyret i faldfælden, sætte cykelkæden på sammen, blive enige om hvor langt det digt skal være - og i det hele taget se hinandens kvaliteter fra mange sider.. Eleverne skal desuden opleve at samarbejdet er nødvendigt i aktiviteten f.. når der fældes træer så er det vigtigt at tale sammen og få samarbejdet omkring saven til at fungere, så går det lettere, der kommer flow i arbejdet og børnene får en primær oplevelse af at samarbejde ikke kun er hyggeligt, men også er givende i den praktiske hverdag.. Udover samarbejde kan ehvert forløb selvfølgelig også indeholde mulighed for fordybelse selvstændigt.. 4) Arbejde med konkrete og relevante undervisningssituationer i situationsbestemt undervisning med synlige mål.. En skole, hvor små børn i den meste tid skal beskæftige sig med noget, der ikke er, dvs med tegn og symboler om noget, der sker andre steder og uden for skolen, i stedet for med genstande, arbejde og situationer, der er her og nu, er ikke med til at fundamentere og udvikle den viljesstyrede opmærksomhed (Hansen, 2002 (6)).. Erfaringspædagogikken kan ses som en bred pædagogisk orientering fra 70érne og 80érne, der peger på deltagernes erfaringsdannelse som værende væsentligt i tilegnelsen af personlig nyorientering  ...   ut læreren: Den fagligt ambitiøse lærer, der underviser ude som han ville gøre inde, med lærerstyrede aktiviteter, traditionsbundne undervisningsformer og med få frihedsgrader.. Fri-flyt læreren eller børnehavetanten: Læreren der ikke har så store faglige ambitioner, og er tilfreds med at børnene er Busy, happy and good.. Spejderlæreren: Læreren der selv har mange udendørserfaringer og underviser efter mesterlærerprincippet lad mig vise dig den rigtige måde at gøre tingene på.. Giver ikke meget plads til elevernes egen lærerproces.. Ideallæreren: Læreren, der arbejder med erfaringspædagogik, hvor eleven, elevens oplevelser, erfaringer og egen læring kommer i centrum.. Praksis viser altså at der er flere lærerroller i spil i udeskolen, akkurat som der er er det i indeskolen.. Og det fungerer tilsyneladende, idet det er svært at give mål for hvad der skaber den gode lærer.. Denne artikel, og kriterierne, forsøger at give retningslinier for, hvordan man kan nærme sig en form for et ideal, eller dele af et ideal, hvor uderummet og fagligheden sættes i spil af en lærer, der forstår at få børnene til aktivt at tilegne sig verden.. Det er vigtigt at læreren forfølger sine faglige mål, men det er også vigtigt, at læreren er så langt inde i sit fagstof, at den døde mus, der ligger på vejen og råber på opmærksomhed, kan inddrages i undervisningen:.. A dead mouse, oh, the mouse is dead , udbryder engelsklæreren.. I wonder why it died? kan eleverne spørge.. En lille død mus, nej se, hvor den er slatten siger dansklæreren, der arbejder med tillægsord, Den er blød, slatten, halvrådden, fugtig, musegrå siger de mange børn, der øver sig i præcise tillægsord.. Se, en død mus den har en lang hale råber børnene Hvor stor en del af den samlede længde er halen? spørger matematiklæreren.. Det at gå ud med børnene kræver mere end faglighed, det kræver også at fagligheden kan anvendes kreativt, med fantasi og alligevel med retning og mål.. "Så længe læreren sætter sig selv i centrum, er det fuldstændig ligegyldigt om vi lægger undervisningen ude eller inde", siger Annemarie Møller Andersen fra Danmarks pædagogiske Universitet.. Erfaringer viser (Dismore, 2005 (3)), at læreren foretager andre valg i sin planlægning, når undervisningen flyttes udenfor.. Mere gruppebaseret arbejde, mindre tekst og flere opgaveløsninger - alt sammen undervisningsformer, der sætter elevens selvvirksomhed i centrum, så læring ikke hældes ned i det tomme barn, men erobres på egen hånd med hjælp fra læreren og de andre elever - af det samme barn.. sammenfatning.. Udeskoleundervisning er ikke blot at undervise udenfor.. Uderummet tilbyder en række muligheder, men stiller også krav til både underviseren og børnene.. Det er en anden type af problemstillinger, der arbejdes med, nemlig de praksisnære, og det er en anden didaktik og et andet pædagogisk værktøj der kommer i spil end i indeskolen.. Som analysemodel kan kriterierne for det gode udeskoleforløb og eksemplerne på planlægningsværktøjer (se senere) bruges til i en given undervisningssituation at spørge:.. Hvilke CKF arbejdes der med her ?.. Er målene synlige for børnene ?.. Hvad er det relevant at arbejde med her ?.. Hvordan aktiveres eleverne ?.. Hvori består samarbejdet her ?.. Hvilke opgaver stilles der til børnene ?.. Hvad er det konkrete arbejde ?.. Hvilke erfaringsfelter (jvf Peter Bjerg Jørgensen, 1999) arbejdes der med:.. Sansende og udforskende ?½.. Fysiske og motoriske ?.. Manuelle og produktive ?.. Sociale og sproglige ?.. Hvad blev eleverne bedre til (jvf Arne Jordet, 2003):.. Kommunikation og sprogbrug ?.. Social udvikling ?.. Fysisk og motorisk udvikling ?.. Praktiske og manuelle færdigheder ?.. Udviklede børnene værdibevidsthed ?.. Hvordan er forholdet mellem den formelle læreplan (CKF), den opfattede læreplan (lærerens fortolkning), den gennemførte læreplan og den erfarede læreplan (elevernes opfattelse kan synliggøres gennem deres logbøger) ?.. den professionelle lærer.. Alt for mange lærere holder op i folkeskolen, fordi de bliver skuffede i deres virke eller slidt op af for mange og for forskellige krav.. Skal en lærer overleve , er det vigtigt at forholde sig professionelt til arbejdslivet at se på sin praksis som et arbejde, en udvikling, en kunst der kan analyseres, evalueres og forædles.. Kriterierne for det gode udeskoleforløb er tænkt som en hjælp til alle de, der gerne vil i gang, og har brug for efterfølgende at reflektere over dagens, ugens, månedens arbejde og finde frem til hvad der er lykkedes og hvad der ikke var godt.. Og hvordan det kan ændres til glæde for læreren selv, men ikke mindst for de børn i folkeskolen, det hele handler om !.. planlægningsværktøj til udeskoleforløbet.. Her er skitseret to skematiske stykker værktøj til planlægning og evaluering af udeskoledagen.. Disse ark kan tjene til forberedelse, men også til opsamling og erfaringsbaseret læring for læreren.. Det er bedst selv at udvikle sit eget planlægningsværktøj, men det er også vigtigt at vide, at den systematisk planlægning både tjener til at holde læreren fast og kan bruges til kollegial supervision, samarbejde og skoleudvikling.. Eksempel 1:.. Fag: Natur/teknik.. Sted: Bålpladsen ved Skibakken.. Plan.. Evaluering og ideer.. Faglige mål med udgangspunkt i CKF.. Demonstrere ændringer af stoffer og materialer, bl.. smeltning og opløsning.. Anvende enkelt udstyr.. Vi kunne inddrage "Ordne efter enkle iagttagelser" ved at måle smeltepunkt.. Indhold.. Smelte sne og margarine.. Beskrive hvad der sker med træet når det brænder.. Næste gang skal der være mere forskelligt at smelte og forskellige træsorter at brænde (ikke kun birk).. Organisering af undervisningen.. Kort oplæg, alle.. Gruppearbejde, tomandsgrupper.. Klassesamtale.. Tomandsgrupper er for små til båltænding.. Diskussionerne kunne blive bedre i større grupper.. Hvad gør eleverne.. Lytter.. noterer.. hugger brænde.. finder tørre pinde.. saver.. diskuterer bålets opsætning.. eksperimentrer.. diskuterer.. fremlægger.. Vi skal huske at sige, at alle skal prøve at save og hugge med økse.. Kvaliteter, anden faglighed.. Logbog.. Fysisk og motorisk arbejde.. Håndværk.. Sociale færdigheder.. De blev bedre til at mestre økse og sav, og de fik også diskuteret (sproglige færdigheder).. Husk.. Gryder, potter, pander, tørt træ, save, økser, vand, forbindingskassen, logbøger, blyanter, margarine, sne.. Der skal være en sav pr gruppe.. Mere at smelte.. Husk termometre.. Eksempel 2.. Tema.. Årstid.. Fag.. Natur/teknik.. Undervisningsmål.. Forhold der karakteriserer årstiden.. Sammenligning og sortering af materialer.. Efter 2.. klasse:.. Sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier.. Undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og tyngdekraft.. Fortælle om årstider, sol og måne, samt ændringer i længde på dag og nat.. Klassetrin.. 1.. og 2.. klasse.. Begreber.. Årstid, vinter, kulde/varme, vådt/tørt, overlevelse, levende/død, hi, føde, frost/tø.. Evt.. også træer, blade, urter, dyr.. Sanser / intelligenser.. Sanser: Syn.. Intelligenser: Natur, spartial, krops, sproglig.. Tid.. 1 time.. UV-materialer.. Papkasser.. Fremgangsmåde.. Eleverne skal samle alle de ting de kan finde fra naturen på 10 minutter (vi kalder sammen).. Eleverne skal sortere tingene.. Først frit.. Derefter efter regler (levende/dødt, vådt/tørt, blødt/hårdt, ulækkert/lækkert, farver, planteriget/dyreriget).. Eleverne skal vælge én ting hver, der beskriver årstiden.. Og fortælle hvorfor de har valgt den.. Snak om årstiden.. Hvad karakteriserer vinter.. Lav en årstidskasse.. sporjagt.. Evaluering.. Eleverne skriver i logbogen:.. Hvad har vi lavet (skriv mindst 3 ting).. Har du lært noget du ikke vidste?.. Hvad vil du arbejde videre med?.. kilder.. Abelsen, Kristian.. Uteskole og lærerprofesjonalietet.. Hovedfagsopgave, Norges Idrettshøgskole, 2002.. 2.. Achton, Ophelia.. Naturfag, overvejelser om naturrummet.. Kæphesten KLIM 2005-12-23.. 3.. Dismore, Harriet et al.. If Only : Outdoor and Adventurous Activities and Generalised Academic development.. in Journal of Adventure Education and Outdoor learning , Vol 5, Issue 1, 2005.. 4.. Faghæfte 24,.. uvm.. 5.. Fredens Kjeld.. ".. Når tingene taler til os.. , 2006.. 6.. Hansen, Mogens.. Børn og opmærksomhed.. Gyldendal 2002.. 7.. Herholdt, Lene.. Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster.. DPUs forlag 2003.. 8.. Jakobsen, Christian.. "To læringsmiljøers indflydelse på pædagogisk praksis og kompetenceudvikling".. i Erik Mygind (red) "Udeundervisning i folkeskolen, Museum Tusculanums forlag 2005.. 9.. Jordet, Arne N.. Nærmiljøet som klasserom.. Cappelen Akademisk, 1995.. 10.. Lutvann-undersøkeisen.. Delrapport 2, Høgskolen i Hedmark, 2003.. 11.. Jørgensen, Peter Bjerg.. At stikke hovedet ind i naturen.. Hovedfagsopgave på Høgskolen i Bø, 1999.. 12.. Kjærstad, Jan.. "Kongen af Europa".. Samleren, 2005.. 13.. Kruse, Søren.. "Naturoplevelsernes didaktik".. DPU´s forlag 2004.. Kap 6 "Konstruktivistiske betragtninger over naturoplevelse og læring".. 14.. Marker, Nete B.. og Kirsten Rosengaard Holmenlund.. Friluftsliv og naturfaglig dannelse i.. Jørgen Løye Christensen et al.. Børn og Natur.. CVU Sjælland 2003.. 15.. Mygind, Erik.. Elevudsagn om undervisning og sociale relationer.. Focus Tidsskrift for Idræt nr 5/6 2003.. 16.. Mygind, Erik (red).. Udeundervisning i folkeskolen.. Museum Tusculanums forlag 2005.. 17.. Tordsson, Bjørn.. At svare på naturens åpne tiltale.. Dr Scient afhandling, Høgskolen i Bø, 2003.. 18.. Se.. naturklassekortet.. i Danmark Rundt på.. Artiklen her er produktet i et udviklingsforløb, der forsøger at afdække kriterierne for det gode udeskoleforløb.. Udgivet på udeskole.. dk marts 2006.. Udviklingsprojektet blev afsluttet og rapporten her endeligt rettet til i august 2007..

    Original link path: /site/naturlaerer/397/
    Open archive

  • Title: Naturlærer
    Descriptive info: litteratur om udeskole.. om listen.. Her er samlet en liste over litteratur om udeskole og udeundervisning.. Se også menupunktet.. FORSKNING.. Her kan du finde beskrivelser, fakta og anmeldelser.. Listen her er ikke lukket.. Du er velkommen til at sende os litteratur, som du synes skal med.. bøger og artikler.. Bischoff, Anette (red): Uteskole naturligvis , Rapport fra seminar og inspirasjonskurs om barn, læring, natur og friluftsliv.. Høgskolen i Telemark (Bø).. Beard, Colin og Wilson, John P: Experienteal Learning a best practice handbook for Educators and Trainers , Kogan Page 2006.. Bergholdt, Lars: "Udepædagogik - naturligvis", Frydenlund 2011.. Brauns, Martin og Reiss, Michael: Learning Science outside the Classroom , RoutledgeFalmer, 2004.. Carlegård, Lotta: At lære in engelska ute , Naturskoleforeningen, 2007 (svensk),.. naturskolan@falun.. se.. Cornell, Joseph: Journey to the heart of nature , Dawn publications, 1994.. Dahlgreen, Lars Ove og Sczezpanski, Anders: "Udendørspædagogik - boglig dannelse og sanselig erfaring", Forlaget Børn og Unge 2001.. Dahlgren, Lars Owe et al: Utomhuspedagogik som kundskapskalla , Studenterlitteratur 2007 (svensk).. Damhaug, Ole Chr.. , Elevhøy, Inger Lise A, Lie, Sigmund, Vedum, Trond Vidar, Ødegaard, Torbjørn: "Fritt fram for uteskole - Lek og læring i natur- og miljøfag.. Håndbok for lærere", Aschehoug 2001.. Grahn, Patrik "Ute på dagis", af m.. fl.. Stad Land, 1997.. Grundahl, Trine Holck, Larsen, Jens Peter: "Helt ude i skoven - Lemvig tager hånd om fokusbørn", VIA systime 2010.. Hebæk, Marit og Liv Sommer Holmen og Anne Retterstøl, Uteskole ei praktisk håndbok , N.. W.. Damm  ...   ute året runt", Nynäshamns Naturskola 2007.. Bestilles på.. nynashamn.. se/naturskolan.. Mygind.. Erik Artiklen Elevers aktivitetsniveau på skole- og naturdage , i magasinet Focus Idræt nr.. 3, 2002.. Mygind, Erik Artiklen Elevudsagn om undervisning og sociale relationer på yngste klassetrin i magasinet Focus Idræt med Temaet Sundhed, november 2003.. Mygind, Erik: Udeundervisning i folkeskolen , Museum Tusculanum 2005.. Nikolaisen Jordet, Arne: "Klasserommet utenfor - Tilpasset opplæring i et utvidet læringsrom", Cappelen Akademisk Forlag, 2010.. Nikolaisen Jordet, Arne "Nærmiljøet som klasserom - Uteskole i teori og praksis", Cappelen Akademisk Forlag, 1998.. Nikolaisen Jordet, Arne Lutvann-undersøkelsen en case-studie om uteskolens didaktikk, Delrapport 2 , Høgskolen i Hedmark, 2003.. Kan bestilles ved at kontakte forfatteren på e-mail:.. arne.. nikolaisen@lue.. hihm.. no.. Pedersen, Bente og Anne Brodersen "Haser i skoven ".. En sammenlignende undersøgelse mellem børn i skovbørnehaver og børn i traditionelle børnehaver.. Udgiver vist Danmarks Lærerhøjskole.. Sabroe, Britt, Ulla og Per Johnsen "Ud med skolen! - i det grønne klasseværelse, Alinea Lyst læring, 2002.. Schilhab, Theresa S.. S.. et al: Skolen i skoven hjerne, krop og læring i naturen , DPU 2007.. Tordsson, Bjørn: "Å svare på naturens åpne tiltale.. En undersøkelse av meningsdimensjoner i norsk friluftsliv på 1900-tallet og en drøftelse av friluftsliv som sosiokulturelt fenomen", Dr.. Scient afhandling fra Højskolen i Bø.. Konferansrapport fra Nordisk konferens Barn och Friluftsliv friluftslivets påverkan på barns utveckling, helse och naturforståelse.. 19.. oktober 1997.. Udgivet af Friluftsframjandet mars 1998, Sverige.. Her er en liste med relevant litteratur om udeskole og udeundervisning..

    Original link path: /site/naturlaerer/512/
    Open archive

  • Title: Dagbøger
    Descriptive info: 29-09-2012.. Sangdroslerne trækker til deres vinterkvarter i Vest- og Sydeuropa.. De trækker om natten.. udeskole på rynkevangskolen.. Eleverne fra 3.. a cykler ud for at lære i natur og kultur omkring skolen.. Af Malene Bendix, koordinator for Skoven i Skolen og udeskole.. udeskole på sophienborgskolen i hillerød.. Fotoreportage fra udeskoledag om identitet den 3.. maj 2011.. udeskole på syvstjerneskolen i værløse.. Fotoreportage fra en udeskoledag med 3.. e og 4.. e i Hareskoven den 5.. udeskole på ugelbølle friskole.. Fotoreportage fra en dejlig dag i en af Danmarks smukkeste udeskoler - 4.. november 2010.. udeskole på elsted skole.. Fotoreportage fra en udeskoledag med 4.. b på Elsted skole.. udeskole på kvaglundskolen i  ...   - udeskole på stjernevejskolen.. Rapport over et pilotforsøg med undervisning i skoven.. Af Gitte Valbak, lærer v.. Stjernevejskolen.. fra en naturlærers dagbog - simon høegmark.. Simon Høegmarks dagbogsblad er fra den 9.. juni 2005, hvor hans 4.. klasse arbejdede med matematik i Ørkild Borgen ved Svendborg.. Af Simon Høegmark, Lærer på Østre Skole i Svendborg.. fra en naturlærers dagbog - vejlesø privatskole.. Plan og dagbogsblade fra 4.. /5.. klasse udeskolearbejde på Vejlesø Privatskole i efteråret 2004.. Af Sven Jakobsen og Heidi.. dagbog: naturvejleder sætter udeskole i gang.. Nina Sestoft er naturvejleder, men ansat på en skole til at hjælpe lærere i gang med udeundervisning.. Af Nina Sestoft, naturvejleder og lærer i Kolding Kommune..

    Original link path: /site/64/?day=29&month=9
    Open archive

  • Title: Dagbøger
    Descriptive info: 01-10-2012.. Oktober kommer af okto, der betyder otte på latin.. Oktober var den ottende måned i den gamle romerske kalender.. Nu går jagten ind på råbuk, hare og en række ænder..

    Original link path: /site/64/?day=1&month=10
    Open archive

  • Title: Dagbøger
    Descriptive info: dk.. fotoreportage fra udeskoledag med 3.. a fra rynkevangskolen i kalundborg.. december 2010.. Der er iskoldt i toget.. Lokomotivet kan ikke varme vognene op i vinterkulden, fortæller togføreren og slukker for lyset, så der er mere strøm til varmeapparaterne.. Godt man har sit udeskoletøj på.. Trækker hætten op og slumrer i den mørke morgen, på vej i udeskole med 3.. a fra Rynkevangskolen i Kalundborg.. De har lovet snestorm.. Kirsten Noe, som er en af klassens udeskolelærere, har forberedt mig på, at vi skal ud at cykle.. En del af 3.. a i tårnet.. udeskole på cykel.. Siden skoleårets start har Kirsten, Lene Carlson og 3.. a arbejdet ude 4 timer hver torsdag i dansk, natur-teknik og matematik, og da Rynkevangskolen ligger midt i Kalundborg, har det været helt basalt, at 3.. a lærte at cykle mange sammen, så de kunne komme rundt i lokalområdet.. Nu bruger udeklassen cykler som transportmidler ud til kysten, til Klosterskoven, Kystskoven og rundt inde i byen og arbejder samtidig med cyklen i de forskellige fag.. kirsten og lene.. Kirsten Noe tager imod på lærerværelset iført grønlandsstøvler og dunjakke.. Hun er ved at pakke de sidste ting sammen.. Vi bliver i skolegården, slår hun fast.. Det bliver for vildt med både vind og sne.. I sidste uge var vi ude at køre i sne i vindstille vejr og det gik fint.. Men hvis der ligefrem kommer snestorm.. Kirsten Noe er naturfagslærer på skolen og naturfagskoordinator i Kalundborg Kommune.. Sidste år begyndte hun at arbejde ude med den daværende 3.. klasse på skolen og cyklede ene kvinde ud med en lang række af skoleelever.. I år arbejder Kirsten sammen med Lene, som er lærer i dette års 3.. Hun underviser i dansk og matematik og de to har udviklet et kreativt samarbejde omkring udeundervisning i dansk, matematik og natur-teknik.. a og logbøger.. Vi går over i 3.. a, hvor nogle ufattelig søde unger venter i overtræksbukser og varme støvler.. Der er rart i klassen med juleguilander, lys og kogler i vinduerne.. Morgen i 3.. Det har været en sand fornøjelse at læse jeres logbøger denne her gang, lægger Lene ud.. Jeg har grinet.. I bliver jo bedre og bedre til at skrive, siger Lene og begynder at dele logbøgerne fra sidste torsdags udeskole ud.. Og som den gode dansklærer hun er, giver hun hver elev en kommentar med på vejen.. Martin godt arbejde, men du kunne godt få nogle flere detaljer med.. hvorfor blev Markus ked af det i stedet for bare at skrive at han blev ked af det.. Frederikke.. Rigtig godt.. Du glemmer at skrive, at det var snevejr.. Derfor var det så hårdt at cykle.. I skal jo skrive, så man kan forstå det, selv om man ikke var med på turen.. Cecilie Læs det højt for dig selv, når du har skrevet det, så får du de små fejl rettet.. Det hedder "Vi cyklede forbi Asnæsværket" og ikke "Vi forbi cyklede Asnæsværket.. ".. Tim Det er så godt, at du er kommet i gang.. Jeg glæder mig hver gang til at læse, hvad du skriver.. Naqil det er godt.. Men øv dig på at skrive tingene i rækkefølge.. Brug de hjælpeord vi skrev på tavlen.. innovationsværksted.. Prøv dig frem skriver Lene med store bogstaver på tavlen og så introducerer hun dagens opgaver:.. I dag skal vi være forskere I skal finde brugbare løsninger, ved at prøve jer frem.. I får en særlig opgave.. Der er ingen færdig løsning.. Der er mange rigtige.. I skal finde jeres gruppes bedste løsning.. Kirsten tager over:.. Hver gruppe får fire æg ét æg mere end I er i gruppen.. Og så får I en pose med en masse ting.. Der er papir, piberensere, balloner, tape, elastikker, pinde, mælkelåg og snor.. I skal finde ud af, hvordan I kan beskytte et æg, så I kan lade det falde oppe fra legetårnet og ned på asfalten ude på legepladsen uden at ægget går i stykker.. Kirsten kigger rundt på børnene, der smiler ved tanken om at slippe et æg fra 5 meters højde.. I får ét æg hver til at gøre forsøg med og ét æg til at vise os jeres bedste ide.. Husk godt på, hvordan I laver jeres konstruktion, for I skal tegne den bedste løsning ind i jeres logbog , siger Kirsten.. Er det et kogt æg eller ikke? spørger Daniel.. Det er rå æg, smiler Kirsten Og I skal selv samle dem op, hvis de går i stykker, så det gælder om at få dem hele ned.. Så deler hun en seddel med opgaven ud til alle eleverne, som klistrer den ind i deres logbøger.. Hver gruppe har fået en pose med ting de kan bygge æggebeskytter af.. ud med æg.. 45 står vi i skolegården.. Alle har godt med tøj på og det er også nødvendigt.. Det fryser en 4 5 grader, og selvom der er nogenlunde læ i skolegården, er det koldt.. Grupperne er hurtigt i gang.. Man kan mærke, at de er vant til at arbejde sammen og selvstændigt.. Jeg har den perfekte ide, siger Caroline.. Vi laver en dukke og så styrer vi den ned.. Hun viser mig et par pinde, hun har lagt over kors, hvordan hun vil hejse ægget  ...   på," fortæller Martin og slipper ægget, som lander uden en skramme.. Aviaaia, Daniel, pige og Martin.. Missionen lykkedes - ægget holdt.. landingsben.. Så er det den næste gruppes tur.. De havde valgt at vikle tape rundt om ægget, så det var beskyttet, bruge en ballon til at forsinke faldet og mælkekapsler til at lande på og nogle piberensere som en slags landingsben.. Og Yes! Det går rigtig godt.. Ikke en revne i ægget.. faldskærm.. Så er det den tredje gruppes tur.. Vi har sat papir på som faldskærm og en ballon.. Og så lander ægget også på mælkelåg, fortæller Naqil og sender ægget ud over rækværket.. Ideen med papirfaldskærmen er super god.. Ægget svæver ned og lander i god behold.. Karoline, Nakil, Sofie og pige fik også deres æg helt ned.. lille rundt æg - og en god ide.. Først satte vi tape på og så elastikker og så mælkekapsler nederst.. Så håber vi bare den holder, siger Frederikke og smider sin gruppes æg nedfra tårnet.. Frederikke og ægget.. "Splat" siger ægget.. Men Tim har hele tiden tvivlet på resten af gruppens æggebeskytter, så har han lavet sin egen konstruktion - og den virker til stor glæde for hele gruppen.. Frederikke med det splattede æg, Sofie, Clara og Tim med sit hele æg.. kulde og varme i udeskolen.. Det er koldt.. Normalt holder børn og voksne varmen ved at cykle og ved at der er bevægelse i de læringsaktiviteter børnene laver ude.. De har ikke haft bål endnu, fortæller Lene, selv om der er bålpladser både på skolen og på mange af de steder de tager hen.. Men det kan jo komme.. Markus, Amalie og Carl løb tør for tape.. æg uden beskyttelsestape.. Så står næste gruppe klar.. Hvad har I brugt? spørger Lene igen.. "Ballon, snor, piberensere, papir til beskyttelse og elastikker til at holde sammen på det hele.. Der var ikke mere tape, så vi måtte finde på noget nyt og har pakket ægget ind i papir," fortæller gruppen.. Hvad forventer I?.. Jeg håber den holder siger Markus.. Jeg tror den går i stykker, siger Amanda og slipper.. Knæk siger ægget.. Et lidt splattet æg i papir.. sidste æg.. Så er det den sidste gruppe.. Aicha holder ægget, som er omviklet med tape, elastikker og har piberensere som antenner.. Hun håber det holder og det gør det søreme også.. Hurra det holdt.. ind i varmen.. Efter et par timer går vi ind igen.. Det var godt nok koldt, men det var sjovt at lege med æg siger Karoline mens de tager overtøjet af.. Ja, det var meget fedt, siger Aisha.. tyngdekraft.. Og så sidder de igen i klassen alle sammen.. De er stille og lytter interesseret med.. Hvorfor falder ægget? spørger Lene.. Hvorfor bliver det ikke bare hængende i luften?.. Fordi der er æggeblomme i det, siger Aviaaja.. Jeg tror, at hvis vi havde lidt mere tape og en ballon, så kunne vi godt kaste det ud fra et tag, uden at det gik i stykker, siger Martin, der er i gang med nye konstruktioner inde i hovedet.. Fordi der er tyngdekraft, siger Amanda.. Det er tyngdekraften som holder os fast til jorden, siger Caroline.. Hvis der ikke havde været æggeblomme i ægget og to balloner, så ville det ikke gå i stykker, siger Frederikke.. Men lige meget hvor let det er, så vil det altid falde nedad, holder Lene fast og fortæller klassen om Isaac Newton som lå og sov under et æbletræ og fik et æble i hovedet og så spurgte sig selv om hvorfor det mon faldt ned, forskede og beskrev tyngdekraften i Newtons 2.. lov.. "Og det I har gjort i dag, det er at forske.. ".. Det med tyngdekraften betyder, at man ikke kan hoppe så højt, siger Frederikke.. logbog og hjælpeord.. Nu skal I tage logbøgerne frem.. Vi skal have skrevet hjælpeord op på tavlen, siger Lene og alle tager bøgerne frem.. Lene spørger klassen, om de kan huske dagen og sammen skriver de hjælpeordene:.. december 2010:.. Snakke.. Besøg af Malene.. Beskytte et æg.. Hvad virkede og hvad virkede ikke.. I skal beskrive jeres forsøg grundigt.. Fortæl hvad I gjorde.. Hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke? Hvorfor? Lad som om nogle, som ikke har været her, skal læse jeres logbog.. vejrrapport.. Mens resten af klassen skriver hjælpeord, går Kirsten og Amanda ud og måler på vejret.. Det er Amandas tur i dag.. Hun måler temperaturen, vindstyrke, vindretning og så vurderer hun skydækket.. Amanda og Kirsten måler på vejret.. cykelnumre.. Inde i klassen er de blevet færdige med hjælpeord.. Nu har eleverne logbogskrivning som lektie til næste mandag.. Hov for resten, vi skal lige vise Malene, hvordan vi finder rækkefølgen, når vi skal cykle, siger Lene og så råber hun:.. Nul.. Et siger Frederikke.. To siger Frederik.. Tre, fire, fem, seks.. Én efter én råber børnene deres nummer op.. Nummeret har man altid og eleverne kører altid i den rækkefølge.. Men de skiftes til at cykle forrest og vise vej.. farvel.. Og så er det tid at sige farvel.. Selv om vi ikke nåede så langt på cyklerne, var der masser af erfaring at tage med hjem.. Tusind tak til børn og voksne for en hyggelig dag i udeskole med 3.. a fra Rynkevangskolen..

    Original link path: /site/dagboger/720/
    Open archive

  • Title: Dagbøger
    Descriptive info: sophienborgskolen.. Sikken et dejligt sted! Sophienborgskolen i Hillerød er helt ny fra 2006 men bygget i og på fundamentet af en gammel herregård fra 1788.. Det præger hele området, for selvom skolen er topmoderne indeni med glas, metal, smartboards og lækre nye lokaler, så danner de gamle bygninger et rart og forskelligartet miljø med masser af grønt, søer, krat, skolehaver og legepladser.. Sophienborgskolen.. Skolen tiltrækker også mange børn, fortæller udeskolelærerne Ulrik Hansen og Charlotte Åsell Pedersen, mens de viser os rundt på vej over i 4.. a og 4.. b, som skal have udeskole i dag.. Vi er tre gæster i dag.. Med mig har jeg Anney Thornton og Lynn Williams fra Wales og Sydengland.. De arbejder begge to med Forest School og er interesserede i at se, hvordan vi arbejder med udeskole i Danmark.. Udeskoleklasserne er i en af de nye bygninger.. Ulrik fortæller at udeskoledagen ofte ligger om tirsdagen, da både han og Charlotte er på arbejde samtidig.. Men de tænker også begge to udeskole ind på andre tidspunkter, og lægger det ind, som det passer med fagenes indhold.. Ulrik og Charlotte har bygget udeskoleideen op på Sophienborgskolen i løbet af de sidste 5 år og de har inspireret flere af de andre lærere på skolen, som nu også tænker uderummet ind i deres faglige undervisning.. Charlotte introducerer dagens tema: Identitet.. inde.. Jakob godmorgen.. Godmorgen.. Magnus godmorgen.. Charlotte krydser klassen af og de to klasser samles i 4.. b, hvor Charlotte og Ulrik præsentere planen for i dag.. De ser søde ud, ungerne.. Glade og forventningsfulde.. De har arbejdet med udeskole siden 1.. klasse, så de er vant til undervisningsformen.. Og så er det jo rigtig spændende, at der kommer englændere og vil se, hvordan de gør.. Vi skal være ude hele dagen og vi arbejde videre med temaet identitet.. I skal arbejde sammen med en fra parallelklassen, som I normalt ikke arbejder sammen med, fortæller Charlotte.. Udeskolen foregår i dag på skolens store område - og Charlotte og Ulrik har forberedt tre værksteder for arbejdet med identitet:.. 1) Klatrebane over søen.. 2) Fodbold og freesbee med tunnelsyn.. 3) Mit sted: Et sted som fortæller noget om min identitet.. Eleverne starter med at sidde to og to og arbejde på et arbejdsark om identitet.. De diskuterer spørgsmålene og skriver deres svar.. Og så er det ud.. Maja tager de store støvler på.. ude.. Ude skinner solen, men det har været iskoldt natten før, så vinden er kølig.. De fleste af børnene har godt med tøj på.. De er vant til at klæde sig efter vejret og de fleste har et sæt regntøj fast på skolen.. Vi samles på sportspladsen ved den lille sø.. Eleverne i 4.. b stiller sig i to rækker overfor nogle de kender godt i den anden klasse.. Træd lige 3 mand til venstre 4.. b.. , beder Ulrik.. Og så har alle en ukendt makker.. Derpå bliver eleverne delt i tre store grupper, som har hver sit værksted.. Hold 1 går med Ulrik til tovbanen.. Hold 2 arbejder alene i par.. Dem vender vi tilbage til.. Ulrik deler 4.. a og b i makkerpar og grupper.. identitet.. Hold 3 bliver på sportspladsen med Charlotte, som samler børnene i en rundkreds.. Har I tænkt over, hvad ordet identitet betyder? spørger Charlotte.. Frederik rækker hånden op:.. Det er noget med hvilke karaktertræk, der bygger ens person.. Ens personlighed er anderledes end alle andres.. Selv tvillinger har forskellige personligheder, siger han.. Olivia, hvordan vil du beskrive Frederiks identitet? spørger Charlotte Olivia, som har hånden oppe.. Han kan godt lide at der er fart på, siger Olivia.. Bestemmer vi selv vores identitet, spørger Charlotte.. Det synes Joakim at vi gør.. Kan andre være med til at bestemme den?.. Folk kan hjælpe en til at blive anderledes, siger Frederik.. Hvis jeg drillede og slog, så kunne andre hjælpe.. Som med dengang Louis drillede mig.. Kan man selv ændre sin identitet? spørger Charlotte.. Det kan man godt, siger Laura.. Man kan spørge om hjælp.. Der er jo nogle, som har særlig stor indflydelse på vores identitet, siger Charlotte.. Vores mor og far.. De har lavet os og de præger os meget.. Men man kan flytte mange grænser selv.. Frederik rækker hånden op: Jeg er vokset op med at spise usundt, men nu har jeg lært at spise bedre.. Jeg har selv tænkt over, at spise bedre.. Fint, siger Charlotte.. Nå, nu skal vi prøve at ændre lidt på vores identitet.. Hvem er gode til at spille fodbold her.. En del drenge rækker straks hånden op og nogle af pigernes hænder følger lidt mere forsigtigt efter.. Snakken fortsætter, mens vi går over for at se, hvordan det går med tovbanen.. Ulrik er ved at trække to klatretove tværs over søen og gruppe 1 hjælper ham.. Alle som kan få fat i tovet hiver til.. klatrebane.. Hiv.. Ooog hiv.. Børnene råber i takt og trækker alt hvad de kan i tovet, så det bliver så stramt som muligt.. Rundt om træet, råber Ulrik - og hele rækken vandrer rundt om træet og holder godt fast i rebet, til Ulrik har bundet det med nogle klatreknob.. Først tager han selv en tur over søen for at prøve om klatrebanen holder og så er det Idas tur.. Hun er den letteste.. Hun får sele på og et sikringstov sat fast med en karabinhage til det øverste tov og begiver sig ud på tovbanen.. Ida går først over.. Der er mange som siger, at der ikke er nogen bund.. At søen er bundløs, fortæller de andre piger.. Det fortsætter bare ned og ned.. Åh Ida!.. I klassen skulle eleverne skrive, hvordan de havde det med at skulle gå over søen på et klatretov.. : Tør du? Er du i tvivl om du tør? Tør du ikke? Ida har skrevet, at hun kun måske troede hun turde, så hun er ret stolt, da hun er kommet over på den  ...   jer.. Og så deler hun hold og sætter kampen i gang.. Fodbold med tunnelsyn.. Så snart bolden er givet op, stormer Marinus rutineret frem mod den.. Tunnelbrillerne vipper og man kan se på hans bevægelser, at han er vant til at spille fodbold.. Han overhaler en pige, når bolden først og sparker et stort hul i luften.. Han fortsætter hjemmevant efter den løbske bold, forsøger at fange den, men skyder igen ved siden af.. En af pigerne, som spiller uden briller, snupper bolden og ræser mod mål.. Hvordan var det at have briller på? spørger Charlotte, da hun tager en time out efter 10 minutter.. Oliver synes det var underligt:.. Man kan se meget mindre.. Jeg bliver helt forvirret over ikke at kunne ramme bolden, som jeg plejer.. Quahiba synes det føltes mærkeligt, fordi man skulle kigge ned af.. Og Marinus synes bare det var vildt irriterende.. Så bytter de briller og prøver igen.. Marinus er træt af tunnelsyn.. tovbane igen.. Vi går tilbage til tovbanen.. Én efter én er næste gruppe på vej over søen.. Nogle er nervøse.. Andre tager det roligt men alle koncentrerer sig.. Mange kommer over uden problemer - men en del falder også af tovet.. Rolf er en af dem.. Men han er stædig og får benene op over tovet igen - og kravler resten af vejen med hovedet nedad.. Bjørn kravler resten af vejen med hovedet nedad.. Justin Beaver jer kommer nu! siger Amanda og går ud på tovet.. Men pludselig træder hun forkert og falder ned, så hun hænger i sikkerhedstovet lige over vandet.. Hun græder og hænger med hovedet.. Ulrik taler til hende med rolig stemme.. Nu får du et tov, Amanda, og så trækker vi dig ind igen.. En af de andre piger løber med Amanda op og får tørre sko på.. Og senere på dagen går hun over én gang til, nu iført store røde gummistøvler.. Det går uden problemer.. Amanda tør igen - og kommer over.. frokost i naturfag.. Sophienborgskolens skolegård syder af aktivitet, da vi går hen over den i spisefrikvarteret.. Der er gang i alle forårslegene og børnene hopper i langreb, leger Kaffen koger , sjipper, hinker, kører skateboard.. Charlotte fortæller at alle børn skal ud i alle frikvarterer og alle ved hvad de skal lave, da det er både koldt og kedeligt at stå stille.. Flere nye børn på skolen har været lidt overvægtige,da de startede men taber sig hurtigt, fordi de bevæger sig meget i dagligdagen.. I frokostpausen når vi at se det nye superflotte natur-teknik lokale.. Udeskolelærerne har været med i udviklingen af lokalet og har fået sat glas i væggene nogle steder, så man kan kigge ind til rørføring og isolering eller se hvordan loftet er konstrueret.. Udenfor lokalet er der terrasser og med tiden skal der også dyrkes skolehaver her.. mit sted.. I den tredje værksted skal eleverne to og to vise hinanden et sted på skolen, som fortæller noget om deres identitet.. Vi får lov at gå med Hanna og Ida.. Hanna tager os med hen på skolens multibane.. Hvorfor har du valgt det her sted? spørger Ida.. Jeg synes, det er lige mig, siger Hanna.. Det er det sjoveste sted.. Man kan lege mange lege her, f.. Frem og tilbage og man kan lege heste og så kan man spille en masse boldspil.. Jeg kan rigtig godt lide at bevæge mig.. Hannas yndlingssted: multibanen.. Og så går vi med Ida.. Pigerne fører os en lang vej hen over en stor grøn legeplads, hvor der ligger en træstamme og står en kæmpe edderkop et elektronisk legeredskab, som børnene kan kode og klatre på og så går vi op over nogle bakker og ud bagved til et hegn af træer, hvor der løber en lille sti.. De viser os, hvor det gamle gyngetræ var.. Vi spiser lidt manna fra et elmetræ og smager på løgkarse.. Og endelig kommer vi til Idas yndlingssted: Et gammel blodbøg.. Det tænkte jeg nok, siger Hanna.. Hvorfor har du valgt det?.. Jeg kan godt lide at klatre og det er et meget fredeligt sted.. Jeg er jo ret glad for naturen, siger Ida og kravler op i træet.. Ida på sit yndlingssted.. Ida og Hanna har gået 4 ½ år i udeskole.. De synes begge to det er rigtig sjovt og deres yndlingsfag er natur/teknik.. De fortæller at de har plantet en masse træer med Genplant Planeten oppe på højen og at de lige har gravet en have og sået den til ved bondehuset.. De er også glade for dyretemaet, hvor de fanger dyr og indretter terrarier med salamander, frøer, firben og andre dyr.. Men de slipper dyrene ud, når timerne er færdige.. Da Ida og Hanna kommer tilbage er der lidt tid tilbage.. Alle de der er færdige går ind og læser to og to bogen Jeg er Frede , som handler om identitet.. Børnene læser to og to "Jeg er frede".. tak for i dag.. Skoledagen er ved at være forbi.. Normalt ville Ulrik og Charlotte slutte indendørs med at evaluere dagen og tale med eleverne om, hvad de har fundet ud af og oplevet.. Men i dag har været lidt anderledes pga.. vores besøg, så vi siger bare farvel til børnene efterhånden som de går og tusind tak til Ulrik og Charlotte og 4.. b for en dejlig dag i udeskole på Sophienborgskolen.. Anney Thornton fra Forest School i Wales og Liv Williams fra England.. anneys reflektioner.. Både Anney Thornton og Lynn Williams er meget glade for dagen.. Da vi kører hjem i toget, spørger jeg Anney Thornton, hvad hun bringer med hjem til Forest School i Wales.. Hun har særligt lagt mærke til tre ting:.. 1) Forholdet mellem de voksne og børnene er meget tillidsfuldt og respektfuldt.. 2) At alle fag tages med ud.. 3) At lærerne tager mange forskellige uderum i brug i udeskole.. find mere om sophienborgskolen.. Du kan læse mere om Sophienborgskolen på.. sophienborgskole..

    Original link path: /site/dagboger/751/
    Open archive

  • Title: Dagbøger
    Descriptive info: På Syvstjerneskolen i Værløse har Lene Ude Jørensen og Connie Schafer Hansen arbejdet med udeskole de sidste 6 år.. Vi møder dem på lærerværelset 20 minutter før ringetid og har lige tid til en kop te og en snak, før skoledagen starter.. Lene fortæller, at hun og Connie har udeskole hver torsdag fra påskeferien til efterårsferien.. Om vinteren er der mange andre ting på skolen, som de også gerne vil bruge tid på.. e på vej ud i Harenskoven.. Vi er Anney Thornton fra Forest School i Wales og Lynn Williamsson fra England, som er på studiebesøg i Danmark for at se på udeskoler - og så deres udsendte fra Udeskole.. to lærere og to klasser.. Lene og Connie tager hver deres klasse ud og har derfor tilsammen cirka 50 elever at holde rede på udendørs.. Lene har for øjeblikket en ny 3.. klasse, som lige er startet på udeskole.. Connie har en 4.. klasse, som er vant til at være i udeskole.. De tager ofte ud til det samme sted: Gisselfeld-engen i Hareskoven, som ligger 20 minutters gang fra skolen.. Området låner de af Naturstyrelsen, som har et særligt bookingsystem, som man kan booke sig ind på via nettet.. Eleverne kender turen derud.. Der er forskellige steder de stopper og venter på alle.. "Vi har ganske få regler," fortæller Lene.. "Børnene må ikke gå længere væk, end at de kan se os - og så har vi en fløjte.. Når vi fløjter én gang, betyder det at alle skal tie stille.. Når vi fløjter to gange, betyder det, at alle skal komme hen til os.. Udeskolevognen.. Det er nødvendigt at være to lærere af sted, hvis der skulle ske noget, fortæller Connie.. Vi har heldigvis ikke været særligt ramt af uheld.. En gang hoppede en af drengene i åen med alt tøjet på, fordi han skulle vise sig - og blev plaskvåd men han måtte tørre sig ved bålet, til vi skulle hjem.. En anden gang skar en dreng sig lidt alvorligt med en dolk, så vi måtte ringe efter vores skoleleder, som hentede ham i en bil og kørte ham på skadestuen.. Det er vist det værste, vi har været ude for det.. Det er jo ikke bare leg men skole, fortæller Lene.. Vi har undervisningsplaner for hver eneste dag i skoven og sender en.. 6-ugersplan til forældrene.. , så de kan følge med i hvad vi laver.. Undervisningen evalueres på forskellige måder efter udedagen.. Det kan være som skriftligt arbejde, billedkunst, oplæg eller udstillinger i klassen.. Af og til inviterer eleverne også forældrene ud i skoven, hvor de har forberedt nogle aktiviteter for dem.. Lige nu arbejder vi med vikingetiden, fortæller Connie.. Sidste gang delte vi børnene op i familiegrupper.. De valgte hver deres rolle i familien.. De har fundet på et navn og en karakter og alle har tegnet og skrevet om, hvem de er.. De lærte om vikingernes langhuse, som var 7 x 15 meter og hver familie målte sit eget langhus op med 1 meter pinde og markerede det i skovbunden med grene.. Så indrettede de det med ildsted og sovesteder af mos.. De gik op i det med liv og sjæl og mange af eleverne spiste deres madpakker ved ildstedet.. I dag fortsætter vi arbejdet med vikingetiden.. Temaet er vikingemode vikingernes påklædning, fortæller Lene.. Lene og Connie er ikke de eneste lærer på Syvstjerneskolen, som bruger skoven og uderummet omkring skolen aktivt i deres undervisning.. Fire - fem andre lærere går også ud og på skolen har de en lille gruppe som diskuterer udeskole og hvordan de kan udvikle undervisningen ude.. Det er vigtigt, at de som arbejder med udeskole har lyst til det, siger Lene.. Vi er jo vilde med at være ude, og elsker at tænke undervisningen ud, så for os er det ren leg.. Skolens ledere er glade for det arbejde vi gør og bakker det op.. Men det er for mig at se ikke noget man kan tvinge igennem i alle klasser ovenfra.. Hvis det er en plage for lærerne, er det ikke sjovt for eleverne, siger Lene.. Der kommer ofte gæster og journalister for at følge udeskolen og det giver skolen god omtale.. Senest en.. artikel i Politiken.. Det er godt for børnene, fortæller Lene.. De lærer på flere måder, så det bliver lettere at huske.. Børnenes roller brydes op i skoven og de får lov at vise flere sider af sig selv.. De er mere i bevægelse og mere frie i skoven.. De og vi skændes ikke så meget, for der er plads til alle.. Og så giver gåturen ud og hjem en god mulighed for at tale med de børn, som trænger til det.. Det er hyggeligt, siger Lene.. Lene Ude Jørgensen ved kateret i indeskolen.. i klassen.. Så ringer klokken og vi går over til udeklasserne 3.. e.. Vi går med ind i 3.. e og der sidder 27 dejlige lidt søvnige unger og siger godmorgen.. Lene råber alle op og spørger så:.. Hvem vil tage vognen i dag? Mange hænder ryger op.. Thomas R og Malte, I pakker vognen og tager den fra skolen til bænken.. Marie og Ida I tager den fra bænken til bakken.. Og så tager Kirstine og Emma den fra bakken til engen, organiserer Lene.. Husk mad, drikkedunke, tisse og tøj og gå så ud i gården og vent på os andre.. e er nye i udeskolen.. klasse er lige startet i udeskole.. Lene har haft en udeklasse fra 1.. til 6.. De går nu i overbygningen og hun har overtaget klassen her.. De skal lige lære at gå i udeskole, men er godt på vej.. Ned i depotet.. pakke vogn.. Vi går over i depotet sammen med Thomas og Malte.. Udefolkene på Syvstjerneskolen har fået et hjørne i kælderen, hvor de har deres vogne, riste, spande, ketsjere, bakker, og mange andre ting.. Thomas og Malte hjælper med at pakke  ...   Alle børn får et begrebskort.. Her slidstærkt.. Det er godt, siger Connie.. Nu skal vi lære om, hvad vikingerne havde på.. " Hun deler begrebskort ud til børnene.. På hvert kort står et ord, f.. spænder, slidstærk, skind, skulderstrop, undertøj, sølv osv.. Nu læser jeg op fra bogen her.. Lyt godt efter og hør, hvad vikingerne gik med.. Når I hører det ord, I har på jeres kort, så rækker I kortet i vejret og så snakker vi om ordet.. Connie Schafer læser op.. Det var koldt i vikingetiden, læser Connie.. Vikingerne var nødt til at klæde sig i varmt og slidstærkt tøj.. Slidstærkt, siger en dreng rækker sit kort op.. Hvad betyder det? spørger Connie og drengen forklarer det.. Connie læser videre:.. Tøjet var lavet af uld og hørlærred.. En dreng rækker sit begrebskort op "Guld" står der på det.. Nej uld, ikke guld, siger Connie.. De havde en smule guld på smykker og spænder men ikke i tøjet.. De tøj vikingerne bar, viste deres position i samfundet, læser Connie og spørger: Hvad betyder det? Position?.. Kristian rækker hånden op: Lige som en træl.. Han har nok noget slidstærkt tøj.. Kongen har pænt tøj.. Så kunne man se, hvor meget de ejede.. Fint, siger Connie.. Drenge og piger gik i det samme tøj som de voksne bare i mindre størrelser Børnene rækker skiftevis begrebskort op og taler om, hvad teksten betyder.. Begrebskort.. Da teksten er læst finder Connie en kurv frem og tager noget kartet uld op, som hun lader gå på omgang.. Mærk hvor blødt og varmt det er.. Så tager hun også noget filt op.. Det her er filt, som er lavet af plastik, ligesom det flis, som mange af jer går med.. Det varmer ligesom uld, men er sværere for kroppen at ånde i.. Hvad tror I der sker, hvis jeg brænder det? Connie sætter sig på hug og sætter en tændstik til uld og til flis.. Connie brænder uld og filt.. Se hvor hurtigt flisen smelter.. Så brænder hun uld.. "Det krøller sammen, men det brænder ikke.. Til gengæld lugter det af brændt hår.. Men kan I se forskellen på at have en uldtrøje på og en flistrøje på ved bålet? Connie sender de to brændte materialer rundt, så børnene kan mærke på dem og lugte til dem.. "Vi skal lave to værksteder," fortæller Lene.. "Et som laver vikingearmbånd af læder og et som laver en vikinge-mode-folder.. I folderen skal I vise, hvordan alle i jeres familie går klædt.. Og så deler lærerne børnene op i to grupper og går ud i værkstederne.. Lene viser en vikinge-modefolder.. værksteder.. Connie og den ene gruppe sætter sig ved et bord.. Vi skal flette læderarmbånd, fortæller Connie og så viser hun børnene, hvordan de måler et rektangel på 18 x 1,5 cm på læderet med en skabelon og klipper det ud og deler det op i tre strimler.. Hvordan de klipper huller med hullemaskinen og hvordan de fletter.. Hvad hvis man ikke kan flette? spørger en dreng.. Det lærer I, siger Connie.. Må vi få det med hjem? spørger en pige.. "Ja da," siger Connie.. Hvor mange må man lave? spørger en anden.. Mål op, klip, hul og flet et vikingarmbånd.. Børnene arbejder to og to.. Det er svært at klippe i det tykke læder.. En del klipper med spidsen af saksen til vi viser dem, at saksen skærer bedre inde på midten.. Børnene er meget optagede af arbejdet og de hjælper hinanden med at holde og klippe.. En del har aldrig prøvet at flette, men det lærer de af os voksne og af de som kan.. Til sidst har alle et nyflettet armbånd om håndleddet.. Pige (navn?) viser sit nyflettede armbånd.. Foto: Malene B.. vikingemode.. Inde i de to shelters arbejder den anden gruppe med vikingemode.. På store stykker kardus tegner børnene deres rolle i familien og det tøj de har på.. De finder viden om tøjet i bøger.. En dreng finder et kvindesmykke i bogen: Er det et gammeldags headset?".. Det er koldt at sidde stille og tegne og ind imellem tager eleverne en løbetur for at få varme i kroppen.. Lene fortæller, at det var meget varmere sidste torsdag, som de har regnet med, at det ville gå med de mere stille aktiviteter.. Der burde nok have været mere bevægelse.. Viden om vikingemode i bog.. Vi tænder et bål og sætter os tættere på det, for at få varme i kroppen.. Lene sætter en stor gryde med vand over bålet, så alle kan få en kop te til madpakken.. Efter frokost bytter grupperne.. Det tager tid at flette og tegne og på grund af vores besøg og snak når vi ikke at evaluere.. Sidste samling.. evaluering.. Normalt bruger vi de sidste 20 minutter på at vise hvad vi har lavet og snakke om hvad vi har lært, fortæller Lene.. "Alle grupperne fortæller og alle elever i gruppen skal sige noget.. Så lærer eleverne at turde stille sig op.. Hun sætter fløjten for munden og fløjter to fløjt, som samler alle eleverne.. Vi når ikke den sidste samling i dag.. Den tager vi i morgen tidlig.. Tag alle de ting I har lavet med hjem og vis dem frem i morgen.. Er der nogen som vil tage vognene?.. En skov af fingre vifter.. hjem igen.. Og så går turen hjemad igennem skoven.. Børnene snakker og svinger med taskerne.. To piger tæller 234 snegle - sorte og orange skovsnegle, vinbjergsnegle og dræbersnegle.. Der bliver plukket anemoner og fladstjerner, råbt højt og løbet stærkt.. Vi gør jo det her, fordi vi kan se at det gør en forskel både for børnenes læring, for deres sundhed og for den måde, de har det med hinanden i klassen, siger Connie.. Og så selvfølgelig fordi vi selv kan lide det.. Efter en god dag, har vi tit kigget på hinanden og sagt: Tænk at det er arbejde.. Der ligger en del sokker..

    Original link path: /site/dagboger/753/
    Open archive

  • Title: Dagbøger
    Descriptive info: Tag med på tur med 1.. a - en dejlig dag i en af Danmarks smukkeste udeskoler.. ugelbølle friskole.. Ugelbølle Friskole ligger på en bakketop ved Rønde - på vej ud på Jyllands næse.. Friskolen er et halvt år gammel.. Den er opstået, fordi Ugelbølle skole blev lukket og har indtil videre overtaget både skolehus og langt de fleste af eleverne, så der i dag er 130 børn på friskolen.. Til næste år er det planen at flytte til et nyt skolehus en kilometer inde i landet.. Helt oppe på bakketoppen ligger Ugelbølle Friskole.. Foran er Petrine, Johanna og 1.. a på vej ud.. udeskole.. Ugelbølle Friskole har en formuleret politik om at arbejde med udeskole og udendørspædagogik.. De fleste klasser arbejder ude ikke en dag om ugen, men ofte, måske hver fjortende dag eller hver tredje uge, som det passer ind i det faglige.. Normalt går de ned til skolens lejrplads ved 10 tiden og børnene har så både undervisning og SFO dernede, så de er hjemme igen klokken 15.. 30.. Ofte går flere klasser ned til lejrpladsen sammen.. Legepladsen lige omkring skolen bruges også meget i undervisningen.. mette.. Mette Bjerre Bloch er klasselærer for 1.. a - og hun har sagt ja til at få besøg.. Mette underviser i matematik, natur-teknik og dansk og har taget Natlys en pædagogisk diplomuddannelse i naturfagsdidaktik som udbydes fra Aarhus Universitet.. Gennem de sidste 3 år har Mette arbejdet med udeskole og udeundervisning på.. Elsted skole.. Hun blev ansat på Ugelbølle Friskole i sommer og er med til at bygge en udeskoletradition op her.. Udeskolelærer Mette Bjerre Bloch.. forberedelse i 1.. Sikke nogle søde børn! Alle sidder fint på podiet i midten af klassen.. Mette vil bruge første time inde og arbejde med elevernes forforståelse.. Temaet i dagens udeskole er efterår og blade.. a, som vi skal i udeskole med.. Hvad ved vi om blade? spørger Mette.. Hun skriver ordet BLADE på tavlen og skriver alt hvad børnene ved med tydelige bogstaver:.. De falder ned om efteråret, siger en.. De vokser på træerne, siger en anden.. De springer ud om foråret.. Der er forskellige slags blade.. De kan være små.. Der kan være takker på.. Nogle er lange.. Nogle har pinde.. Ja stilke, siger Mette.. Mette har lamineret tegninger af blade fra Skoven i Skolen.. Hun lægger dem ud på gulvet og spørger eleverne, om de kender nogle af dem.. Johanna kender egebladet som er krøllet i kanten.. Og Cecilie kender et kastanjeblad.. Det er en stilk med flere blade på, der ligner lidt en stjerne eller en hånd.. Oskar synes at lindebladet ligner et hjerte.. Simon synes at bøgebladet ligner en fjer.. Og Cecilie synes at elmebladet ligner en dame med et hoved og en lille hat.. De blade børnene taler om, ryger op på tavlen.. vendespil med blade.. Gennem de sidste uger har børnene samlet mælkelåg fra skolemælken.. Mette har lavet et vendespil ved at klæbe små laminerede kopier af de blade, som vi lige har kigget på, ind i mælkelåg.. Der er to ens brikker og på hver brik er både en tegning af bladet og bladets navn.. Eleverne sætter sig i grupper på 2 3 og spiller vendespil.. De er gode til at læse og bruge bladenes navne og supergode til at huske, hvor de ligger.. Det er sjovt.. Johanna og Anne Sofie spiller vendespil med blade.. må-opgaver.. Den sidste del af timen er der må-opgaver.. Nogle fortsætter med at spille vendespil.. Andre spiller med fortælleterning og andre spil.. Og Petrine laver en bladbog.. ud.. Så skal vi ud.. Alle børnene tager tøj på.. Vi kan lige nå over og synge morgensang, før vi går af sted.. John David, som er matematik- og sløjdlærer, tager med.. Alle børn har regntøj og gode støvler på.. Anne Sofie og fin udsigt.. Ugelbølle Friskole har nok Danmarks smukkeste udsigt.. Fra legepladsen er der frit udsyn ud over Kalø Vig.. Vi går ad en lille sti ned ad bakken mod lejrpladsen - og for en som ikke er vant til det, er det så flot, at man får åndenød.. Østjylland og Mols breder sig med efterårsfarvede bakker så langt øjet rækker og Kalø Vig skyder sig ind imellem som en glitrende tunge.. Men det er der vist ingen andre der ser.. Børnene har travlt.. Pigerne forsvinder i pilekrat og grøfter, som de lige skal tjekke på vejen og de hurtige drenge er spurtet i forvejen.. De står og venter ved pælen, da vi kommer ned ad bakken.. Den  ...   fårehoveder under en kasse af trådnet, så børnene kunne følge, hvordan de blev nedbrudt.. Nu ligger tre uhyggelige kranier tilbage.. Vi gyser og hører så et skrig nede fra slugten.. Oskar og John David i mudderhullet.. Oskar har været på jagt efter flere frøer og er røget i mudderhullet.. John David forsøgte at redde ham men han er også ved at blive suget ned.. Vi hiver dem op og John David finder gummistøvlerne langt nede i mudderet.. I Oskars støvle svømmer en frø til akvariet.. Karl Emil og Lucas med frøen fra støvlen og en bladkrans.. tanglopper til aborren.. Nu er de fleste bladkranse færdige.. En del af børnene går ned for at fange tanglopper til den aborre de har i et akvarium i klassen.. De har fundet ketsjere og spande i skurvognen.. Lucas har været i gang i et stykke tid.. Han er meget glad for aborren og for fisk og har sin fred og ro plads lige ved siden af akvariet i klassen.. Anne Sofie, Lukas og Karl Emil fanger tanglopper.. tarzangyngen.. Cecilie har erobret tarzangyngen og hun suser ud over slugten midt i alle efterårsfarverne.. Cecilie på tarzangyngen.. i bækken.. Ved bålpladsen står Simon i våde strømpesokker og ryster.. Han røg på en eller anden måde i bækken, mens de fangede tanglopper.. Mette har tømt støvlerne og finder plastikposer i skurvognen.. Dem får han på fødderne, som ryger ned i støvlerne igen og så går han glad videre.. Det hjælper med poser i støvlerne.. samling.. Før vi går hjem samler Mette eleverne.. Alle viser deres bladkranse frem - og vi snakker om, hvordan de er lavet og hvilke mønstre de har.. Her er bare nogle af de flotte bladkranse:.. Christian viser to bladkranse.. Lucas og Karl Emil viser deres bladkranse.. Anne Sofie viser sin bladkrans.. Fotos: Malene Bendix.. oprydning.. Så er det tid at gå hjemad.. Normalt ville klassen blive i skoven og spise mad, men Mette vil gerne vise mig, hvordan de bearbejder dagen inde.. Alle hjælper med at pakke tingene sammen og rydde op.. Må jeg godt prøve at holde en frø? spørger Anne Sofie.. Ja, kan I ikke slippe dem fri, siger John David og Anne Sofie, Johanna og Petrine stikker hænderne ned i akvariet og bærer de tre frøer, som klassen har fanget, tilbage til bækken.. Karl Emil er løbet ned efter vand, som de hælder på bålet.. Jeg tror godt det kan klare en spand vand mere, siger John David og Karl Emil løber ned efter en til.. Trætte børn på vej opad - og hjemad.. bakkekage.. Og så går det op ad bakken igen.. Den er høj men på toppen venter John David med en bakkekage, så der er noget af gå efter.. Jeg går mellem de to Cecilier, som fortæller om dameblade og deres skøjtesø og lærer mig en tosset gå-remse.. Det er hyggeligt.. hvad har vi lært.. Efter frokost sidder børnene på podiet igen.. Mette spørger dem, hvad de har lært i skovskolen i dag:.. Karl Emil: Jeg har lært at tænde bål.. Simon: Jeg har lært, at jeg ikke falder i bækken igen.. Oskar: Jeg har lært, at man aldrig nogensinde skal gå ned i mudderet og at man kan fange frøer i sin støvle.. Johanna: Jeg har lært mere om blade at de har takker på og at de har en stilk.. Karl Emil: Jeg skal aldrig gå i sumpen mere.. Anne Sofie: Blade kan ligne noget forskelligt, som hjerte og stjerner og hænder.. Johanna: Blade kan ligne en dame.. Petrine: Jeg har lært at lære nogen andre noget.. Jeg gik uden om mudderhullet og Mette, du gik i det.. Kristian: Jeg har lært, at man kan sætte blade på ståltråd og lave en krans.. Mette har printet fotos ud fra turen der er ét af hvert barn i udeskolen.. Hun skriver på tavlen I skovskolen lærte jeg.. Så deler hun billederne ud og beder børnene skrive en sætning om, hvad de lærte i skovskolen.. Christian og cecilie skriver hvad de har lært.. Det er lidt svært nu.. Børnene er ved at være trætte.. Normalt ville de først have lavet opsummeringen dagen efter udedagen.. De fleste får nu skrevet en fin seddel og så siger de farvel og går i SFO.. Friii.. Tak for i dag.. tak.. Tusind tak for en dejlig dag med 1.. a og Mette Bjerre Bloch i udeskole på Uglebølle Friskole.. Tag med en udeskoleklasse og deres lærer på tur.. Hør om lærerens overvejelser - og se fotos fra udedagen..

    Original link path: /site/dagboger/716/
    Open archive

  • Title: Dagbøger
    Descriptive info: fotoreportage fra en udeskoledag med 4.. b på elsted skole.. november 2010.. Elsted skole ligger i Lystrup ved Aarhus.. Skolen er stor med fire spor fra 1.. klasse og 800 elever.. Skolen har ikke en særlig politik omkring udeskole, men Birthe Bitsch har arbejdet med udeundervisning de sidste 4 år.. Birthe er matematik, natur-teknik og idrætslærer og har taget Natlys en pædagogisk diplomuddannelse i naturfagsdidaktik, som udbydes fra Aarhus Universitet.. Birthe har tidligere arbejdet sammen med Mette Bjerre Bloch, som nu er udeskolelærer på.. Ugelbølle Friskole.. På jagt efter blade.. udeskole i 4.. b har siden skoleårets start arbejdet en del ude i matematik, natur-teknik og idræt.. Klassen har indtil videre brugt to små søer og et vandløb, som ligger tæt på skolen og en lille skov i nærheden.. Det er der vi skal ned i dag, for at arbejde med matematik og befæste det eleverne ved om areal og omkreds.. Mens Birthe pakker begrebskort, bladnøgler og bøger i sammen på lærerværelset fortæller hun, at 4.. b ikke har en fast ugedag, hvor de går ud.. Hun kigger på fagenes indhold og tager klassen med ud, når hun kan finde udendørs projekter, som vil understøtte det eleverne skal lærer.. I gennemsnit går de ud hver anden tredje uge.. Birthe Bitsch skriver målet med dagens undervisning på tavlen.. forberedelse.. Natlys-uddannelsen har inspireret Birthe til at arbejde målrettet med elevernes forforståelse og bearbejdning af udedagen i forbindelse med udeskole, for at optimere læring.. Forløbene er altid bygget op med hjemme ude hjemme.. Vi går ned i klassen, hvor 20 opvakte unger er klar til at gå i gang.. De samler sig på podiet og Birthe gennemgår dagen.. Første time skal bruges på begrebsafklaring i klassen.. Birthe skriver de begreber, som alle gerne skal have helt på plads når dagen er omme, på tavlen:.. Areal.. Omkreds.. Og så skal alle begynde at lære bladene og deres navne at kende.. a på Elsted skole.. Mindmap.. Eleverne starter med at skrive et lille mindmap over, hvordan de forstår begreberne areal og omkreds.. Eleverne arbejder i grupper med mørkegrønne og lysegrønne begrebskort.. På de mørkegrønne står fem begreber:.. Omkreds.. Bladplader.. Stilk.. Bladribber.. På de lysegrønne står fire opgaver:.. Forklar ordet.. Stav ordet.. Sæt ordet ind i en sætning.. Find et ord som rimer.. Emil, Ragna, Alberte og Mumin er sammen.. Først vender Ragna et grønt kort Bladplader og så et lysegrønt Forklar ordet.. Emil ved det.. Det er det, der er bladet det flade.. Så rimer de Bladplader madplader , de sætter ordet ind i en sætning: Jeg så en bladplade og staver det.. Vendespil.. Næste opgave er et vendespil med 5 stik.. En særlig regel er, at man ikke må fortsætte, når man har fået et stik.. Eleverne arbejder koncentreret og diskuterer tegninger og stik.. De er hurtigt færdige.. Så er det ud! Børnene henter deres tøj og får lov at løbe ned til skoven alene.. Der er stier hele vejen og børnene færdes hjemmevant i området.. Men da vi kommer ned til pladsen, er de væk.. Hvor katten blev de af? siger Birthe og kigger sig  ...   En gruppe diskuterer, hvad det er for nogle blade de har fundet og bruger opslagsark og bøger.. Over grøften.. Hjemtur.. Efter en lille time har alle grupperne fundet 10 forskellige blade og vi vender næsen mod skolen igen.. På vejen hjem viser Emil, hvordan man laver et næsehorn af et ahorn-frø.. hjemme.. På skolen skal grupperne laver bladrapport.. Eleverne vælger 4 blade for hver gruppe.. De bestemmer bladene.. De vurderer bladenes omkreds og areal og måler dem bagefter.. Omkredsen måles med et stykke sejlgarn, som er blevet gjort vådt og lugter lidt af ged.. Og arealet måles med transparent af kvadrat papir, som eleverne lægger over bladet og tæller sig frem til arealet.. Børnenes vurderinger og målinger noterer de ind i et ark.. Mange af eleverne er overraskede over forskellen på det de har vurderet og det de finder.. Mål omkreds af et blad med en snor.. Birthe har forberedt to kopiark, som eleverne skal udfylde:.. Bladrapporten: Tegn bladet, gæt omkreds og areal og mål omkreds og areal.. Bladskema: Bestem blad, antal bladplader, antal bladribber, omkreds, areal.. Mål arealet af et blad.. Der er en del opgaver.. Eleverne arbejder pænt, men det er svært at bevare koncentrationen efter klassen har været ude.. Hvor meget er jeg i areal - uden ører.. Hvad har jeg lært.. Birthe giver alle elever deres mindmap igen og beder dem skrive, hvad de ellers har lært om omkreds og areal.. De streger også det, de har skrevet først, og fundet ud af ikke er rigtig.. Eleverne sætter sig stille og skriver.. Børnene bruger en anden farve nu end de gjorde første gang, så det bliver synlig for dem, hvad de har lært ud af.. Da de er færdige spørger Birthe, hvad de har lært.. Emil rækker hånden op:.. Jeg har lært at omkredsen er det, der er rundt om noget siger Emil og arealet er det der er indeni.. Presse blade.. Til sidst presser eleverne deres blade i en avis og så har de fri.. På lærerværelset er der tid til en kort evaluering.. Birthe fortæller, at klassen normalt ville være ude i længere tid og gemme bearbejdningen til næste dag, men i dag ville Birthe gerne vise mig, hvordan de bearbejdede.. Så jeg kunne være med et helt forløb med hjemme ude hjemme.. Hvad lykkedes?.. De første øvelser med begrebsafklaring gik godt.. Timen byggede videre på arbejde fra sidste år, hvor eleverne havde lavet frottage tryk med blade.. De kendte til bladplader og ribber.. Gribe stilladsering.. De fik areal og omkreds i hænderne.. Hvad kunne udvikles?.. Arbejdet i skoven kunne godt udvides, så de arbejdede mere med bladene derude, f.. med at lære de 10 blade at kende, som de havde fundet eller arbejdede med arealer og omkreds ude i stor format.. Eleverne blev for trætte og ukoncentrerede, da de kom ind igen.. Arbejdet i klasseværelset efter turen kunne også være konkret, som at lære at presse blade.. Normalt ville bearbejdning med bladrapport foregå næste dag, hvor alle var klare i hovedet.. tak.. Tusind tak til Birthe og 4.. b for en dejlig dag i udeskole!..

    Original link path: /site/dagboger/718/
    Open archive





  • Archived pages: 759