www.archive-dk-2012.com » DK » U » UDESKOLE

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 759 . Archive date: 2012-09.

  • Title: Definition
    Descriptive info: hvad er udeskole.. Definitioner af udeskole og naturklasse.. Af Malene Bendix, koordinator for Skoven i Skolen og udeskole.. udeskole i danmark - en definition.. Udarbejdet og vedtaget af UdeskoleNet.. Af UdeskoleNet Danmark.. utomhuspædagogik i sverige - en definition.. Fra Linkjöping Universitet og fra den svenske encyclopædi.. Af Anders Szczepaski, Centrum för Miljö- och Utomhuspedagogik, Linkjöping.. 10 gode grunde til udeskole.. eller sundere, klogere og gladere børn.. Af Malene Bendix (Skoven i Skolen) og Henrik Gretoft (Københavns Kommune).. Send os gerne artikler til publikation.. på udeskole..

    Original link path: /site/definition/
    Open archive

  • Title: Børneliv
    Descriptive info: børn, natur og læring.. - om det institutionaliserede børneliv i Danmark og de muligheder udeskolen åbner.. Af Erik Sigsgaard, seniorforsker, Videncenter for Institutionsforskning.. barndom i forandring.. tendenser og udfordringer i nutidens børneliv.. Af Kim Rasmussen, lektor ved Roskilde Universitetscenter..

    Original link path: /site/borneliv/
    Open archive

  • Title: Historie
    Descriptive info: udeskolens læringspotentiale og.. historiske baggrund.. Af Trine Hyllested, lektor på Holbæk Seminarium og ph.. d fra DPU 01-01-2006.. Abstract.. Ideen om at tage skolen ud af skolen er ikke ny.. Udeskolens pædagogiske ideer bygger på gamle tanker og traditioner.. Denne artikel søger at diskutere mulige læringspotentialer i udeskolen relateret til lærerens rolle i nutidens udeskole.. at bruge uderummet til undervisning er ældgammel erfaring.. Begrebet skole kommer af græsk skolae og betyder fri tid.. Tid, der var fri for arbejde, kunne bruges til at studere i det gamle Grækenland.. Før det begreb, vi i dag kender som skole , opstod, foregik al erfaringsoverlevering som vekselvirkning mellem praksis og teori.. Alle sanser måtte være i brug, erfaringerne med virkeligheden var konkrete og nysgerrighed en forudsætning, hvis man skulle leve som samler, jæger, bonde eller håndværker.. Uddannelse var en lang konkret personlig erfaring i vekselvirkning med de nære omgivelser og de nærmeste personlige kontakter, f.. eks.. familien.. Man var meget afhængig af sine læremestres kunnen.. Der var ikke nogle samfundsbestemte Fælles Mål man skulle leve op til, det handlede om at overleve her og nu.. Skolebegrebet, som vi i dag kender det i vores samfund, er oprindelig opstået som skoling til at blive gejstlig.. En af de første skoler nævnes på et kloster i Roskilde i 1074 (Haue et al.. , 1986).. Den første samlede, offentlige danske skoleforordning med lærere og dertil indrettede bygninger blev en realitet i 1814.. Da vedtog man almueskoleforordninger for skolerne på landet og i købstæderne, samt skoleforordning for almue- og borgerskolerne i København.. Det er heller ikke en ny foreteelse at tage børnene udenfor skolen som en del af undervisningen i skolen for at kvalificere deres viden.. Allerede 1880 i lærernes fagblad Vor Ungdom (Erslev, 1880) omtales det at tage ud som en del af naturfagsundervisningen.. Et eksempel fra den danske skolehistorie på undervisning, der efter min opfattelse kunne ligne ideerne fra udeskolebegrebet er Anskuelsesundervisningen.. Omkring år 1900 opstod et fænomen, der kaldtes anskuelsesundervisning i de yngste klasser.. Anskuelsesundervisningen er beskrevet i et cirkulære fra Kirke- og Undervisningsministeriet af 6.. April 1900 om undervisningsplaner for de offentlige folkeskoler (Det Sthyr'ske Cirkulære efter V.. Sthyr).. Heri beskrives bl.. a.. anskuelsesundervisning og desuden omtales hjemstavnslære (geografisk kendskab til hjemstavnen).. En københavnsk lærer, Henrik Christensen, fortæller, hvorledes han arbejder med hjemstavns undervisning under en tur i Dyrehaven, nord for København:.. På Vejen kommer vi forbi en Eng med en meget gammel næsten udgaaet Eg.. Vi maaler dens Omkreds (m.. Sejlgarn, eller ved at lade børnene slutte Kreds omkring den).. Hjemme i Skolestuen ser vi så senere, hvor meget den vilde fylde der (Christensen, 1912).. Anskuelsesundervisningen skulle være konkret.. Børnene skulle have virkelige ting i hænderne, de skulle lave tegninger og de skulle samtale ud fra anskuelsesbilleder af virkelige dagligdags situationer.. Der blev også anvendt ture ud af skolen til f.. bageren, smeden og skomageren som en del af undervisningen.. Elever og lærere tog ud af skolen og målte, tegnede, beskrev og brugte deres beskrivelser tilbage på skolen (Hald, 1904).. På skolemuseet i København findes genstande fra perioden.. I pædagogisk teori har denne måde at arbejde på rødder langt tilbage i tiden.. Mest kendt er nok Rosseau (1712-1778).. I bogen Emile fra 1762 beskriver han en pædagogisk tænkning, der tager udgangspunkt i barnets virkelighed og i det naturlige.. Fra barnets oplevelse af denne naturlige virkelighed, som eksempelvis naturen udgør, konstruerer det sin forståelse af verden.. Andre store teoretiske pædagoger har argumenteret for denne måde at arbejde på, f.. Johan Amos Comenius (1592-1670) og Johan Heinrich Pestalozzi (1746-1827).. Anskuelsesundervisningen omkring år 1900 var inspireret af disse tidlige reformpædagoger (Coninck-Smith, 2000).. Når vi argumenterer for at drive udeskole står vi altså på skuldrene af mange tidligere pædagogiske tænkere, der har tillagt det værdi at arbejde med det konkrete som udgangspunkt.. Definition af udeskole.. Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet.. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet.. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden.. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær.. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs.. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet".. (A.. N.. Jordet, 1998).. at tillægge udeskolen værdi.. Den teoretiske pædagogiske tænker Jerome Bruner (1915-) mener, at værdier er fællesskabsorienterede og betingede af vores forhold til et kulturelt fællesskab (Bruner, 1999, 2004).. Han mener desuden, at en demokratisk kultur kræver, at vi er bevidste om, hvordan vi kommer frem til vores viden og så bevidste som muligt om de værdier, der fører os frem til at danne os vore perspektiver (s.. 42, Bruner, 1999).. Sociologen Pierre Bourdieu (1930-2002) beskriver en kabylsk kultur, en bestemt verden, der er konstrueret på en særlig måde og har visse strukturer indlejret i kulturen, som en slags kollektiv hukommelse bestående af tanke og handlingsmønstre (Bourdieu, 1989).. Det er hans opfattelse, at de værdier og det normsæt, vi har, er tæt sammenvævet med den kultur vi er en del af (Bourdieu, 1997).. På samme måde ser jeg den pædagogiske praksis omkring det at bedrive skole.. Når vi som lærere drager ud til et sted, besøger en virksomhed, går på et museum, så tillægger vi stedet en bestemt værdi.. Den værdi, vi tillægger stedet, har betydning.. Men ingen bliver religiøse af at gå ind i en kirke, får kondi af at besøge en gymnastiksal, eller viden af at færdes på et bibliotek.. Det er den betydning vi tillægger stederne, og den måde vi bruger omgivelserne, og de læreprocesser vi kommer igennem netop dér, der giver den ændring og dermed den læring, der skaber erkendelsen.. Når vi beskriver et sted, roser det, synger om det, skriver om det og tegner det, giver vi stedet værdi.. Vi vælger altså i vores pædagogiske praksis at tillægge stedet værdi, og det gør vi ved at gennemføre aktiviteten netop på dette sted.. På denne måde formidler vi med vores praksis de ting videre, som vi finder vigtige i vores kultur, til den generation, der skal vokse op, være med til at være og udvikle kulturen videre.. Netop derfor er det vigtigt at være så bevidste som muligt om de værdier, der fører os frem til at danne os vore perspektiver , som Bruner skriver (1999).. hvad er det så at lære, når man tager ud af skolen ?.. Jeg har som led i et forskningsprojekt undersøgt læreprocesser på aktiviteter udenfor skolen.. I dag vil jeg beskrive det at lære som en vifte af forskellige og meget komplicerede processer.. Som det udtrykkes i bogen Den anden Dag s.. 24: Læring kan ikke styres som et jetfly.. Den minder mere om sommerfuglens flagrende vej gennem luften (Tiller Tiller, 2003).. Der findes ikke nogen enkle løsninger eller opskrifter.. Der er mange måder at lære på.. Hovedbudskabet er, at læring er individuel og erkendelse konstrueres af den enkelte, men at den enkelte også altid er en del af et fællesskab- og dette fællesskab har mulighed for at øve indflydelse på den enkeltes muligheder for læring og erkendelse.. Læring konstrueres altid i en særlig kulturel kontekst.. Læring har et følelsesmæssigt, et færdighedsmæssigt, et socialt og et erkendelsesmæssigt aspekt.. Jeg har valgt at fremhæve dele af teori fra to pædagogiske tænkere, der begge lægger vægt på konkrete erfaringer, sansning, samvær  ...   af turen.. Billederne hang på væggen i klassen.. De fremstillede en stor model af et træ på en plakat, der blev hængt op i klassen.. Små grupper tog sig af at illustrere fotosyntesens processer.. Trægruppen havde tegnet hele træet, Bladgruppen havde klistret de tørre blade, samlet ude i skoven, fast på plakaten.. Vandgruppen havde tegnet vandet der kom op i sugerørene , der førte vand fra rødderne og op i træet.. Luftgruppen tegnede det brugte luft fra mennesker, planter og dyr, der kom ind i træet via bladene.. Solgruppen tegnede solen, som gav lys og jordgruppen tegnede jordens næringsstoffer, der blev suget op fra jorden med vandet.. På den måde havde klassen repeteret træets behov og havde så i fællesskab talt om temperaturens betydning for optagelsen af vand.. Læreren tegnede og repeterede de tre forskellige blade og frugter, børnene fandt på ekskursionen.. udeskolens mulighed og lærerens rolle.. Når man bedriver udeskole, er det væsentligt at gøre sig klart, hvad det er man vil, når man tager ud.. Hvorfor er det relevant at bruge netop disse udendørs rammer til denne aktivitet? Udeskoleturen i sig selv fører ikke nødvendigvis til læring.. De rammer, man som lærer sætter op for undervisningen, er med til at retningsgive de erkendelser eleverne hver især-måske- har mulighed for at gøre sig.. Når læreren er sig bevidst om:.. de følelsesmæssige mål.. de færdighedsmæssige mål.. de sociale mål.. og de erkendelsesmæssige mål.. som hun/han ønsker at eleverne skal have mulighed for at nå, er det også lettere at evaluere på, i hvilket omfang de er nået.. Lærerne må have et formål med turen, ideer til praktiske forsøg, forestillinger om et produkt efter turen, måske en præsentation for andre klasser.. Lærerne kan stille krav om en metarefleksion over læringsprocessen.. De kan støtte eleverne i at lave en evaluering.. Lærerne kan inddrage eleverne i beslutningsprocesserne om relevante beslutninger og gå i dialog med eleverne om formålet med at tage ud i forhold til de overordnede formål med de forskellige undervisningsforløb.. Lærerne kan støtte gruppeprocesserne og være med til at løse sociale spørgsmål.. Lærerne kan stille udfordrende spørgsmål og støtte praktiske aktiviteter og gøremål.. Det er af betydning, hvilket formål og hvilken type krav lærerne stiller til eleverne, når de tager ud af skolen.. I de tilfælde, hvor det lykkes for en lærer at skabe en læringssituation med et følelsesmæssigt, et færdighedsmæssigt, et socialt og/eller et erkendelsesmæssigt aspekt, kan der skabes nogle mulige rammer for læring.. Hvis det at tage ud, bliver en integreret del af det at være inde, kan der skabes nogle rammer, hvor sansning og refleksion er i gensidig dialog.. Dermed kan denne sansning med refleksion måske være med til at danne brikker til en større omverdensforståelse.. at opstille mål og udvise ydmyghed.. I eksemplet ovenfor havde læreren nogle følelsesmæssige mål: Hun ville gerne give eleverne en god oplevelse i efterårsskoven.. De havde sammen glædet sig til turen.. Efterfølgende fik de lov at udtrykke deres oplevelser med billeder og farver.. Der var også tid til leg og oplevelse på selve turen foruden de opgaver læreren havde forberedt.. Læreren havde nogle erkendelsesmæssige mål.. De havde sammen forberedt, hvor de skulle hen og hvad de fagligt skulle arbejde med.. De efterbearbejdede specifikke spørgsmål indenfor de rammer læreren stillede op.. De arbejdede færdighedsmæssigt med særlige søgebilleder som blade og frugter i skoven, de samlede konkrete genstande og fremstillede i fællesskab et produkt.. Læreren udnyttede de sociale rammer med 20 børn ved at gruppeopdele og bruge de forskellige børns ressourcer.. Læreren opsatte rammer for en bearbejdning af indtrykkene fra skovdagen samarbejdsmæssigt, billedmæssigt, mundtligt og skriftligt.. Børnene fremstillede i fællesskab et produkt, hvor de i små grupper hver udfyldte en rolle, der var u-undværdlig for det samlede udtryk.. De hjalp hinanden.. Der var 20 forskellige børn og 20 måder at opleve skovdagen på, men en fælles forberedelse og bearbejdning gav måske mulighed for at sætte oplevelsen ind i en sammenhæng og gav således mulighed for en fælles samtale om bestemte begreber.. Dette læringsfællesskab gav nogle pædagogiske rammer for 20 måske nye individuelle erkendelser af træets levevilkår om vinteren.. Læreren forsøgte ikke at finde ud af, hvad hvert enkelt barn havde fået ud af turen.. Hun kunne måske have fået børnene til at tegne træets livsvilkår om vinteren, såvel før og som efter turen og kunne på den måde måske have undersøgt udviklingen i hvert enkelt barns udtryk.. Her opstillede hun i stedet nogle rammer og stillede nogle krav, som hun erfaringsmæssigt vidste, ville kunne give mange muligheder for læring.. Men hvad hvert enkelt barn egentlig lærte ved en sådan udeskole oplevelse, har hun af gode grunde en vis ydmyghed overfor.. Hun ved, at læring er en meget kompliceret proces.. For ét er hvad læreren har som formål, noget andet hvad der egentlig kommer ud af det.. Men læreren forsøger her at bruge udeskolen som pædagogisk ramme for, at eleverne måske- kan lære.. kilder.. Bourdieu, P.. (1989).. Structures, habitus, power: Basis for theory for a theory of symbolic power.. In Outline of a theory of practice (pp.. 159-197): University of Cambridge.. (1997).. Af Praktiske Grunde - omkring teorien om menneskelig handlen (H.. Hovmark, Trans.. ).. København: Hans Reitzel.. Bruner, J.. S.. (1999).. Mening i Handling (H.. Hedin, Trans.. ): Klim.. (2004).. At fortælle historieri juraen, i litteraturen og i livet (S.. Søgaard, Trans.. København: Alinea.. Christensen, H.. (1912).. Hvorledes skal jeg undervise.. In F.. Aagesen m.. fl.. (Eds.. ), Hvorledes skal jeg undervise.. København: Pio.. Coninck-Smith, N.. d.. (2000).. For Barnets Skyld.. København: Gyldendal.. Dewey, J.. (1978).. Erfaring og Opdragelse (H.. Fink, Trans.. ): Christian Ejlers Forlag.. Erslev, H.. (1880).. Naturfagenes Betydning som Undervisningsfag i Vore Børneskoler.. Vor Ungdom, 193-215.. Furth, H.. G.. (1976).. Piagets teori om erkendelses processen (T.. B.. o.. Nortoft, Trans.. København: Rohdos.. Hald, S.. A.. (1904).. Om elementær iagttagelsesundervisning og dens metodik.. Vor Ungdom, 26, 241-251.. Haue, H.. , Nørgaard, E.. , Skovgaard-Petersen, V.. , Thiedecke, J.. (1986).. Skolen i Danmark 1500-1980érne.. Herning, Danmark: Systime.. Hermansen, M.. (1996).. Læringens Univers (3.. udgave 1998 ed.. Århus: Klim.. Jordet, A.. N.. (1998).. Nærmiljøet som klasserom-Uteskole i teori og praksis.. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag.. Lave, J.. , Wenger, E.. (1991).. Situated Learning.. Cambridge: Cambridge University Press.. Piaget, J.. (1964/1971).. Barnets Psykiske Udvikling.. København, Danmark: Hans Reitzels Forlag.. (2003).. Intelligens og affektivitet-deres indbyrdes relationer i barnets udvikling (B.. K.. Andreasen L.. T.. Pedersen, Trans.. Sjöberg, S.. (2005).. Naturfag som almendannelse-en kritisk fagdidaktik (A.. Andersen, Trans.. 1.. udgave ed.. Tiller, T.. , Tiller, R.. Den anden Dag- en ny arena for læring (O.. Thornye, Trans.. København: Akademisk Forlag.. Vygotskij, L.. (1982).. Om barnets psykiske udvikling.. København: Nyt Nordisk Forlag-Arnold Busk.. Vygotsky, L.. Mind in Society-The Development of Higher Psychological Processes (Cole, M.. ,John-Steiner, V.. ,Sylvia, S.. ,Soubermann, E.. ed.. Cambridge: Harvard University Press.. Indholdet i artiklen må frit kopieres, når blot benyttelsen har et ikke kommercielt formål og forfatter og kilde (udeskole.. dk) angives.. Forfatteren og udeskole.. dk deler ophavsretten til artiklen.. Har du spørgsmål til ophavsretten, så kontakt udeskole.. dk på.. info@udeskole.. TIL TOP.. RESUME.. Ideen om udeskole er ikke ny.. Artiklen gennemgår en del af de erfaringspædagogiske tanker der ligger til grund for udeskolen - og diskuterer udeskolens læringspotentiale i dag.. OM FORFATTEREN.. Trine Hyllested er uddannet folkeskolelærer, cand.. comm.. i biologi og naturvejleder.. Trine arbejder på Danmarks Pædagogiske Universitet og Holbæk Seminarium.. Hun skriver p.. t.. på sin ph.. d.. -afhandling fra Danmark Pædagogiske Universitet med titlen: Når læreren tager skolen ud af skolen.. Artiklen er skrevet til udeskole.. dk i 2005..

    Original link path: /site/historie/
    Open archive

  • Title: Læring
    Descriptive info: uteskole en del av skolens utvidede læringsrom.. Kernen i den udeskolepedagogiske tenkning og praksis.. Af Arne Nikolaisen Jordet, førsteamanuensis, dr.. philos, Høgskolen i Hedmark.. udeskole og elevers handlekompetence.. hvad kan elever lære i naturen som uddannelse for bæredygtig udvikling?.. Af Søren Breiting, Lektor på Institut for Didaktik, DPU.. hvordan begrundes pædagogisk arbejde i naturen?.. Med eksempler fra naturbørnehaver i Danmark.. Af Niels Ejbye-Ernst, Cand.. pæd.. , VIA UC, Pædagoguddannelsen JYDSK.. udeskole i danmark: potentialer, realiteter og udfordringer.. Artiklen argumenterer for at al udeundervisning ikke er godt, at al udeskole-praksis ikke er ens, og at udeskole kan have forskellige udtryk og forskellige (ud)dannelses- og læringsmæssige konsekvenser.. Af Peter Bentsen, ph.. , adjunkt ved Københavns Universitet.. sprog i udeskole.. Udeskolens potentiale for arbejdet med et bredt funktionelt genrekendskab i danskfaget.. Af Dorte Vang Eggersen og Anne-Mette Bladt Jørgensen.. bio-logiske refleksioner i læring og viden.. Artikel om konkret og abstrakt læring ude og inde.. Af  ...   specialpædagogiske arbejde?.. Af Tine Soulié, idrætskonsulent, Handicapidrættens Videnscenter.. når tingene taler til os.. Hvordan lærer vi? Og hvilken betydning har rummet - og udeskolens vekslen mellem inde og ude - for læring?.. Af Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker.. kunnskapen utenfor bøkene.. - om at lære af livet, virkeligheden, hinanden og historien.. Af Bjørn Tordsson, Førsteamanuensis ved Høgskolen i Telemark, Norge.. naturklasser i folkeskolen - et lærerigt undervisningstilbud.. En gennemgang af Rødkildeprojektets resultater.. Af Erik Mygind, lektor.. phd.. , Institut for Idræt, KU.. danskundervisning under træerne i skoven.. En undersøgelse af naturklasse-elevers mundtlige sprogbrug.. Af Lene Herholdt , cand.. , Danmarks Pædagogiske Universitet.. naturfaglig dannelse for børn og unge.. - konklusioner fra en studiekreds.. d fra DPU.. udeskole, læring og skolens fag.. Arne Nikolajsen Jordet bidrager med artikel i efteråret 2006.. skolen i bevægelse.. Om grønne udearealer, natur og om at kunne, opleve, nyde og erkende.. Af Mogens Hansen, prof.. , cand.. psych, DPU..

    Original link path: /site/teorilaering/
    Open archive

  • Title: Didaktik
    Descriptive info: udeskole - viden i virkeligheden.. En kort vejledning om udeskolens praksis og didaktik.. Af Malene Bendix, Skoven i Skolen og Karen Barfod, VIA University College.. didaktik dansk.. Afsnit om modersmål fra Arne N.. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik.. didaktik naturfag.. Afsnit om natur- og miljøfag (der svarer til natur-teknik, biologi, geografi og fysik/kemi) fra Arne N.. didaktik matematik.. Afsnit om matematik fra Arne N.. didaktik idræt.. Afsnit om idræt fra Arne N.. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik fra 2003.. didaktik - historie.. Afsnit om historie fra Arne N.. didaktik - geografi.. Afsnit om geografi fra Arne N..  ...   billedkunst, sløjd og håndarbejde) fra Arne N.. didaktik hjemkundskab.. Afsnit om hjemkundskab fra Arne N.. didaktik musik.. Afsnit om musik fra Arne N.. didaktik kristendomskundskab.. Afsnit om kristendomskundskab fra Arne N.. udeskolens didaktik.. Udeskolen rummer store muligheder for læring.. Karen Barfod samler her grundtanker om udeskolens didaktik.. didaktik natur / teknik.. En didaktisk artikel der diskutere idræt i udeskolen.. Lene Herholdt bidrager med artikel i foråret 2006.. didaktik sløjd.. En didaktisk artikel der diskuterer sløjd i udeskolen.. Af Ove Eskildsen, lektor ved CVU Jelling.. didaktik biologi.. En didaktisk artikel der diskuterer biologi i udeskolen.. udeskole og faghæfte 24..

    Original link path: /site/didaktikteori/
    Open archive

  • Title: Det hele menneske
    Descriptive info: lek på egna villkor i gröna utemiljöer.. Svensk artikel om leg og inklusion i natur og grønne områder - og om udeskole og børn med særlige behov.. Af Fredrika Mårtensson, lektor i landskapsarkitekturens miljöpsykologi, SLU.. skoleveien.. Om skolevej, identitetsdannelse og sanselighedens egenværdi.. hvad er det naturmøtet gjør med oss ?.. Friluftslivets grand old man om hvorfor vi skal bevæge os - og vores børn - ud i naturen.. med grundtvig ud i det grønne.. Kapitel 1 fra Ingvar Haubjerg  ...   på udeskole.. Af Ingvar Haubjerg Nielsen, Den Frie Lærerskole i Ollerup.. med løgstrup og etikken på tur.. Kapitel 2 fra Ingvar Haubjerg Nielsens kompendium "Hvorfor undervise i friluftsliv - et kompendium i friluftslivsfilosofi" - som fint kan overføres på udeskole.. børn - bevægelse - sundhed.. Hvad betyder bevægelse for børns sundhed?.. Af Bente Klarlund Pedersen, Dr.. med ved Rigshospitalet og professor ved KU.. udeskole - i et sundhedsperspektiv.. Af Karsten Bruun Hansen, Seniorrådgiver v.. Skov & Landskab, KVL.. om udeliv..

    Original link path: /site/helemenneske/
    Open archive

  • Title: Teori
    Descriptive info: 29-09-2012.. Sangdroslerne trækker til deres vinterkvarter i Vest- og Sydeuropa.. De trækker om natten.. teori om udeskole.. Her er en række teoretiske artikler, der samler ny viden om udeskole og læring.. Artiklerne er skrevet af forskere og udøvere, der beskæftiger sig med udeskole, børneliv, sundhed og læring.. Du kan se de hovedtemaer, der bliver berørt, i menuen til venstre.. Artiklerne er udtryk for forfatternes holdninger - og ikke nødvendigvis udeskole.. dk´s..

    Original link path: /site/42/?day=29&month=9
    Open archive

  • Title: Teori
    Descriptive info: 01-10-2012.. Oktober kommer af okto, der betyder otte på latin.. Oktober var den ottende måned i den gamle romerske kalender.. Nu går jagten ind på råbuk, hare og en række ænder..

    Original link path: /site/42/?day=1&month=10
    Open archive

  • Title:
    Original link path: /default.asp?m=42&a=0&mode=search
    (No additional info available in detailed archive for this subpage)

  • Title: Kom i gang
    Descriptive info: hvordan etablerer du udeskole ?.. dk.. Send os gerne historier og fotos fra udeskole og udeundervisning.. Der er mange måder at arbejde med udeskole.. Her er en samling af erfaringer med de praktiske rammer omkring udeskolen, der måske kan give inspiration og nye ideer.. Klik på det du vil læse om:.. Rammer og ressourcer.. Økonomi.. Mål.. Indhold.. Parter.. Udeskolens klasseværelser.. Udstyr.. Hjælpere.. rammer og ressourcer.. Mange forskellige faktorer skaber rammerne for, hvordan I kan organisere udeskole på jeres skole.. Hvis I vil starte udeskole, er det en god ide at begynde med at kortlægge og undersøge rammer og ressourcer, f.. :.. Samfundets love og regler.. Hvilke overordnede rammer arbejder I indenfor? F.. Folkeskoleloven.. ,.. Regler for adgang til naturen.. Er der behov for at søge specielle tilladelser hos de, der ejer de områder I vil besøge, eller hos andre myndigheder?.. Skolen.. Hvordan er skolens regelsæt, tradition og pædagogiske ideer? Hvordan er skolens omgivelser og skolegården?.. Ledelsen.. Hvordan er ledelsens indstilling til og viden om udeskole? Kunne det være en fordel at få et kort oplæg fra en fagperson om udeskole, f.. på en pædagogisk dag? Udeskole.. dk og Skoven i Skolen kan evt.. hjælpe med at finde fagpersoner.. Lærerkollegiet.. Findes der allerede erfaringer med at inddrage uderummet i undervisningen i lærerkollegiet? Er der mulighed for at inddrage lærere med specialviden om f.. natur/teknik, biologi, friluftsliv eller sløjd?.. Læseplaner.. Hvordan sikres det faglige indhold for de fag der inddrages i udeskolen? Hvordan inddrages folkeskolelov og læseplaner? Hvordan kan uderummet supplere og berige fagene i årsplanen? Se artiklen Kriterier for det gode udeskoleforløb.. Tid.. Hvor mange timer vil I være ude? Hvilke fag skal give timer til udedagen? Kan der sættes ekstra lærer/pædagogtimer af? Vil I være ude hele året, eller kun i perioder?.. Lærerkræfter.. Hvor mange voksne kan tage med ud? Det er rart at der er to voksne med ude.. Har klassen mulighed for at få en ekstra lærer eller pædagog med på udedagen? Kan to klasser arbejde sammen? Kan man koble timer med SFO? Har en forældre lyst til at tage med ud?.. Hvor mange klasser og klassetrin vil deltage i udeskolen?.. En eller flere? Hvordan vil I organisere klasserne, hvis der er flere trin.. Klassevis? I aldersblandede grupper?.. Lokaler og lejrplads.. Er der mulighed for at låne et fast grønt klasseværelse en skoleskov eller en lejrplads i nærheden af skolen? Hvordan kan I indrette jeres klasselokale, så det passer til udeskole (se mere i afsnittene Lejrplads og Hjælpere).. Skal alle udeskoleklasser bruge det samme område, eller skal der være en "lilleudeskole" tæt på skolen og en "storeudeskole" længere væk?.. Skolens beliggenhed og transport.. Hvor langt er der ud til lejrpladsen og hvordan kommer I derud? På gåben, cykler eller med offentlige transportmidler?.. Lokalområdets muligheder.. Hvilke muligheder åbner jeres lokalområde for spændende lokaliteter, nye undervisningsrum, mennesker og organisationer der kan inddrages i undervisningen, osv.. ? Det er en god ide at lave en umiddelbar kortlægning, der kan suppleres og udvides løbende, som ideerne opstår.. Hvilke bevillinger kan I regne med og har I behov for ekstrabevillinger at starte udeskole? Hvor kan I søge? (Se afsnittet Økonomi).. Hvilket minimumsudstyr har I brug for, for at starte? Hvor meget har i på skolen i forvejen? Kan I få en del af udstyret brugt fra forældrer og fra byen? Hvad må indkøbes? Har lokale foreninger udstyr I kan låne? (Se afsnittet Udstyr).. Hvem kan I søge hjælp hos i lokalområdet og på landsplan? (Se artiklen Hjælpere).. økonomi.. Udeskole er som grundide en anderledes måde at tænke undervisning på, der ikke kræver ekstrabevillinger og som grundregel er arbejdet med udeskolen enkelt og billigt.. Man kommer frem ved at låne områder og udstyr, lave så meget som muligt selv og købe og få brugte ting af forældre og andre i lokalområdet.. Støttemuligheder.. Der er mulighed for at søge støtte til udstyr o.. l.. i.. Friluftsrådet.. To lærere.. Der er dog én post, der kan blive dyr og det er behovet for at der kan komme to voksne med i timerne udendørs.. Her er der flere veje at gå.. Hvis ledelsen er positivt stemt overfor ideen, kan den bevillige ekstra lærer- eller pædagogtimer til udedagen.. To klasselærere kan også slå sig sammen om at tage begge klasser med ud på én gang.. Et samarbejde med pædagoger fra SFO kan også løse voksenproblemet.. I klasser med børn med specialproblemer, kan den ekstra voksne et barn kan udløse giver hele klassen mulighed for at komme ud.. Nogle lærere tager bare klassen med ud alene.. Det er især muligt, hvis man har naturen lige udenfor døren.. mål.. Der er mange måder at sætte udeskole igang.. Ofte udspringer ideen af enkelte læreres ønske om at inddrage naturen og de nære omgivelser regelmæssigt i deres undervisning.. Enkelte steder er hele skolen involveret eller måske kommunen.. Under alle omstændigheder er det en god ide at begynde med at formulere en række mål for arbejdet i udeskolen, mål som kan udvikle sig og justeres årligt, efterhånden som man gør sig erfaringer med udeskoleundervisningen.. Hvad ønsker vi at opnå?.. Hvilke mål sætter vi os ?.. For eleverne?.. For lærerne?.. For skolen?.. For forældrene?.. Her er en række eksempler på mål, formuleret forskellige steder:.. Ex 1: Lutvannskolen i Norge.. På Lutvannskolen i Oslo har man formuleret skolens mål med udeskolearbejdet på skolens.. hjemmeside.. Klik dig ind under udeskole og find skolens mål der.. Ex 2: Rødkilde Skole.. Her må et.. debatoplæg.. formuleret af Lasse Bak Sørensen og Anne Mette Kaae Petersen gøre det ud for målsætningen.. Ex 3: Spurvelundskole.. På Spurvelundskolen i Odense har man formuleret mål ganske kort på.. hjemmesiden.. Ex 4: Flygelskolen i Sverige.. På Flygelskolen i Sverige har man formuleret tydelige mål for arbejdet med udeskolen.. Se.. skolens hjemmeside.. Ex 6: Københavns Kommune.. Ex 5: Sophienborgskolen i Hillerød.. Overordnede mål for udeskole er skrevet ind i.. skolens virksomhedsplan.. indhold.. Folkeskoleloven og læseplaner for de fag der leverer timer til udeskolen, skal være bestemmende for indholdet i udeskolen.. Udeskolen skal udvide og perspektivere det, som eleverne skal lære ifølge læseplanerne.. Læs mere herom i artiklen.. Udeskolens didaktik.. Når man læser beskrivelserne af udeskole i Norge, Sverige og Danmark viser det sig, at man griber fat i ideen på ihvertfald to forskellige måder:.. 1) Fag i centrum.. De fleste udeskolelærere tager udgangspunkt i skolens fag.. Udeskole er ude.. skole.. Klassen arbejder med fagene i praksis, og lærerne tilrettelægger bevidst undervisningen, så den svarer til læseplanerne for de fag der inddrages i udeskolen (f.. Lutvannskolen.. Naturklassen på Rødkilde Skole.. Ravnsholtskolen i Allerød.. , m.. 2) Friluftsliv i centrum.. En del lærere arbejder meget fokuseret med lejr- og friluftsliv og altid med nødvendigheden som drivkraft.. De inddrager skolens fag overalt hvor der er muligt men med mindre direkte fokus på læseplaner i forbindelse med udedagene (f.. Tokke Skole i Norge, beskrevet i Peter B.. Jørgensens rapport.. At stikke hovedet ind i naturen.. , til dels også.. Bavneskolen i Nimtofte.. ).. hvilke parter har del i udeskolen.. skoleledelsen.. Det er helt centralt at få skoleledelsen med på ideen, før man sætter et naturklasseprojekt i gang.. Lasse Bak Sørensen og Anne Mette Kaae Petersen der arbejdede tre år med den meget omtalte naturklasse på Rødkilde skole har følgende erfaringer: Naturklassen skal helst være hele skolens projekt.. I skal have en ledelse der kan se perspektivet i projektet, og som er villig til at sætte ekstra tid og resourcer af til, at I arbejder med naturklassen.. Det kan være lettere at opnå, hvis der er flere klasser med.. Naturklassen bør give noget igen, f.. spændende grydeklare undervisningsforløb til andre lærere og klasser, positiv omtale i pressen, gladere og sundere børn og etablering af et naturområde, som hele skolen kan bruge.. læreren.. Lyst og erfaring.. Den vigtigste forudsætning for at udeundervisningen lykkes er, at du som lærer er engageret i dine fag, og har lyst og interesse for at inddrage naturen og de nære omgivelser i formidlingen af disse.. Det er ikke svært at inddrage uderummet i undervisningen, men det kræver at du tør udfordre og ændre dine vaner for planlægning og undervisning.. Viden om natur og friluftsliv.. En anden central forudsætning er, at du har lyst til at lære den natur I kommer til at arbejde i at kende og til at lære at bruge friluftsliv som pædagogisk redskab.. Du behøver ikke at kunne det hele på forhånd, men du skal være åben for at udvikle dine kompetencer på disse felter.. Du skal være med til at åbne de naturområder I arbejder i for børnene, og give dem huskeknager i form af gode historier om udvalgte dyr, planter og fænomener.. Top 5.. Men det er jo umuligt at lære hele naturen at kende på en gang.. På Tokke Skole i Norge bruger lærerne noget de kalder Top 5 for at blive klogere på naturen i mindre bidder.. Det går ganske simpelt ud på, at undersøge, udforske og lære sig fem af alting.. Du kan f.. lave dig en Top 5 for små dyr i skovbunden så vælger du måske myre, bænkebider, skolopender, regnorm og skovsnegl og undersøger og lærer alt hvad du kan om de fem: Hvor kan du finde dem? Hvordan ser de ud? Hvordan er deres økologi og forplantning? Hvad spiser de og hvem spiser dem.. Indgår de i sange, folkesagn osv.. Gode historier gør det lettere for dig at lære og huske dyrene, og de giver dig samtidig mulighed for, at give børnene huskeknager at hænge dyret op på, når I støder på det i skovbunden.. Du kan også lave dig en Top 5 for træer og for forårsblomster.. En Top 5 for bålsange og eventyr er også god at have.. Du kan finde stof til din Top 5 i Leksikon på.. Top 5 giver dig mulighed for at skabe dig en vidensbase, som du senere kan udvide.. Så står du ikke helt uforstående overfor det I støder på i naturen, hvis du ikke lige er fjeldræv.. Støder I på noget du ikke kender til, så må du undersøge det sammen med eleverne.. Senere kan du stoppe ved en af de fænomener du kender til, og folde det ud for eleverne.. Find meget mere om lærerens rolle i artiklerne.. Klassen i uderummet.. Hvad skal den voksne kunne.. , samt i de følgende afsnit.. forældrerne.. Det er vigtigt at finde en klasse, hvor både elever og forældre har lyst til at afprøve ideen med udeskole og som bakker op om den.. Det er håbløst at gennemføre udeskole med en forældregruppe som er bange for om eleverne lærer nok, eller synes det er synd at børnene skal ud hele året.. Hvis du som lærer har lyst til at starte en naturklasse, er det derfor væsentligt at du vælger en klasse, som du vurderer vil kunne få noget ud af arbejdsformen, sætter dig godt ind i hvad udeskole er og laver en plan for, hvordan især det faglige aspekt vil blive imødekommet i undervisningen, så du kan præsentere ideen så godt som muligt for forældregruppen.. Vi har i materialet her forsøgt at samle en række artikler der indeholder gode argumenter for udeskole bl.. de 10 gode grunde i.. Slip dem ud en vejledning om udeskoler og naturklasser.. Hvis forældrene er med på ideen, er der mulighed for at inddrage dem, så de også synes det er deres projekt:.. Udeskoledagen ligger på en fast ugedag og det er vigtigt at forældrene hjælper børnene så de har:.. Varmt tøj, der passer til vejret.. Ekstra tøj i rygsækken.. Regntøj i rygsækken.. En stor madpakke.. En flaske vand.. Notesbog og blyant.. Hvis forældrene har lyst til at blive inddraget mere, er det oplagt at de hjælper med f.. at etablere lejrpladsen.. at komme ud med kage en gang imellem.. at give brugte ting, til opbygning af udeskolens udstyrsbank, f.. : gammelt værktøj, tov, fiskestænger, syltetøjsglas, opslagsbøger, skøjter, brædder osv.. at tage imod besøg på arbejdspladsen, eller vise eleverne gode fiskesteder o.. , hvis det har relevans for undervisningen.. børnene.. Naturklassen 4.. C fra Ravnsholtskolen i Allerød omkring bålet en dag i det tidlige forår.. "Hvad der er det bedste og det værste ved udeskolen?".. Jakob: Det bedste er at lege.. Det er meget lettere at lege herude.. Her er mere plads og meget bedre gemmesteder.. Vi leger også fangeleg og laver huler.. Michelle: "Det værste var, da vi skulle være ude i sneen.. Det var koldt, og man fik våde sko.. Rasmus: "Det bedste var helvedesgabet.. Vi skulle hoppe over et bredt stykke mellem to grene.. Det blev gjort bredere og bredere for hvert spring.. Det var sjovt!.. Veronika: "Det er godt at være ude i stedet for inde.. Frederik: "Det er godt at lege sammen, kun klassen.. Vi laver alt muligt.. Skovstratego var rigtig sjovt".. Viktor:  ...   buddhisttempeler, synagoger mm.. og talt med præster og munke.. Kanotur, når man lærer om indianere.. Skitur med storyline om Amundsens rejse til Sydpolekspedition.. Samle skrald langs veje og lære om miljø og holde rent.. Rejse til havet og fange havdyr.. Besøge plejehjem og lave interviews med de gamle om hvordan det var at være barn eller ung under 2.. verdenskrig.. Bygget pyramider ved en sø i temaarbejde om Ægypten.. Plantet træer i skov i nærheden.. Lavet gaver og delt dem ud til Frelsens Hærs julegryde.. Besøg på rensningsanlæg.. Set på sten og mineraler.. Fiske og tilberede fisk.. Besøgt politiet og talt om alkohol, narkotika og kriminalitet.. Grundlæggende er det vel ikke så forskelligt fra de ideer man i Danmark ville gribe til, på en almindelig skole.. Her er bare mange flere af dem og de inddrages regelmæssigt i undervisningen og tænkes ind i anskueliggørelsen af læseplanen for hvert enkelt fag.. Arne Nikolajsen Jordet bruger i.. , Delrapport 1 rejsen som metafor for den mangfoldighed af læringssituationer i en mangfoldighed af læringsmiljøer som eleverne møder i udeskolen:.. Vi aner konturerne af en lang rejse.. Eleverne har disse 7 år gennemført en 9 måneder lang rejse i tid og rum, og de har bevæget sig på deres ben langt over 100 mil (= 800 kilometer).. Det har ikke bare været en ydre rejse, men også en indre rejse en form for dannelsesrejse fra Oslo til Trondheim og tilbage igen.. (Jordet 2002, s.. 84).. Den grønne skolegård og skolehaven.. Det er helt oplagt at inddrage uderummet lige omkring skolen i udeskolen hvis skolegården ellers er til det.. Lærere, elever og forældre kan også sammen bygge dele af skolegården om, så den også kan bruges i udeskolen.. Her er enkle ideer:.. Lav en bålplads med siddepladser + evt.. en huggeplads hvor man kan arbejde med sav og økse.. Sæt fuglekasser op i træerne, på pæle og på husmure.. Plant træer og buske der tiltrækker småfugle med deres frugter.. Sæt et fuglebræt op og lad en klasse være ansvarlig for fuglefodring.. Lav højbede, som eleverne sår og høster planter i f.. en for hver klasse.. Sæt frugttræer og buske, som eleverne kan følge og spise af.. Sæt en lille vejrstation op, med vindmåler, vejrhane, vandmåler, termometer og indendørs et barometer så man kan læse vejret på mange måder.. Hæng tov og tovbaner, gynger o.. legeredskaber op i træerne.. Lav enkle naturlegeredskaber af trækroner og pileflet.. Etabler en byggelegeplads, hvor eleverne selv kan bygge huse med lægter, genbrugsbrædder, spader, hamre og søm.. Lav udendørs værksteder til f.. grøn sløjd, undersøgelse af indsamlet naturmateriale, syning af turtasker mm.. På flere og flere skoler vælger man at udskifte den gamle asfalterede skolegård med grønne skolegårde, med f.. bække, naturområder, bålpladser, huggepladser, udendørs værksteder osv.. Læs mere om grønne skolegårde på Statens Byggeforskningsinstituts.. udeskolens udstyr.. Udstyr og værktøj er en naturlig del af udeskolen.. Hvilket udstyr I skal bruge, vil ofte være afhængigt af de aktiviteter, I ønsker at arbejde med, den natur/kultur I vil arbejde i og jeres arbejdsmåder.. Her er en liste med ideer til udstyr.. Vælg og vrag og læg selv mere til:.. Værktøj.. Økser (Mindre økser som børn kan bruge).. En stor kløveøkse (mest til voksne og til de store).. Save (Bøjlesave og fuksvanser).. Knive (eleverne kan også have deres egne dolke).. Kiler.. Spader.. Tov og sejlgarn.. Til bålmad.. Bålgryder.. Skeer, pinde, piskeris I har snittet.. Stormkøkken (Trangia-sæt).. Stegepande evt.. på langt skaft.. Vanddunk.. Udstyr til undersøgelse af naturen.. Net.. Bestemmelsesduge.. Nøgler.. Bakker.. Glas og æsker.. Plastikposer.. Pincetter.. Lupper.. Tovejsluppper.. Plantepresse.. Kikkert.. Fiskeudstyr (I kan selv lave en del af det).. Udstyr til måling af vandkvalitet.. Termometre.. Vindmåler.. Regnmåler.. Udstyr til at se på sten og geologi.. Kompas og kort o.. udstyr til orientering.. Førstehjælpskasse.. Udstyr til vinterleg.. Kælke.. Bobslæder.. Plastikposer med puder i og andre glatte ting til at kælke på.. brugte skøjter eller ski.. Til elever evt.. :.. Skriveunderlag (en plade med elastikker).. Siddeunderlag (evt.. en avis tapet ind i en sort affaldssæk).. Elevernes eget udstyr [Link op til hvor det står].. Elektronisk udstyr f.. Digitalkamera.. Mobiltelefoner til at tage fotos med.. Båndoptager.. Filmkamera.. Til transport af udstyr.. Trækvogn.. Specialrygsække, f.. en bålsæk, en vejrsæk, en vandundersøgelses-sæk osv.. Cykelvogn eller cykeltasker hvis I cykler.. Kasser.. Stofposer kan I sy til at samle udstyret i.. Udstyr til overnatning.. Telte.. Presseninger.. Udstyr til bearbejdning på skolen.. Stereolupper.. Udstoppede dyr.. Plakater med dyr, planter, sten osv.. Sættekasser til samlinger f.. lavet af frugtkasser med afskårne mælkekartoner.. Opslagstavler til plancher.. Hylder til at gemme dagbøger, samlinger osv.. Potter og krukker til spiringsforsøg.. Terrarier og akvarier.. Computere.. Milimeterpapir.. Tegnepapir.. mmm.. Hvor får I udstyret fra.. Ofte vil skolen have en god del af det udstyr, I får brug for, i forvejen, spredt rundt omkring i de forskellige faglokaler og her kan det være muligt at låne det.. Hvis I skal arbejde mere permanent med udeskole, kan det være en god ide, at bygge udeskolens eget udstyr op lige så stille.. Indkøb af udstyr må så lægges ind i skolens budgetter, men prøv at gøre det så enkelt og billigt som muligt.. I kan også få udstyr brugt af forældre og andre institutioner eller købe det billigt på en genbrugsplads.. På.. , har udeskolen en masse brugt udstyr, der bl.. er indkøbt på genbrugpladsen f.. støbejernsgryder, stegepander, spande, fiskestænger mm.. Større udstyr kan I bl.. låne i.. Grejbanker.. over hele landet.. Udstyrslokale og udlån af udstyr.. På Lutvannskolen har man opbygget et specielt rum med hylder og stativer til det udstyr der hører til udeskolen.. Alle hylder er mærket med skilte, så elever og lærere kan se hvad der hører til hvor.. Her er f.. en hylde til spande og bakker, en hylde til glas med låg, en række søm til tov, en væg med ophæng til save og økser, en hylde med bålgryder og trangia-sæt, en kasse med knive, en kæmpespand til fiskenet, en lang række fiskestænger, en hylde med cykelhjelme - opdelt efter størrelse, en stak med tørt brænde, telte i et hjørne - og fordi det er i Norge: lange hylder til skøjter opdelt efter størrelse, og et helt lille rum til ski og skistaver.. Lærer Liv Sommer, har som en del af sin ansættelse på Lutvannskolen ansvar for at holde udstyret i orden.. Liv Sommer fortæller, at de har lavet et udlånssystem i en mappe, så eleverne selv holder rede på udstyret.. De elever, der henter udstyr, skriver selv, hvilket udstyr de har hentet og sørger selv for at strege sig ud, når de lægger udstyret på plads igen, og noterer hvis noget er blevet væk eller gået i stykker.. Det fungerer godt og giver alle ejerskab og ansvarsfølelse overfor udeskolens udstyr.. Trækvogn eller rygsække til transport.. Det kan være en fordel at have en let trækvogn, eller en cykelvogn til transport af det fælles udstyr.. Eleverne kan skiftes til at have ansvar for at pakke og trække vognen, eller læreren kan pakke vognen før afgang.. I Norge, hvor terrænnet ofte er for kuperet til trækvogne, fordeler man udstyret i elevernes rygsække og læreren har selv en stor rygsæk på, når de går til skovs.. hjælpere.. I er ikke alene.. Der findes en lang række mennesker og hjælpemidler, som I kan bruge hvis I vil flytte en del af undervisningen ud i det fri.. Her følger en liste:.. Andre lærere.. Er der mulighed for at lave en erfaringsudvekslingsgruppe mellem lærere på forskellige skoler, kan I have stor glæde af hinanden.. I dag er der mange steder sådan, at det er en enkelt lærer og ildsjæl, der bærer udeskolen alene på en skole - og det kan være rart at have et forum.. I afsnittet.. Internationalt/Danmark.. vil vi meget gerne lægge kontaktpersoner til sådanne ERFA-grupper ind, hvis der er interesse.. Send lidt om netværket til.. Naturvejledere.. Der findes omkring 300 naturvejledere i Danmark.. Det er mennesker der ligger inde med stor viden om naturen og friluftsliv i deres område.. Omkring 70 af disse er specielt tilknyttet projektet Skoven i Skolen, og kan findes i.. Danmark Rundt.. på Skoven i Skolens hjemmeside.. De er forberedte på at hjælpe lærere, der ønsker at etablere udeskole og naturklasser.. I kan finde alle naturvejledere i Danmark på.. skovognatur.. Kontakt din lokale naturvejleder.. Tag en eftermiddag, hvor I snakker naturklasseprojektet igennem med ham eller hende, og får gode råd og ideer.. Naturvejlederen kan hjælpe med forskellige ting:.. A: Skoleskove, økobaser eller lejrpladser.. Nogle naturvejledere kan hjælpe med at finde et naturområde, som I kan bruge som jeres faste lejrplads.. I Statsskovdistrikterne har man gennem nogle år hjulpet skoler med at etablere skoleskove.. I private skove har naturvejleder Eva Skytte fra Dansk Skovforening i 2005 2007 mulighed for at hjælpe med at etablere skoleskove.. E-mail:.. kan du finde en oversigt over skoleskove, en vejledning i hvordan man etablerer sådan en, samt et udkast til en aftale der kan laves mellem skole og skov.. B: Samarbejde.. Hvis naturvejlederen har tid og lyst, er der måske mulighed for at etablere en form for samarbejde med ideudvikling og rådgivning før og under udeskoleforløbet.. Læreren og naturvejlederen har forskellige kompetencer og et samarbejde vil kunne give udeskolen en solid basis, såvel fagligt som mht.. viden om natur og friluftsliv.. C: Natur og gode historier.. Man kan ikke gå ud fra at I lærere har viden om natur og friluftsliv.. Men vælger I at bruge naturen som pædagogisk rum, så må man kræve, at I interesserer jer for at lære mere om den.. Det vil være at snyde eleverne, at lade dem opholde sig 1 dag om ugen året rundt i et rum, som de ikke lærer at kende.. Naturvejlederen kan hjælpe jer med at lære den natur at kende, som I kommer til at arbejde i.. I kan også gennemgå lejrpladsen og området omkring den sammen, udforske nogle af de muligheder og gode historier naturen her byder på, og få ideer til nogle af de aktiviteter der er mulighed for at lave i området.. D: Kurser.. Der bliver jævnligt slået kurser op om udeskole.. I kan også bestille et kursus i udeundervisning direkte hos en naturvejleder f.. for det lærerteam der vil arbejde med formidling i uderummet, eller for hele skolen.. I kan finde kurser og udbydere af kurser på.. og.. Kontakt gerne Skoven i Skolen, hvis I er interesserede i kurser.. Over hele landet findes der.. grejbanker.. , der gratis eller for en billig penge, låner udstyr til friluftsliv og undersøgelser i naturen ud.. Styrelser og organisationer.. Skov- og Naturstyrelsen.. støtter ideen om udeskole med mandskab (skovfolk og naturvejledere) og arealer og gennem projektet Skoven i Skolen.. Dansk Skovforening.. støtter også ideen gennem Skoven i Skolen, naturvejlederaktiviteter og ved at hjælpe med at lave skoleskove i private skove.. støtter økonomisk indkøb af materialer se mere om søgemuligheder på deres hjemmeside.. Friluftsrådet støtter også ideen gennem naturvejlederordningen og Skoven i Skolen.. Undervisningsministeriet.. støtter udeundervisning gennem bl.. Skoven i Skolen.. Undervisningsminister Bertel Haarder er positiv overfor ideen, og ønsker den udbredt i amter og kommuner, men gør indtil videre ikke mere for det.. støtter ideen om udeskole, ved at stille en lang række undervisningsforløb til udeundervisning i skoven, samt viden og aktiviteter til rådighed på.. og ved at udvikle.. udeskole.. Danmarks Naturfredningsforening.. stiller en lang række spændende aktivitetsbaserede materialer om natur til rådighed i form af skolemagasinerne Store og Lille Vilfred.. dn.. Dansk Ornitologisk Forening.. har en glimrende hjemmeside, hvor en mængde viden om fugle kan findes.. dof.. Se flere anvendelige link i.. Link.. Arne Nikolaisen Jordet: "Nærmiljøet som klasserom - Uteskole i teori og praksis", Cappelen Akademisk Forlag as, 1998.. Arne Nikolaisen Jordet "Lutvann-undersøkelsen - En case-studie om uteskolens didaktikk, Delrapport 2, udgivet af Høgskolen i Hedmark, 2003.. Peter Bjerg Jørgensen "At stikke hovedet ind i naturen - Et empirisk studie af udeskole som pædagogisk arbejdsform", hovedfagsopgave v.. Høgskolen i Telemark, 1999.. Marit Hebæk, Liv Sommer HOlmen og Anne Retterstøl, "Uteskole - ei praktisk håndbok", N.. W.. Damm @ Søn as, 2001.. Ole Christian Damhaug m.. "Fritt fram for uteskole.. Lek og læring i natur og miljøfag.. Håndbok for lærere", Aschehoug, 2001.. Bent Leicht Madsen, Børn, dyr natur, Forlaget Børn Unge, 1988.. Malene Bendix og Henrik Gretoft: "Slip dem ud.. Vejledning om udeskole og naturklasser", udgivet af Københavns Kommune og på.. i 2003.. , beskrivelser af naturklasser på Danmark Rundt mm.. Samtaler med og besøg hos en række danske naturklasselærere, bl.. Torben Schoer og Karin Hartnack fra Ravnsholtskolen i Allerød, samt Liv Sommer Holmen fra Lutvannskolen i Oslo.. Gode råd til de praktiske rammer om udeskole: ressourcer, mål, parter, klasseværelser, hjælpere, adgangsregler mm.. Malene Bendix er cand.. scient i biologi, journalist og lærebogsforfatter.. Hun har siden 1999 arbejdet med udeundervisning og udeskole som koordinator for projektet Skoven i Skolen og subprojektet Udeskole..

    Original link path: /site/komigang/
    Open archive

  • Title: Ude med klassen
    Descriptive info: klassen i uderummet.. Der er mange forskellige måder at arbejde med udeskole.. Hver enkelt lærer, der giver sig i kast med udeundervisning, må gribe sagen an på sin måde med udgangspunkt i egne fag og erfaringer, skolen, kolleger, klassen og de muligheder naturen og de nære omgivelser byder på.. Efterhånden som erfaringer bliver gjort, viser der sig dog nogle metoder, som fungerer og som kan trækkes ud som et brugbart grundlag for den, der starter fra bunden.. Vi forsøger her at samle nogle af de erfaringer, der har generel relevans.. Det må være hver enkelt lærers opgave, at bygge videre på grundlaget og udvikle en undervisningsform, der fungere med klassen og lokalområdet.. Planlægning.. Organisering af udeskoledagen.. En dag i uderummet.. Uderummets uforudsigelighed og lærerens styringsredskaber.. Gruppearbejde, individuelt arbejde og undervisningsdifferentiering.. Om nødvendigheden som drivkraft.. planlægning.. I udeskolen flytter man timer fra ét eller flere fag ud i uderummet.. Grundideen er, at faglig undervisning i uderummet skal supplere undervisningen indendørs, så læseplanens krav til hvad klassen skal lære bliver opfyldt med en mere hel og håndgribelig undervisning.. Det kræver en overordnet planlægning, hvor læseplanen for klassetrinet bliver gennemgået og fordelt på uger, og hvor du som lærer gør dig klart, hvordan du vil nå de faglige mål.. Hvilke aktiviteter i uderummet kan anskueliggøre det eleverne skal lære ifølge læseplanen? Kan de kobles på nogle større overordnede emner, aktiviteter eller projekter, som fungerer i uderummet og giver eleverne gode oplevelser og erfaringer? Hvordan passer temaet med de muligheder natur og årstid byder på? Hvordan kan I forberede jer i klassen før udedagen og hvordan bearbejder I bedst, når I kommer tilbage?.. Her kan det være en fordel at lave et årstidshjul eller et skema, der uge for uge gennemgår de overordnede temaer og aktiviteter, hvilke faglige mål I vil arbejde med i aktiviteten, og hvordan.. Det er dog en god ide at gøre planlægningen løs, med huller til uforudsete hændelser og ekstra opsamling.. Se forskellige eksempler på årstidshjul og skemaplaner nedenfor.. Ex 1: Rødkilde skole.. Årsplan for naturklassen 4.. y.. Ex 2: Skovgårdsskolen -.. Halvårsplan for 5.. b.. Ex 3: Årstidshjul for Lutvannskolen (se bogen.. Uteskole - ei praktisk håndbok.. organisering af udeskoledagen.. Grundig planlægning er basis for gode udedage.. Lærerens hovedopgave er at finde praktiske opgaver, der kan skabe situationer der anskueliggør det faglige indhold og som eleverne grundlæggende kan løse selvstændigt gennem undersøgelse i grupper.. Læreren er specielt synlig og aktiv i forberedelsen af dagen med:.. Egen faglig og praktisk forberedelse og identifikation af hvilke praktiske opgaver, der kan anskueliggøre det faglige indhold.. arbejde med emnet i klassen i dage op til udedagen.. Forberedelse i klassen og fordeling af opgaver før afgang.. Læreren er igen synlig i:.. Samlinger i løbet af udedagen.. Opsamling af udedagen i uderummet.. Opsamling i klassen i timer efter udedagen.. På udedagen arbejder eleverne selvstændigt i grupper og da er læreren ofte mere tilbagetrukket en hjælper, der støtter og udfordrer, hvis der er behov, men ellers svæver over vandene.. gode rutiner og åben pædagogik.. Udeskole bygger på en åben pædagogik, hvor planer og mål for undervisningen lægges åbent frem for eleverne.. Dagen ude kan være organiseret på forskellige måder, alt efter klassetrin, årstid og temperament, men basis er faste rutiner, som eleverne kender og selv styrer.. På den måde giver læreren eleverne mulighed for selv at gå foran i arbejdet både direkte de løber selv det sidste stykke i forvejen, og begynder at tænde bål, måle vejr osv.. og indirekte ved, at de mentalt er forberedte på, hvordan dagen forløber og hele tiden selv ved, hvad der skal ske.. en dag i udeskole.. Her er et eksempel, der er stykket sammen af beskrivelser fra forskellige kilder: Rødkilde Skole (1), Tokke Skole i Norge (2), Lutvann Skole i Norge (3), Naturklasser fra.. naturklassekort.. (4), samt egne iagttagelser af danske naturklasser og udeskoler mm.. Vi har forsøgt at få en masse gode ideer med i eksemplet og der er derfor mange punkter med.. Forberedelse.. Hvis det passer til temaet, forbereder eleverne udedagen indendørs i relevante timer op til udedagen.. 2.. Samling i klassen om morgenen.. Læreren gennemgår dagens opgaver.. Eleverne bliver delt op i grupper, der diskuterer og planlægger opgaven, organiserer sig i forhold til den, og finder ud af hvad de skal bruge for at løse den.. Sammen pakker gruppen det de skal bruge, f.. værktøj, måleapperatur, håndbøger, tov, gryder osv.. Hvis skolen har et rum til udeskolens udstyr, er det en god ide at have en liste, hvor gruppen eller en elev noterer hvad gruppen tager med i skoven, og er ansvarlig for at krydse udstyret af, når det bliver afleveret igen.. 3.. Rejsen ud.. Naturklassen tager ud til lejrpladsen ved egen hjælp (gang eller cykel) eller offentlige transportmidler.. Undervejs er udeskolen allerede i gang, og omgivelser og tid kan udnyttes til læring.. Her er der også tid til at snakke to og to, både elev-elev og lærer-elev, og mulighed for at skråle sange og trampe tabeller.. I naturklassen på Rødkilde Skole udnyttede man den relativt lange togtid til undervisning.. 4.. Rutiner.. På lejrpladsen er der visse rutiner der skal udføres, når klassen ankommer.. Der skal måske samles brænde og tændes bål.. Måske har klassen som fast rutine at måle vejret til en årsregistrering, fodre fugle mm.. Opgaverne kan gå på skift, så eleverne selvstændigt kan gå i gang med dem, når de kommer.. 5.. Samling på lejrpladsen.. Lærer og klasse samles omkring bålet.. Man starter måske med en sang, en fortælling, en sanseleg eller lignende.. Derpå diskuteres dagens opgaver igennem igen og så går grupperne i gang og arbejder selvstændigt med deres opgaver.. Læreren sætter sig ned med sin kaffe, og svæver over vandene.. Han/hun kan vælge forskellige strategier.. Nogle vil aktivt følge og støtte gruppernes arbejde, og dermed følge med i hvor eleverne er.. Andre vil hjælpe og vejlede, hvis der er problemer, men ellers sidde nogenlunde stille og give eleverne mulighed for at løse opgaver og konflikter selvstændigt i gruppen.. (Læs mere om dette i artiklen.. Grupperne arbejder selvstændigt frem  ...   viser hinanden respekt.. Det stiller både krav til de der sammensætter grupperne og til den tone grupperne udvikler under gruppearbejdet.. Gruppen agerer og organiserer sig selvstændigt.. Som lærer er det vigtigt at give plads gruppernes diskussioner af, hvordan en opgave skal løses, løsning af interne konflikter, organisering osv.. Det er en central del af den brede læring som udeskolen tilbyder.. Det er vigtigt at give eleverne frihed til også at undersøge og opleve på egen hånd og gruppen giver på en gang tryghed og dynamik, når eleverne skal udforske.. En iboende fare ved gruppearbejde er at enkeltelever i gruppen udfører arbejdet, mens andre står af og laver noget helt andet.. individuelt arbejde.. Eleverne kan også fint få individuelle opgaver at finde et yndlingssted og skrive et digt, at sidde stille og tegne et lydkort over de lyde eleven kan høre.. At finde mere brænde eller grave regnorm til dem der er ved at fiske.. En del af den løbende bearbejdning, der foregår i uderummet at skrive dagbog og stikordbog, at tegne et insekt, at beregne rumfanget af træstakken, efter den er målt op, osv.. er også oplagte individuelle opgaver, hvor det også kan være vigtigt, at den enkelte får lov at løse opgaven selv, for at få noget ud af den.. undervisningsdifferentiering.. Udeskolen giver læreren mange forskellige muligheder for at lære hver enkelt elev godt at kende og det åbner mulighed for en dynamisk undervisningsdifferentiering, hvor bestemte opgaver deles ud til de elever, der har behov, eller hvor enkeltelever får ekstra støtte eller udfordring.. Det kan både være drengen der er vild med sommerfugle, og som bare skal have den rigtige bog stukket i hånden, for at gå i gang med at studere dem, deres æg, larver, pupper og forvandling selvstændigt og blive klassens leksikon på det område.. Eller det kan være pigen, der har behov for ekstra sejre i klassen, og som viser sig at være god til at bygge bål op der kan være bålmester for en periode.. om nødvendigheden som drivkraft.. Nødvendigheden er en vigtig drivkraft for læring.. Udeskolelivet fører os med lejrplads, primitiv madlavning, brændekløvning osv.. tæt på et stammeliv, der indeholder en masse nødvendighed.. Det er nødvendigt at kunne finde brænde, save og kløve det og få gang i et bål, for at kunne holde varmen og lave mad.. Det er nødvendigt at vide hvilke planter, svampe og dyr man kan spise, og hvilke der er giftige eller uspiselige.. Det er også nødvendigt at vide hvordan man forarbejder naturens råvarer, for at de smager godt.. Det er nødvendigt at bygge en hytte eller en bivuak, der er konstrueret så den holder regnen ude.. Det er nødvendigt at lære sig at læse vejret, for at forudse hvornår det er tid at få regntøj på.. Det er nødvendigt at finde orm for at fange fisk.. I udeskolen er der utallige eksempler på aktiviteter, der er nødvendige, for at vi kan fungere ude i naturen.. De kan, for mange elever, blive en uvurderlig drivkraft for ønsket om at lære såvel håndværk og redskaber at kende, som at forstå naturen og naturvidenskab, matematik, dansk, geografi, historie osv.. Også ønsket om at få samarbejdet i gruppen til at fungere, ønsket om at gøre sig umage, og ønsket om at forstå og blive ved til man er færdig bliver helt naturlige størrelser, når man arbejder med noget der er nødvendigt for ens overlevelse.. Nødvendigheden kan derfor bruges som et bevidst element i en del af de aktiviteter du planlægger med eleverne i uderummet.. Dermed være ikke sagt, at nødvendigheden skal indgå som element i alle klassens aktiviteter overhovedet kun hvor det er naturligt og nødvendigt.. Her er mest for eksperimentets skyld samlet en række områder, hvor nødvendigheden indgår som centralt element.. Der er selvfølgelig mange andre.. Brænde nok - og tørt brænde.. Grave og vedligeholde bålplads.. Tegne, bygge og vedligeholde evt.. larvo, hytte, gapahuk, bivuak.. Sætte telte op.. Finde mad i naturen lære spiselige planter, svampe, dyr at kende.. Lære at bestemme præcist.. Lave fiskegrej og fiske.. Lære fisk og deres biologi at kende.. Bruge og vedligeholde værktøj.. Bygge, snitte, konstruere ting af træ.. Bruge bålgryder, rense og vedligeholde grej i forbindelse med madlavning.. Snitte, hugge, snedkerere dimser og ting af træ, man skal bruge.. Lave mad.. Lave ild.. Læse og forudsige vejret ved at se på himmelen.. Læse kort og finde vej.. Lære stjernetegn og stjernehimmelen.. Forstå at begå sig og overleve i naturen i forhold til f.. kulde, sult, toiletforhold osv.. Huske sange, rim og gode historier.. Kunne lege til forskellige situationer - lege når man venter, lege hvis man fryser, lege der passer til årstiden osv.. Sy felttasker, telte, redningsveste o.. grej.. Lave knive og sy læderskeder.. Læse, for at finde ud af hvordan de dyr man har fundet lever.. Regne, for at finde ud af hvilken mad man skal købe ind til lejrtur.. Som det ses af denne hurtigt sammensatte liste, kan natur, friluftsliv og håndværk tilføre udeundervisningen en god portion nødvendighed, der kan være med til at gøre fagene levende - og det kan, som det ses af nedenstående citat, være et væsentligt incitament for læring.. "Den disciplin og beherskelse som enhver læreproces kræver, er således ingen byrde, når nødvendigheden er til stede.. Ja, så fremtræder situationen slet ikke som en læreproces, men der bliver en direkte forbindelse mellem selve anstrengelsen og det mål, man vil nå.. Pinagtigheden opstår først, når nødvendigheden ikke længere er til stede.. Så falmer et autentisk og dramatisk livsøjeblik til gusten indlæring.. ".. Steen Larsen: Den vidensskabende skole.. (1).. groen-skole.. (2) Peter Bjerg Jørgensen ".. At stikke hovedet ind i naturen - Et empirisk studie af udeskole som pædagogisk arbejdsform.. ", hovedfagsopgave v.. (3) Arne N.. Jordet ".. Lutvann-undersøkelsen - En case-studie om uteskolens didaktikk, Delrapport 2, 2003.. (4) Se.. , Kig under Danmark Rundt og Naturklasser.. (5) Lene Herholdt: ".. ", udgivet 2004 på.. (6) Steen Larsen: "Den vidensskabende skole", udgivet af Steen Larsen i 1993.. Om planlægning og organisering af udeskole.. HVAD ER UDESKOLE?.. Læs.. definintion..

    Original link path: /site/ude/
    Open archive





  • Archived pages: 759