www.archive-dk-2012.com » DK » V » VANDMODEL

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

    Archived pages: 52 . Archive date: 2012-09.

  • Title: Forside National Vandressource Model
    Descriptive info: .. Venligst slå JavaScript til.. Dette er nødvendigt bl.. a.. for at bruge drop-down-menuerne, se e-postadresserne og skifte tekststørrelse.. Til forsiden.. Om modellen.. Anvendelse og data.. Udvikling.. Publikationer.. Materiale.. Links.. Kontakt.. ',10,24,2);overdiv=1;" onMouseOut="setTimeout('hideLayer()',2000);overdiv=0;">.. Vandmodel.. National Vandressource Model.. Den Nationale Vandressource Model (DK-model) er en.. computer model.. , der beskriver de væsentligste dele af ferskvandets kredsløb såsom nedbør, fordampning, overfladisk afstrømning, grundvandsdannelse, drænafstrømning og afstrømning fra grundvand til vandløb, søer og hav.. Formålet med den Nationale Vandressource Model er at skabe et nationalt overblik over den udnyttelige drikkevandsressource (der i Danmark er ca.. 99% grundvandsbaseret) og dennes regionale fordeling.. Med modellen skal det være muligt at vurdere drikkevandsressourcen under hensyntagen til ændringer i klimatiske forhold,  ...   i perioden 1996 2003.. Opgørelserne herfra viste, at den udnyttelige ressource er væsentlig mindre end de hidtidige opgørelser, og at der er store regionale forskellige i udnyttelsesgraden.. Som led i det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (.. NOVANA.. ) opdateres og videreudvikles DK-modellen i perioden 2004 2009.. Opdateringen sker i et samarbejde mellem GEUS og de syv danske miljøcentre.. Desuden opbygges modellen så den kan indgå som et vigtigt redskab i forbindelse med udformningen af Vand- og Naturplanerne, der udarbejdes af miljøcentrene, samt Danmarks forpligtigelser i forbindelse med indberetning til EU s Vandrammedirektiv.. ©.. National vandressourcemodel.. Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.. : 38142000 E-mail:.. Sidst ændret : Tirsdag 27.. April, 2010..

    Original link path: /vm/index.html
    Open archive

  • Title: Om modellen
    Descriptive info: Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model.. Modellen er en storskala model til belysning af den overordnede vandbalance på national og regional skala.. På denne side gives der en overordnet præsentation af modellens opsætning samt de tilgrundliggende data.. Ekstra detaljer samt forhold der skal inddrages ved en vurdering af modellens anvendelse til andre opgaver findes på siden Anvendelse og data.. Læs mere om:.. Model system.. Model opstilling.. Hydrostratigrafiske model.. Øerne.. Jylland.. Arkivering.. Modellen er opstillet i modelsystemet.. MIKE SHE.. /.. MIKE11.. , der er et deterministisk og fysisk baseret fuldt distribueret modelsystem, som beskriver de væsentligste strømningsprocesser i landfasen af det hydrologiske kredsløb.. MIKE SHE anvendes til beskrivelse af den overfladiske afstrømning på jordoverfladen (2D), strømning i den umættede (1D) og mættede (3D) del af grundvandssystemet inklusiv drænvandsafstrømning (2D).. MIKE SHE er koblet til MIKE11, hvor afstrømningen i vandløb beregnes (1D).. Modelsystem afvikles i MIKEZero.. Top.. Model opstilling.. Af beregningsmæssige årsager er det nødvendigt at opdele den Nationale Vandressource Model i flere submodeller.. Med den nuværende computerkraft har det været muligt at opstille én samlet model for Sjælland, der i den tidligere DK-model var opdelt i tre submodeller.. For Jylland vil det imidlertid stadig være nødvendigt med flere submodeller.. Erfaringerne fra den første version af DK-modellen viste, at en afgrænsning af submodellerne langs den Jyske Højderyg ikke var optimalt, idet der blev identificeret flere områder med grundvandsstrømninger på tværs af randen.. Der er derfor foretaget en ny inddeling af submodellerne.. Under opdateringen er der sket en omfattende opdatering af datamaterialet, samt en detaljering af den rumlige opløsning.. Forstør billede.. Klimadata.. Der er anvendt daglige værdier af nettonedbør samt potentiel fordampning.. Fra 1999 og frem er data baseret på 10x10km nedbørsgrid og 20x20km temperatur og fordampningsgrid.. Før 1999 anvendes 40x40km klimagrid.. Indvindinger.. For at opnå en samlet oversigt over indvindingerne og deres fysiske placering, er det valgt at medtage samtlige indvindinger lagret i Jupiter, uden skelen til indvindingernes størrelse og betydning for vurdering af den overordnede vandbalance.. Samtlige indvindinger er endvidere fordelt ud på de enkelte indtag indenfor et anlæg.. Denne fremgangsmetode er begrundet i ønsket om at opbygge modellen, så den i videst muligt omfang kan anvendes som udgangspunkt for detailmodeller.. Vandløb.. Vandløb beskrives med MIKE11.. Som led i opdateringen er der indsamlet tidligere MIKE11 opstillinger, som er indbygget i modellen.. For øvrige områder har amterne og GEUS foretaget en vurdering af hvilke vandløb, der bør medtages for en tilstrækkelig beskrivelse af kredsløbet på oplandsskala.. Tværsnitsbeskrivelser af vandløbene er en vigtig komponent, og hvor der ikke eksisterede tidligere MIKE11 modelopstillinger, er der indsamlet vandløbsopmålingerne.. På grund af modelafviklingstiden har det ikke været muligt at medtage samtlige vandløbsopmålinger i modellen, men disse er indlagt i en samlet MIKE11 opsætning, der kan danne udgangspunkt for en yderligere detaljering af vandløbsbeskrivelse i forbindelse med detailmodellering.. Udledninger.. Data om udledninger fra renseanlæg og afværgeforanstaltninger er indhentet fra amterne..  ...   de enkelte amter, hvor første del var afholdelse af amtseminarer i 2005 2006.. Her blev DK-modellens geologi sammenlignet med amternes geologiske og hydrogeologiske modeller samt viden i øvrigt, og der blev truffet beslutninger om, hvor og hvordan DK-modellens geologi skal erstattes af amternes modeller.. Herigennem er amternes geologiske viden og forståelse implementeret i modellen.. Placeringen af de modeller der er gennemgået med amterne er vist på figuren herunder.. Fyn.. Sjælland Sydhavsøerne.. Hydrostratigrafiske model for øerne.. For Sjælland, sydhavsøerne og Fyn er den hydrostratigrafiske model opbygget af en kvartær lagpakke, hvor ler er den dominerende enhed med indslag af sandlegemer i fire niveauer.. I de øverste 3m skelnes der mellem tre hydrostratigrafiske enheder: sand, ler og andet, hvor deres rumlige fordeling er baseret på jordartskortet.. I dette toplag er det antaget, at leret er opsprækket, og de vandførende egenskaber af det øvre ler forventes derfor at afvige fra leret i de dybereliggende lerenheder.. De hydrostratigrafiske enheder for prækvartæret består overvejende af relativt lavpermaeble ler- og mergel enheder, der overlejrer de dybereliggende kalkaflejringer.. Hydrostratigrafisk model for Jylland.. I den tidligere version af DK-modellen blev den geologiske model for Jylland opbygget som en pixel model.. Denne geologiske tolkning er erstattet af tolkningerne i lokalmodellerne, hvor sådanne har eksisteret, mens den er bibeholdt i de øvrige områder.. En omfattende opgave i forbindelse med opdateringen af modellen for Jylland har været en opdatering af geologien samt udarbejdelse af gennemgående hydrostratigrafiske lag for hele Jylland.. Opbygningen af den hydrostratigrafiske model for Jylland er foretaget ved at tage udgangspunkt i de tidligere modeller fra amterne.. Indenfor disse modelområder er de tolkede laggrænserne for hhv.. sand- og lerlag i lokalmodellen benyttet som afgrænsning af de hydrostratigrafiske lag.. I områder uden tidligere detailmodeller, er de hydrostratigrafiske lag konstrueret på basis af pixeltolkningen i den tidligere DK-model.. De hydrostratigrafiske lag er således konstrueret, så de hovedsageligt består vandførende eller vandstandsende enheder.. Indenfor et hydrostratigrafisk lag vil der dog kunne optræde både vandførende samt vandstandsende enheder.. Dette vil f.. eks.. kunne forekomme i områder, hvor den geologiske detailmodel indeholder flere geologiske/ hydrostratigrafiske lag, end de der benyttes i DK-modellen.. Den tekniske løsning med hensyn til implementeringen af geologien i de hydrostratigrafiske lag, er at anvende den oprindelige pixeltolkning som baggrunds geologi.. Pixel tolkningen overlejres af de geologiske lag fra detailmodellerne, der indbygges som geologiske linser, og derved erstatter pixeltolkningen.. En principskitse for den resulterende hydrostratigrafiske model er givet herunder.. Arkivering.. De færdige submodeller arkiveres i den.. nationale modeldatabase.. Herfra vil det være muligt at få en oversigt over, hvordan modellerne er opbygget med mulighed for visualisering af datagrundlag, modelopbygningen samt udvalgte resultater fra modelsimuleringer via forskellige plottyper.. Modeldatabasen giver endvidere mulighed for download af modellerne i et software uafhængigt format, så modellerne vil kunne danne udgangspunkt for en mere detaljeret hydrogeologisk tolkning i forbindelse med opstilling af detailmodeller.. Sidst ændret : Mandag 22.. juni, 2009..

    Original link path: /vm/om_os/index.html
    Open archive

  • Title: Anvendelse af DK-modellen
    Descriptive info: Eksempler.. Anvendelse af DK-modellen.. GEUS har ophavsretten til DK-modellen.. Vi ønsker at modellen bruges bredt ved løsning af opgaver/nye undersøgelser og giver derfor alle brugsret til modellen og data på følgende vilkår:.. GEUS angives som kilde.. Brugen sker på eget ansvar og dette skal fremgå overfor brugerens samarbejdspartnere.. For at sikre modellens udvikling, informeres GEUS pr.. email: i tilfælde hvor der sker:.. ændringer i modelkonceptet.. justeringer af den konceptuelle model (herunder den hydrostratigrafiske model).. Brugeren accepterer endvidere, at GEUS benytter sådanne ændringer/justeringer til en fremtidig opdatering af DK-modellen.. I takt med, at de enkelte delmodeller er kalibreret og valideret indlæses disse i den national modeldatabase, hvorfra de kan downloades vederlagsfrit.. Ønskes der samlede MIKE SHE modelopstillinger og/eller udtræk af dele af modellen, kan dette opnås ad hoc ved henvendelse til projektgruppen på GEUS.. Før data fra DK-modellen anvendes er det dog vigtigt at afklare i hvilken udstrækning data kan anvendes til løsning af en konkret opgave.. Modellen er opstillet og kalibreret til at give en overordnet beskrivelse af vandbalancen på stor skala (oplandsskala), og er således tilpasset de overordnede regionale forhold og ikke lokalspecifikke variationer.. Modellen vil med fordel kunne anvendes som udgangspunkt for detailstudier, enten ved udtræk af relevante data og randbetingelser eller ved anvendelse af modellen i en screenings fase under de indledende undersøgelser til udpegning af problemområder, hvor der er behov for mere detaljerede studier.. Da modellen er opstillet på stor skala kan den ikke forventes at være direkte anvendelig til løsning af lokalspecifikke problemer, såsom indsatsplaner, vurderinger af lokale påvirkninger af vandløb og vådområder eller til detailstudier af forureningsspredning fra lossepladser og depoter.. Det er ikke muligt at give en fuldstændig eller generel oversigt over hvilke opgaver modellen kan anvendes til.. I hvilken udstrækning modellen kan anvendes i forbindelse med løsning af en konkret opgave afhænger af opgavens karakter, og hvilken  ...   Modellen er en integreret overflade- grundvandsmodel, hvor overfladevandsdelen håndteres af MIKE11.. Under modelopstillingen er der indhentet tidligere MIKE11 opsætninger og opmålinger af vandløbstværsnit, der er bygget ind i modellen.. Af hensyn til simuleringstiden, har det dog været nødvendigt at begrænse antallet af tværsnitsbeskrivelserne, og derfor er ikke alle tværsnitsopmålinger medtaget i modelopsætningen.. For projekt med fokus på lokale påvirkninger af vandløb kan det derfor være nødvendigt at udbygge MIKE11 opsætningen for en mere præcis placering af delvandløbsstrækninger.. En opsætning med samtlige indhentede tværsnit kan rekvireres ved henvendelse til projektgruppen på GEUS.. I overfladevandsbeskrivelsen er der anvendt en simpel beskrivelse for søer, der er indlagt som brede vandløbstværsnit.. Denne løsning er begrundet i modeltekniske årsager, hvor en detaljeret beskrivelse af søerne vil medføre signifikant længere simuleringstider.. Den simple løsning for søerne medfører, at der ikke tages hensyn til søernes reservoir virkning, ligesom den regulering, der finder sted ved udløbene fra mange af søerne, ikke beskrives.. Modellen vil derfor ikke være egnet til en detaljeret beskrivelse af dynamikken i og tæt ved søerne samt udvekslingen mellem søer og grundvand.. Modelkalibrering og validering.. Princippet om anvendelse af færrest mulige parametre, med én hydraulisk ledningsevne for hhv.. sand og ler betyder, at modellen holdt så gennemskuelig som muligt, men tilgengæld er den ikke tilpasset lokalspecifikke forhold.. Ved anvendelsen af modellen for et mindre område, er det således ikke garanteret, at de optimale parameterværdier fundet for kalibrering af DK-modellen, ligeledes vil være de optimale værdier for delområdet.. Under kalibrering af modellen er der lagt størst vægt på at opnå en god overensstemmelse mellem den totale observerede og simulerede afstrømning, mens der har været mindre vægt på modellens evne til at reproducere ekstremhændelser (meget lave/ meget høje vandføringer).. De endelige kalibrerings- og valideringsresultater for de enkelte delområder er rapporteret i de respektive modelrapporter.. Sidst ændret : Onsdag 19.. Aug.. , 2009..

    Original link path: /vm/model_anvendelse/index.html
    Open archive

  • Title: Udvikling
    Descriptive info: Programmer.. Udvikling af DK-model.. Der sker en løbende udvikling af DK-modellen, med opdateringer og test af nye modelkoncepter.. Ligeledes sker der en udvikling af forskellige programmer og rutiner til pre- og postprocessering af data og simuleringsresultater.. Den igangværende udvikling er beskrevet herunder, mens de udviklede hjælpeprogrammer er beskrevet på undersiden "programmer", hvorfra der også er link til download af programmerne.. DK-model udvikling i 2010.. DK-modellen blev opdateret til den nuværende version (DK-model2009) under NOVANA programmet 2004 2009.. I det revidere overvågningsprogram for 2011 2015 er der lagt op til en styrkelse af modelleringen indenfor NOVANA, ligesom der er påpeget et behov for en koordinering af data og viden oparbejdet indenfor hhv.. overvågningen og forvaltningen, herunder anvendelse af samme modelværktøjer for de to opgavetyper.. Anvendelse af DK-modellen til begge opgavetyper stiller krav til en videreudvikling og detaljering af modellen.. Ligeledes er der behov for udvikling af modelbaserede metoder og principper for at opnå en optimal analyse og optimering af overvågningen, samt sikre en ensartede anvendelse af modellen indenfor forvaltningen.. I overensstemmelse med cyklussen i vandrammedirektivet påbegyndes næste vandplansperiode snart.. For at opnå en optimal anvendelse af DK-modellen i næste vandplansperiode, er det nødvendigt at påbegynde den påkrævede opdatering og forbedring af DK-modellen hurtigst muligt, dvs.. med starten af den nye overvågningsperiode fra 2011.. Dette betyder samtidigt, at det er nødvendigt at udvikle de tilgrundliggende metoder og principper i videst mulig omfang før 2011.. I 2010 er der derfor igangsat et projekt Udvikling af principper og metodikker til forbedring af DK-model , der har til formål at udvikle et fundament for den fremtidige opdatering og forbedring af DK-modellen herunder metoder for en forbedret modelanvendelse.. Projektets formål er således udvikling og test af metodikker, mens projektet ikke indeholder den egentlige implementering, dvs.. opdatering samt analyser på nationalt niveau.. Enkelte mindre modelopdateringer er dog inkluderet i projektet idet disse vurderes at være af generel betydning for den aktuelle anvendelse af DK-modellen.. Nedenfor beskrives de enkelte delopgaver kort.. Yderligere information kan opnås ved henvendelse til kontaktgruppen på GEUS (link kontakt).. Følgende delopgaver indgår i udviklingen i 2010.. Opdateringer.. Udvikling støtteværktøjer.. Hydrostratigrafisk model Jylland.. I.. ndledende analyse af pejlestationsnet.. Skalavurderinger.. Vandbalance.. Ny højdemodel.. I 2009 blev der frigivet en ny detaljeret højdemodel med en opløsning på 1,6 x 1,6 m (http://www.. kms.. dk/Referencenet/dhm/).. Den nye højdemodel er væsentlig mere præcis end den der anvendes p.. og vil således give en bedre beskrivelse af modeltopografien.. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med indplacering af vandløb i den rigtige kote, hvilket har betydning for simulering af vandløb - grundvands interaktionen.. Ligeledes vil det have stor betydning når DK-modellen anvendes som udgangspunkt for detailmodeller, hvor der anvendes en finere opløsning i det numeriske grid.. Detaljeringen af den nye højdemodel gør, at det ikke er praktisk muligt at håndtere datafilerne, det vil derfor være nødvendigt at anvende en aggregeret højdemodel.. Det vil ikke være muligt at tilgodese topografiske variationer i modellen på en skala der er mindre end modelgriddet (500 x 500 m), men da DK-modellen skal kunne anvendes som udgangspunkt for detailmodeller, vil højdemodellen blive aggregeret til et 100 x 100 m grid.. Georeferering af grids.. Med den seneste version af MIKE SHE er det blevet muligt at anvende georefererede griddata.. Dette sikrer at alle data anvendt i modelopstillingen anvender samme geografiske referencesystem, og at modelfilerne kan trækkes ind i GIS-værktøjer med den korrekte geografiske placering.. Alle gridflader anvendt i DK-modellen konverteres følgelig til koordinatsystemet ETRS_1989_UTM_Zone_32N.. Udbygning af vandløbsnetværket.. Vandløbsnetværket i DK-model2009 indeholder vandløb, der anses for værende betydende for vurdering af den overordnede vandbalance.. Der eksisterer dog vandløb, der indgår i overvågningsprogrammet eller er målsatte i vandplanarbejdet, som ikke er medtaget i modellen.. Vandløbsbeskrivelsen i DK-modellen udbygges derfor så samtlige vandløbsoplande med målestationer tilhørende NOVANA er repræsenteret i modellens vandløbsnetværk.. Optimalt set burde modellen ligeledes indeholde samtlige vandløb målsat i vandplansarbejdet.. Her er der imidlertid stor national forskel på den detaljering hvormed vandløbene er medtaget.. I flere tilfælde er der opstillet målsætninger for vandløb, der har ringe betydning for det hydrologiske kredsløb på den skala som DK-modellen opererer på, ligesom flere af vandløbene har en indbyrdes afstand,  ...   grov hydrostratigrafisk tolkning forfines tolkningen ved oprettelse af supplerende profiler.. Illustration af den geologiske pixeltolkning samt lagflader for de hydrostratigrafiske lag.. Indledende analyse af pejlestationsnet.. Forud for næste basiskarakterisering er der behov for en analyse af det eksisterende pejlestationsnet for en vurdering af hvorvidt overvågningen er tilstrækkelig og repræsentativ og evt.. kan optimeres.. I denne sammenhæng er det nødvendigt at inddrage en fysisk/kemisk karakterisering af de enkelte grundvandsforekomster samt aktuelle og forventede belastninger (indvinding), ligesom forekomsternes robusthed overfor ændrede belastninger samt deres heterogenitet skal vurderes.. Den fysiske/kemiske analyse samt vurderingen af forekomsternes robusthed kan underbygges ved anvendelse af DK-modellen gennem udvikling af modelbaserede metoder.. For at øge sikkerheden af konklusionerne truffet på baggrund af moniteringsdataene i øvrigt er der endvidere behov for udvikling af metoder til en kombineret anvendelse af moniteringsdata og modelleringen, hvor modellen supporterer analysen af moniteringsdataene, med henblik på at ekstrahere mest mulig information ud af moniteringsdataene.. Uanset hvilken skala en model opstilles på, vil der forekomme naturlige processer på en skala væsentlig mindre end den der opløses i modellen.. Skalaproblematikken kan således ikke alene løses ved opstilling af modeller med finere diskretisering, og der bør derfor udvikles metoder til håndtering af skalaproblematikken.. Erfaringer fra DK-modellen har vist, at specielt to forhold kræver særlig fokus i forbindelse med skaleringsproblematikken:.. Udveksling mellem vandløb og grundvand.. Beskrivelsen af drænstrømning.. Vandløb grundvand.. Det er af stor betydning, at denne udveksling beskrives så korrekt som muligt i modellen, men parametrene der kvantificerer denne udveksling er meget skalaafhængige.. Der er således et stort behov for en analyse af disse forhold og udvikling af metoder til håndtering af denne skaleringsproblematik.. Udvikling af en opskaleringsmetodik for vandløb-grundvandsinteraktion er et emne der længe har optaget den videnskabelige verden og fortsat byder på mange udfordringer.. Det forventes derfor ej heller muligt at udvikle en forkromet opskaleringsmetodik i dette projekt.. Derimod fokuseres der på at opsamle praktiske erfaringer opnået i forbindelse med opstilling og afvikling af sammenlignelige modeller med samme anvendelsesformål.. Dræn.. I DK-model2009 er der indlagt dræn overalt i modellen.. Udover en beskrivelse af kunstigt drænede områder, anvendes drænene til en beskrivelse af naturlige drænsystemer, f.. mindre vandløb og grøfter, der ikke kan opløses i modellen.. Drænene anvendes således som en skalaparameter til beskrivelse af processer, der foregår på en skala mindre end den der repræsenteres i modellen.. Ved udvikling og anvendelse af modellen på en mindre skala vil det være nødvendigt at revurdere denne skalaparameter.. Under udvikling af den første version af DK-modellen i 2003 (DK-model2003), blev der identificeret et vandbalanceproblem, hvilket ledte til udarbejdelsen af et konsensusnotat med anbefalinger til korrektion af nedbør samt beregning af fordampning (.. Plauborg et al.. , 2002.. ).. Disse anbefalinger er fulgt under opstillingen af DK-model2009.. På trods heraf indikerer resultaterne fra kalibreringen og valideringen, at der stadig er problemer ved anvendelse klimainput (Højberg et al.. , 2010), hvilket understøttes af et delprojekt udført under forskningsprojektet.. HOBE.. (.. Stisen et al.. , 2010.. Til en nærmere belysning af problemet er der etableret et samarbejde mellem GEUS, DMI, DJF og DMU.. I dette projekt opstilles alternative metoder til beregning af fordampning samt korrektion og interpolation af nedbøren, der resulterer i alternative klimainput scenarier.. Disse scenarier anvendes som input til to delmodeller for hhv.. Ringkøbing fjord og Sjælland, der herefter kalibres inverst.. Resultaterne fra kalibreringerne vil danne baggrund for en analyse af betydningen af anvendelse af alternative klima input, og identificering af det mest optimale klimainput, der kan tilvejebringes på baggrund af de eksisterende data og viden.. Projektet skal resultere i udarbejdelse af anbefalinger for hvordan vandbalancen beregnes i de kommende år baseret på enighed mellem de relevante faggrupper (til brug i NOVANA, grundvandskortlægning, vandplaner, klimaeffekter, mv).. Forventede output er konklusioner til praktisk brug, der beskrives i en rapport med GEUS/DMI/DJF/DMU forfattere, og som vil afløse de tidligere anbefalinger i.. (2002).. , 2010: Stisen S.. , Sonnenborg T.. O.. , Højberg A.. L.. , Troldborg L.. and Refsgaard J.. C.. Evaluation of climate input biases and water balance issues using a coupled surface-subsurface model.. Submitted to: Vadose Zone Journal Special Issue HOBE.. Sidst ændret : Mandag d.. 22.. Juni, 2008..

    Original link path: /vm/udvikling/index.html
    Open archive

  • Title: Publications
    Descriptive info: Relaterede publikationer.. Denne side indeholder publikationer, der beskriver modellen og dennes opbygning.. Undersiden relaterede publikationer indeholder publikationer fra projekter, hvor DK-modellen har været anvendt.. Rapporter.. Højberg AL, Troldborg L, Nyegaard P, Ondracek M, Stisen S Christensen BSB (2010) DK-model2009 - Sammenfatning af opdateringen 2005 - 2009.. GEUS rapport 2010/81, København.. Hjemtag rapport, pdf-fil (~2MB):.. DK-model2009_sammenfatning.. pdf.. Nyegaard P, Troldborg L Højberg AL (2010) DK-model2009 - Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005 - 2009.. GEUS rapport 2010/80, København.. Hjemtag rapport, pdf-fil (~11MB):.. DK-model2009_geol-hydr-opdatering.. Højberg AL, Ondracek M, Nyegaard P, Troldborg L, Stisen S Christensen BSB (2010) DK-model2009 - Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland.. GEUS rapport 2010/79, København.. Hjemtag rapport, pdf-fil (~12MB):.. DK-model2009_Nordjylland.. pdf.. Højberg AL, Nyegaard P, Stisen S, Troldborg L, Ondracek M, Christensen BSB (2010) DK-model2009 - Modelopstilling og kalibrering for Midtjylland.. GEUS rapport 2010/78, København.. Hjemtag rapport, pdf-fil (~13MB):.. DK-model2009_Midtjylland.. Troldborg L, Højberg AL, Nyegaard P, Stisen S, Christensen BSB Ondracek M, (2010) DK-model2009 - Modelopstilling og kalibrering for Fyn.. GEUS rapport 2010/76, København.. Hjemtag rapport, pdf-fil (~14MB):.. DK-model2009_Fyn.. Troldborg L, Nyegaard P Stisen S (2009) National vandressource model - Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen.. GEUS rapport 2009/2, København.. Hjemtag rapport, pdf-fil (~100k):.. Bornholm_geusrapport2009-2.. Højberg AL, Troldborg L, Nyegaard P, Ondracek M, Stisen S, Christensen BSB Nørgaard A (2008).. National Vandressource Model: Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008.. GEUS rapport 2008/65, København.. Sjaelland-Lolland-Falster-Mon_Rapport.. Hjemtag bilag, pdf-fil (~8MB):.. Sjaelland-Lolland-Falster-Mon_Bilag.. Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007.. Hjemtag rapport, pdf-fil (~4.. 5MB):.. novana_modellering2007.. Hjemtag data, zip-fil (~1MB):.. novana2007_data.. zip.. Henriksen, HJ og Sonnenborg A (eds.. ) (2003) Ferskvandets kredsløb.. NOVA 2003 Temarapport, GEUS.. Hjemtag kapitler, pdf-filer.. - NB du omdirregeres til tidligere hjemmeside).. Christensen BSB og Henriksen HJ.. Test af DK-modellens rodzonemodul.. Hjemtag rapport, pdf-fil (~0.. 1MB):(.. pdf.. ).. Populærvidenskabelige artikler.. Henriksen HJ, Højberg AL Troldborg L (2003) Bag om drikkevandet.. Aktuel Naturvidenskab.. , 4, 6-10..  ...   of the quantitative status of groundwater-surface water interaction at a national scale.. In: Quevauviller, P.. : Groundwater Science and Policy.. An international overview.. RSC Publishing.. The Royal Society of Chemistry 2008.. pp 584-610.. (book chapter without abstract).. Konference bidrag.. Højberg AL and Troldborg L (2011).. A national water resources model as a unifying platform for groundwater management, in Proceedings of the conference MODFLOW and More 2011: Integrated Hydrologic Modeling, Volume1, p.. 222-227, International Ground Water Modeling Center, Colorado School of Mines, Golden, Colorado, 80401.. Højberg AL, Troldborg L, Nyegaard P, Ondracek M Stisen S (2009) Handling and linking data and hydrological models experiences from the Danish national water resources model (DK-model).. Calibration and Reliability in Groundwater Modelling: Managing Groundwater and the Environment (Modelcare2010).. Wuhan, China, 20-23.. September 2009.. Hjemtag artikel, pdf-fil (~1 MB) (.. Højberg_et_al_Modelcare2009.. Højberg, AL, Henriksen, HJ, Troldborg, L, Nyegaard, P Ondracek, M (2006).. The construction and update of a national water resource model.. XXIV Nordic Hydrological Conference 2006.. 6-9 August, 2006.. Vingsted, Vejle.. Hjemtag artikel, pdf-fil (~2 MB) (.. hojberg_et_al_nhc2006.. Henriksen, HJ, Troldborg, LT, Højberg, AL, Refsgaard, JC (2006).. Assessment of sustainable groundwater resources by use of a national hydrological model.. Hjemtag artikel, pdf-fil (~0.. 5 MB) (.. henriksen_et_al_nhc2006.. Postere.. Troldborg L, Nyegaard P, Højberg AL Ondracek M (2007).. Conceptualising geology - insight from updating the national water resources model for Denmark.. Calibration and Reliability in Groundwater Modelling: Credibility of Modelling (Modelcare2007).. Copenhagen, 9-13.. september 2007.. Hjemtag poster, pdf-fil (~1 MB) (.. poster-a0_ltr.. Ondracek M, Højberg AL, Troldborg L Nyegaard P (2007).. Update and future challenges of the Danish National Water Resource Model.. Hjemtag poster, pdf-fil (~7 MB) (.. po305_alh_modelcare.. Højberg AL, Henriksen HJ, Troldborg L, Nyegaard P Ondracek M (2006) The construction and update of a national water resource model.. Hjemtag poster, pdf-fil (~2 MB) (.. po286_alh_dkmod.. Sidst ændret : Onsdag 5.. april, 2011 Anker Lajer Højberg..

    Original link path: /vm/publikationer/index.html
    Open archive

  • Title: Relevant materiale
    Descriptive info: >.. Projekter.. Vandbalance i Danmark - Vejledning i opgørelse af vandbalance ud fra hydrologiske data for perioden 1990-2010.. De fire forskningsinstitutioner DJF, GEUS, DMU og DMI udarbejdede i 2002 et sæt anbefalinger omkring brug af hydro-meteorologiske data til bestemmelser af vandbalancer i Danmark (.. Anbefalingerne var foreløbige og lagde op til yderligere belysning, når nye data og metodemuligheder forelå.. Med igangsættelsen af forskningsprojektet HOBE (.. www.. hobecenter.. dk.. ) i 2007 er der skabt mulighed for ny forskning og efterprøvning af metoder over en årrække.. I den praktisk orienterede anvendelse af vandbalancemodellering i hele landet har der imidlertid vist sig behov for en revision af (.. Plauborg et al 2002.. ), der ikke vil kunne afvente forskningsresultaterne fra HOBE.. I 2010 vurderede de fire institutioner situationen og initierede på den baggrund nærværende revurdering af de hidtidige anbefalinger.. Hjemtag rapport, pdf-fil (~1.. 6MB):.. 77-2011_vandbalance.. Quality assurance in water resources modelling - NOVANAQuA.. Hovedformålet med projektet NOVANAQuA har været at øge fokus på kvalitetssikring i modelleringen udført indenfor NOVANA, og undersøge muligheden for anvendelse af en standardiseret metode til kvalitetssikring.. Projektet har indeholdt en test af softwareprogrammet MoST, udviklet under EU-projektet HarmoniQuA (.. harmoniqua.. org.. ), der har til formål at understøtte kvalitetssikringen  ...   , GEUS, november 2008.. Geovejledning 3.. Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering.. Geovejledning 4.. Potentialekortlægning.. , GEUS, juni 2009.. Geovejledning 5.. Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed.. , GEUS, maj 2009.. Geovejledning 6.. Kemisk Grundvandskortlægning.. , GEUS, december 2009.. Geovejledning 7.. God praksis i hydrologisk modellering.. , GEUS, juni 2010.. Appendix A.. : The Knowledge Base in MoST Tasks and Activities (~1.. 4MB).. Appendix B.. : The Knowledge Base in MoST - Methods (~0.. 5MB).. Appendix C.. : The Knowledge Base in MoST - Glossary (~0.. 7MB).. Appendix F1-F2.. : Templates - Usikkerhedsmatrice + Model gyldighed (~50 KB - Excel spreadsheet).. Appendix F3.. : Template - Logbog (~50 KB - Word dokument).. Arrangementer.. Den 25.. maj 2010 blev der afholdt en seminardag med præsentation af DK-model2009 samt den opdatering der er foretaget i perioden 2005 - 2009.. Seminariet blev afholdt på GEUS med deltagelse af ca.. 85 personer repræsenterende de forskellige institutioner indenfor forvaltningen af den danske ferskvandsressource.. Herunder kan dagens program, deltagerliste samt power point præsentationer fra dagen downloades.. Dagens program, pdf-fil (~0.. seminar25maj2010_program.. Deltagerliste, pdf-fil (~0.. seminar25maj2010_deltagerliste.. Præsentationer (pdf-filer).. 1-seminar25maj2010_velkomst.. (~0.. 1MB).. 2-seminar25maj2010_opdatoversigt.. 9MB).. 3-seminar25maj2010_saerligeemner.. 4-seminar25maj2010_geol.. (~2.. 2MB).. 5-seminar25maj2010_dkgeologi_teknisk_loesning.. 6-seminar25maj2010_kalibvalid.. (~1.. 7-seminar25maj2010_anvendelser-begraensninger.. 3MB).. 8-seminar25maj2010_visionfremtidudvikl.. Sidst ændret : Onsdag 13.. oktober, 2010..

    Original link path: /vm/materiale/index.html
    Open archive

  • Title: Links
    Descriptive info: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.. Hydrologisk afdeling.. Afdeling for Grundvandskortlægning.. Geologisk datacenter.. DHI.. Nationale overvågning af vand og natur, NOVANA.. Grundvandsovervågning.. Den nationale grundvandskortlægning.. Danmarks miljøportal.. Klimatilpasning i Danmark.. Vand og Naturplaner i Miljøcentre.. Sidst ændret : Onsdag 18.. Feb..

    Original link path: /vm/links/index.html
    Open archive

  • Title: Kontakt
    Descriptive info: For mere information om DK-modellen kan du henvende dig til kontaktgruppen på GEUS.. Senior forsker Anker Lajer Højberg.. Rådgiver Lars Troldborg.. Senior forsker Simon Stisen.. Sidst ændret : Torsdag 7..

    Original link path: /vm/kontakt/index.html
    Open archive

  • Title: Sitemap
    Descriptive info: Sitemap.. Sidst ændret : 25-1-2012..

    Original link path: /sitemap.html
    Open archive

  • Title: Om modellen
    Descriptive info: Udskriftsvenlig version af siden:.. "Om modellen".. http://vandmodel.. dk/vm/om_os/index.. html.. Udskriftsdato: søndag 30.. september 2012 kl.. 2:10.. Sidst ændret: Mandag 22.. National vandressourcemodel.. vandmodel..

    Original link path: /cgi-bin/udskriv.cgi?udfil=vm/om_os/index.html
    Open archive

  • Title: Anvendelse af DK-modellen
    Descriptive info: "Anvendelse af DK-modellen".. dk/vm/model_anvendelse/index.. 2:11.. Sidst ændret: Onsdag 19..

    Original link path: /cgi-bin/udskriv.cgi?udfil=vm/model_anvendelse/index.html
    Open archive


  • Archived pages: 52